Dansk Flygtningehjælp: Tag globalt ansvar og hæv udviklingsbistanden

DEBAT: Danmark bør vise vejen og hæve udviklingsbistanden til en procent af BNP uden modregning af asyludgifter, og så skal bistanden målrettes de områder, hvor behovene er størst, skriver Rikke Friis.

Af Rikke Friis
International direktør, Dansk Flygtningehjælp

Kære nye udviklingsminister

Velkommen til jobbet. Du får travlt, men du får også mulighed for at gøre en forskel for de mange mennesker i verden, der er påvirket af krige, konflikter, klimaforandringer, fattigdom og fordrivelse.

Den gode nyhed er, at dansk humanitær- og udviklingsbistand er rigtig god. Den endnu bedre nyhed er, at du kan være med til at gøre den endnu bedre og styrke Danmarks internationale stemme.

Fra Dansk Flygtningehjælps side vil vi gerne komme med nogle anbefalinger til dine prioriteter som minister.

Sæt ind, hvor behovene er størst
Det er afgørende, at Danmarks udviklingsbistand igen bliver målrettet de områder, hvor de humanitære behov, skrøbelighed og rettighedskrænkelser er størst. Antallet af fordrevne i verden er rekordhøjt – mere end 70 millioner.

Over halvdelen af disse krydser aldrig en grænse, og af dem, som gør, befinder langt de fleste sig i de umiddelbare nærområder til konflikthærgede lande.

Finansieringen til at afhjælpe de massive behov, der er i verdens største kriser, slår ikke til. Derfor bør der fortsat være et stærkt fokus på akutte indsatser.

Tænk langsigtet uden at glemme de akutte behov
Erfaringen viser desværre, at mange kriser varer ved, og mennesker forbliver drevet på flugt i årtier – nogle gange i generationer. Derfor håber vi, at du vil sætte dig i spidsen for at samtænke de humanitære og udviklingsmæssige indsatser.

Der skal tænkes langsigtet − også i vores humanitære arbejde. Det underminerer langsigtet fred, stabilisering og sikkerhed, hvis udviklingsbistanden eksempelvis flytter, efter hvor migranter er på vej til Europa. Merværdien i bistanden ligger i, at den har fokus på mennesker og deres rettigheder.

I nærområderne bør Danmark fastholde og udbygge sit positive bidrag og førerposition i forhold til fattigdomsbekæmpelse, beskyttelse, fredsopbygning og langsigtede, bæredygtige løsninger for fordrevne.

Desuden ønsker vi, at Danmark går forrest og arbejder på, at andre lande og internationale organisationers udviklingssamarbejde og humanitære indsatser bygger på ligeværdige partnerskaber, rettigheder og principper, langsigtethed, civilsamfundsinddragelse og deltagelse af berørte grupper samt bæredygtige løsninger.

Styrk global ansvarsfordeling, og gå selv forrest
Danmark bør igen gå forrest og tage globalt ansvar ved at hæve udviklingsbistanden til en procent af BNP uden modregning af asyludgifter i Danmark.

Det vil være det rigtige signal at sende i en tid, hvor de globale, humanitære behov stiger, men hvor finansieringen ikke følger med.

Og selvom det ikke er dit ressortområde, er vi glade for, at I har lagt op til igen at tage imod kvoteflygtninge. Kvoteordningen er en måde at sikre, at de mennesker, der er allermest sårbare, får den beskyttelse, de har brug for, og det sender et stærkt signal om, at Danmark tager sin del af det globale ansvar.

Rent konkret foreslår vi, at Danmark årligt tager imod 2.300 kvoteflygtninge, én per 2500 indbyggere. Gjorde alle lande det, ville de særligt sårbare flygtninge have en chance.

Den globale flygtningeaftale kan samtidigt sikre, at flygtninge får en tryg og værdig tilværelse med adgang til sundhed, skolegang og beskæftigelse.

Danmark skal sætte handling bag ordene og sørge for, at der bliver en reel ansvarsfordeling for verdens flygtninge. Hvis Danmark fortsat ønsker, at de lande, der huser absolut flest flygtninge og fordrevne, skal gøre dette med værdighed og ud fra flygtningeaftalens principper om selvforsørgelse og inklusion, skal vi påtage os samme ansvar og respektere de samme principper.

Bak op om den internationale retsorden, og styrk Danmarks humanitære og udviklingspolitiske stemme
Som et lille land har Danmark en stor interesse i en stærk international retsorden – også på flygtningeområdet. Globale udfordringer kræver globale løsninger, og Danmark har muligheden for at vise vejen.

Det kræver et stærkt diplomati, og det får man kun ved at skabe en stærkere udenrigstjeneste, som har de nødvendige ressourcer og stærke repræsentationer til at understøtte en ambitiøs, rettighedsbaseret udviklingspolitik.

Vi håber derudover, at den nye minister vil bakke op om civilsamfundet, som mange steder er under pres fra regeringer og politiske grupperinger. Civilsamfundet er afgørende for at hjælpe udsatte i verden – specielt i skrøbelige stater.

Vi ser derfor gerne et dansk forsvar for civilsamfundets rolle i en tid, hvor flere lande kriminaliserer det at redde liv – og hvor civilsamfundet ender som et mål i krigszonerne.

I Dansk Flygtningehjælp ønsker vi os et Danmark, der viser globalt lederskab. Et Danmark, der viser det gode eksempel ved at hæve vores udviklingsbistand, viser solidaritet med de svageste lande, som oplever de største udfordringer – og ikke mindst et Danmark, der sætter handling bag verdensmålenes forpligtelse om ikke at lade de svageste grupper og mennesker i stikken.

På den måde kan vi igen sætte udsatte og fordrevne menneskers behov og rettigheder i centrum − i stedet for at se udviklingsbistanden som noget, vi gør for Danmarks skyld.

Forrige artikel Mellemfolkeligt Samvirke: Glem ikke de unge i katastrofeområder Mellemfolkeligt Samvirke: Glem ikke de unge i katastrofeområder Næste artikel Tidligere ambassadør: Nu skal Udenrigsministeriet atter styrkes Tidligere ambassadør: Nu skal Udenrigsministeriet atter styrkes
Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

Tidligere ansat i åben kritik: Verdensnaturfonden ledes gennem frygt

LEDELSE: Bo Øksnebjerg nedbryder WWF med en ledelsesstil, der fylder medarbejderne med frygt, siger journalist og tidligere pressemedarbejder i organisationen. Generalsekretær Bo Øksnebjerg afviser kritikken, og et medlem af bestyrelsen kalder arbejdsmiljøet i WWF for "godt".