Danmission Genbrug hyrer retroentusiast som udviklingskonsulent
Astrid Skou Nyeng forener nu sin hobby med sit professionelle liv, når hun overtager stillingen som udviklingskonsulent for Danmissions genbrugsbutikker på Fyn og i Sønderjylland.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentAstrid Skou Nyeng kalder sig selv for en af Danmarks største genbrugsnørder - og nu kan hun fortsætte nørderiet i sit arbejdsliv. Hun er nemlig blevet ansat af organisationen Danmission Genbrug som udviklingskonsulent, hvor hun bliver ansvarlig for ni genbrugsbutikker spredt ud over Fyn og Sønderjylland.
Det skriver Danmission i en pressemeddelelse.
“Vi befinder os i en tid, hvor der er en stor bevidsthed om bæredygtighed, miljø og fælles ansvar for vores klode. Det er en gylden mulighed for, at vores genbrugsbutikker kan tiltrække endnu flere kunder, der vil støtte en god sag og passe godt på miljøet”, siger Astrid Skou Nyeng.