Danske målepunkter for verdensmålene er snart klar til brug. De bliver et vigtigt redskab til politikudvikling

Det er over et år siden, at Danmarks Statistik afleverede Rapporten “Gør verdensmålene til vores mål”, som indeholdt 197 nye danske målepunkter som skulle sætte FN's verdensmål ind i en dansk kontekst.

Og nu er Danmarks Statistik halvvejs i deres arbejde med at finde og indsamle den data, som skal vise, hvor Danmark er på vejen mod at opfylde FN’s verdensmål - fra et dansk perspektiv.  

Således kan man allerede på Danmarks Statistiks hjemmeside slå op, hvor mange der lever under fattigdomsgrænsen, antal ophold på kvindekrisecentre og antallet af boliger med oliefyr. Danmarks Statistik forventer, at alle data ligger klar ved årsskiftet. 

“Vi har nu lagt al den data ind på platformen, som vi selv har. Nu begynder arbejdet med at indhente data fra alle de eksterne datakilder,” siger Maciej Truszczynski, der er chefkonsulent og SDG-koordinator i Danmarks statistik.

Verdensmålene kan godt glide lidt i baggrunden, hvis der ikke bliver fulgt op på vores baseline, og så er det svært at holde den politiske opmærksomhed eller holde nogen ansvarlige. Men det her hjælper både med at realitetsbehandle vores opfattelse af vores egne præstationer samtidig med, at vi kan se, hvor det er vigtigt at fokusere.

Katarina Ammitzbøll
Formand for Folketingets 2030-netværk

Fremtidige dataleverancer 

Det er blandt andet forklaringen på, at der kun er data på tre af de danske målepunkter under verdensmål 14 og 15, der henholdsvis handler om liget i havet og livet på land.  

Her det blandt andet besluttet, at man skal se på omfanget af iltsvind i de indre danske farvande og antallet af andelen af Natura 2000-områder i Danmark, der er et netværk af beskyttede naturområder.  

Noget Danmarks Statistik ikke ligger inde med data for.  

“Derfor er vi nu i gang med at kontakte de ministerier, styrelser og organisationer, som ligger inde med data og lave aftaler om fremtidige leverancer,” fortæller Maciej Truszczynski.  

Kan hjælpe i politikudvikling 

Da arbejdet med at finde og udvælge de danske målepunkter tog sin begyndelse i starten af 2020, fortalte Niels Ploug, der er direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik, at ambitionen var at data skulle være et politisk værktøj og pejlemærke i forhold til verdensmålene og være toneangivende for, hvordan man udviklede politik, så Danmark på sigt ville komme i en mere bæredygtig retning.  

Og på Christiansborg glæder Katarina Ammitzbøll (K), formand for Folketingets 2030-netværk, sig over at hun inden længe får mulighed for at dykke ned i alle de indsamlede data.  

“Det er virkelig nyttigt at få sat verdensmålene ind i en dansk kontekst. Det kan hjælpe os i vores politikudvikling,” siger hun og fortsætter:  

“Verdensmålene kan godt glide lidt i baggrunden, hvis der ikke bliver fulgt op på vores baseline, og så er det svært at holde den politiske opmærksomhed eller holde nogen ansvarlige. Men det her hjælper både med at realitetsbehandle vores opfattelse af vores egne præstationer samtidig med, at vi kan se, hvor det er vigtigt at fokusere.” 

Men de her data findes jo i forvejen. Det har været præmissen for at Danmarks Statistik kunne indsamle det og bruge det som målepunkter for, hvor langt vi er med verdensmålene. Hvordan skal en ny samling af eksisterende data gøre en forskel?  

“Det er hele formidlingen. Det gør, at det kommer til at stå meget klarere. Det bliver sat ind i en ramme og en fælles forståelse. Vi får et fælles udgangspunkt på en tilgængelig måde.” 

Så du vil bruge de her data til at holde regeringen oppe på at, der skal handles på verdensmålene? 

“Ja. Målene og intentionerne er der, men nu skal de også virke. Vi skal kunne vise, at det, vi laver, kan måles, så vi kan se, at det går den rigtige vej.” 

Skal bruges til at pege frem  

I 2030-panelet, der i sin tid satte gang i projektet med at udarbejde danske målepunkter, glæder formand Sara Krüger Falk sig til, at der forelægger et komplet datasæt over status på de danske målepunker. 

“Det er dejligt, for hvis vi ikke ved, hvad status er, så kan vi ikke sikre fremdrift,” siger hun og fortsætter:

‘”I 2030-panelet skal vi til at diskutere, hvordan vi i panelet kan bruge data til ikke kun at give en status, men også pege på, hvordan vi kommer i mål,” siger hun.