Kommentar af 
Niels Tanderup Kristensen

Coronahjælp til udviklingslande mang­ler fokus på dét, der er fundamentet for forandring – en øget digitalisering

Imens pandemien samlet set har bragt hundreder af millioner online, har den samtidig forværret den digitale kløft for de 40 procent af verdensbefolkningen, der stadig er offline. En del af regeringens covid-19-hjælpepakker bør derfor sigte på at øge digitaliseringen, skriver Niels Tanderup.

Covid-19-krisen har accelereret den bevægelse,
hvor software ændrer hele industrier. Derfor afhænger effektiviteten af
regeringens hjælpepakker i høj grad af, at digitaliseringen øges, mener Niels
Tanderup.
Covid-19-krisen har accelereret den bevægelse, hvor software ændrer hele industrier. Derfor afhænger effektiviteten af regeringens hjælpepakker i høj grad af, at digitaliseringen øges, mener Niels Tanderup.Foto: Pressefoto
Niels Tanderup Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da verden lukkede ned under covid-19-pandemien steg det samlede globale internetforbrug med 70 procent ifølge en rapport fra World Economic Forum.

Og mens krisen gjorde det muligt for hundreder af millioner at deltage online, har pandemien forværret den digitale kløft for de resterende 40 procent af befolkningen, der forblev offline.

Den manglende digitale opkobling er en del af en overordnet udfordring med, at alt for mange stadig ikke er en del af det digitale samfund.

En udfordring, der er blevet markant tydeligere i løbet af covid-19-pandemien. Ifølge de seneste statistikker er 4,66 milliarder mennesker aktive på internettet svarende til 59,5 procent af jordens befolkning. Heraf er 92,6 procent (4,32 milliarder) online via deres mobil.

Ser vi på det afrikanske kontinent er brugen af internettet væsentligt lavere end i Europa, cirka 20 procentpoint, ifølge de fleste opgørelser.

Den amerikanske forfatter William Gibson har sagt: “Fremtiden er her allerede – den er bare ikke ligeligt fordelt.“

Niels Tanderup
Direktør for global affairs, cBrain

Læg dertil, at det afrikanske kontinents økonomier samlet set er hårdere ramt af covid-19-krisen og for første gang i 25 år i recession, og antallet af mennesker, der oplever tilbagegang i levestandard, stiger.

Årsagerne er flere, men covid-19-krisen har aktualiseret behovet for at være en del af de globale værdikæder og accelereret den bevægelse, vi har set de seneste ti år.

En bevægelse, hvor mere og mere handel flytter online, og hvor software ændrer hele industrier, og hvor det offentliges evne til at levere services til sine borgere i stigende omfang kan måles i graden af digitalisering.

Som den britiske analytiker Benedict Evans siger: ”Software ate the world so all the world’s problems get expressed in software, and channeled, amplified and reshaped.”

Ser vi på regeringens covid-19-hjælpepakker målrettet udviklingslandene og humanitære kriser, har Danmark siden covid-19-krisens begyndelse givet 1,4 milliarder kroner.

Det er mange penge, og der er også mange, gode prioriteter og indsatsområder, når man læser om de mange projekter på ministeriets hjemmeside. Særligt vigtigt i lyset af den nuværende pandemi, er Danmarks bidrag til FN’s COVAX-indsats med at sikre lige adgang til covid-19-vacciner blandt verdens lande.

Men dér hvor indsatsen ikke umiddelbart står mål med behovet, er i opbygningen af stærke institutioner, der kan sikre en mere stabil, transparent, antikorrupt og fair anvendelse af midlerne.

Nu hvor vi kan se enden på covid-19-krisen i horisonten, er det derfor oplagt, at regeringen benytter muligheden for at blande nye teknologiske værktøjer med nye tilgange til at forbedre den offentlige sektor i udviklingslande og dermed øge mangfoldighed, lighed, inklusion og økonomisk integration.

Niels Tanderup
Direktør for global affairs, cBrain

Her er der brug for en underliggende indsats for at styrke de offentlige institutioner, så vi dels kan bruge midlerne mere effektivt, dels kan måle på indsatsen og slutteligt sikre øget gennemsigtighed med midlerne.

Nu hvor vi kan se enden på covid-19-krisen i horisonten, er det derfor oplagt, at regeringen benytter muligheden for at blande nye teknologiske værktøjer med nye tilgange til at forbedre den offentlige sektor i udviklingslande og dermed øge mangfoldighed, lighed, inklusion og økonomisk integration.

Digitale løsninger er også de seneste ti år blevet langt mere standardiserede og nemmere at installere, udvikle og vedligeholde end tidligere. Hjulpet godt på vej af 4G- og 5G-teknologi og udbredelsen af internet.

Men også anvendelsen af cloudplatforme, der giver offentlige myndigheder i hele verden mulighed for at samle services i et sikkert miljø og med en høj grad af fleksibilitet og kapacitet til at køre mange offentlige services.

Jeg talte tidligere på ugen med departementschefen for it-ministeriet i et østafrikansk land. Og han var meget klar i sin digitale strategi og ikke mindst, at covid-19 havde skabt en ”vækkelse for digitalisering.”

De havde blandt andet intensiveret arbejdet med at udbrede internetadgangen til alle deres regioner for især at koble regionale og kommunale offentlige myndigheder på nettet og dermed udbrede digitale services til flere dele af befolkningen.

Han fortalte, at de nu er oppe på 200 onlineservices på deres offentlige portal, der svarer til vores borger.dk. Han fortalte også, at de havde været i stand til at afholde virtuelle retsmøder fra deres fængsler og dermed sikre en mere acceptabel retsstilling for landets borgere, så de ikke skal vente år og dage på at blive dømt eller frikendt.

I forhold til covid-19 og de globale værdikæder falder talen ofte på udbredelsen af e-commerce, som er eksploderet under corona. Men som skrevet om tidligere er adgangen til e-handelsplatforme ulige fordelt.

Men der er fremskridt. Og her kunne regeringen godt finde flere projekter, der støtter op om digitale betalingsmuligheder.

Og her kunne regeringen godt finde flere projekter, der støtter op om digitale betalingsmuligheder. De er nemlig én af grundstenene i de globale værdikæder, ligesom digitalisering er det for at skabe bedre offentlige services.

Niels Tanderup
Direktør for global affairs, cBrain

De er nemlig én af grundstenene i de globale værdikæder, ligesom digitalisering er det for at skabe bedre offentlige services.

Digitale betalingsformer gør det eksempelvis muligt for større virksomheder at generere data om deres mindre detailhandlere og forbrugere, og samtidig giver digitale betalingsformer de små detailhandlere mulighed for at foretage betalinger direkte til distributører, hvilket igen reducerer usikkerheden og ulejligheden forbundet med kontanter.

Virksomheder kan også opnå bedre realtidsoplysninger om deres lager og forbedre gennemsigtigheden i efterspørgslen, hvilket igen kan sikre en mere stabil forsyning og øget salg.

Ved at kombinere distributionsdata med købsdata, kan banker også bedre vurdere kreditværdigheden. Det skaber alt i alt en langt større grad af økonomisk inklusion for små og mellemstore virksomheder.

Den amerikanske forfatter William Gibson har sagt: “Fremtiden er her allerede – den er bare ikke ligeligt fordelt.”

Tilbage står spørgsmålet om, hvor hurtigt vi kan få spredt teknologien ud til de sidste 40 procent, så alle er med på den digitale motorvej og få opbygget nogle stærke, digitale, offentlige institutioner og mere inkluderende værdikæder, så effekten af vores covid-19-hjælpepakker bliver endnu større.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00