Ekspert i lovkvalitet: Vurderinger af lovforslag bliver unødigt politiseret af verdensmålene

Politikerne skal kende konsekvenserne af de beslutninger, de tager på vælgernes vegne. Eller sagt med andre ord: De skal vide, hvad de laver. Det synspunkt er nok så ukontroversielt, og de fleste danskere går nok rundt og tror, at det faktisk er tilfældet – for man kan jo næppe forestille sig det modsatte?

Men jo, det kan man godt. Og beslutningen om at verdensmålsvurdere lovforslag gør desværre problemet endnu mere aktuelt.

Der findes i forvejen en nogenlunde veletableret maskine at konsekvensvurdere lovforslag. Alle lovforslags konsekvenser for eksempelvis ligestillingen skal vurderes. Forholdet til EU-retten skal vurderes. Betydningen for Grønland og Færøerne skal vurderes. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og den offentlige sektor skal vurderes.

Der er imidlertid tre udfordringer med alt dette.

Ugennemsigtige og politiserede vurderinger

For det første – og det er nok det vigtigste – er konsekvensvurderingerne ikke særlig gennemsigtige. Ofte består de af få linjer og et opsummerende skema.

For politikerne såvel som alle os andre kan det derfor være svært at vide, hvordan og hvorfor dette eller hint forslag ikke har nogen konsekvenser overhovedet.

Verdensmålene er politiske mål, der altid må og skal være til debat

Morten Jarlbæk Pedersen
Ekspert i lovkvalitet

For det andet er der en tendens til at politisere konsekvensvurderingerne. For eksempel har man besluttet, at lovforslags forhold til FN’s verdensmål også skal vurderes. Dette er en æggende tanke, for hvem kan være imod, at det bliver blotlagt, om danske lovforslag bidrager til en bedre verden?

Udfordringen er imidlertid, at verdensmålene er politiske mål, der altid må og skal være til debat. At eksplicit gøre dem til omdrejningspunktet for konsekvensvurderingerne risikerer at åbne for en politisk instrumentalisering af konsekvensvurderingerne, der ellers gerne skulle have et skær af objektivitet over sig.

Ved at udtrykke konsekvensvurderingerne som politiske målsætninger øger man også enhver regerings incitament til at pynte på konsekvensvurderingerne for at leve op til de politiske målsætninger, den selv har sat.

Selvom der er tydelige faldgruber, kan det godt være værd at overveje, om konsekvensvurderingerne i almindelighed er tilstrækkelige til at give et samlet billede af, om et lovforslag gør Danmark til et bedre sted eller ej. Konsekvensvurderingernes målepunkter skal bare ikke udtrykkes som politiske målsætninger.

Lav kvalitetstjek uden politisk styring

For det tredje – og det er måske årsagen til hele miseren – bliver lovforslagene konsekvensvurderet af de samme ministerier, der foreslår dem.

Hvis forslagene skal vurderes på politiske målsætninger, øger man enhver regerings incitament til at pynte på konsekvensvurderingerne

Morten Jarlbæk Pedersen
Ekspert i lovkvalitet

Jo, den tekniske lovkvalitet vurderes af Justitsministeriet, og Erhvervsministeriet vurderer, om et forslag har administrative byrder for erhvervslivet – også når forslagene kommer fra andre ministerier. Men intet af det sker uafhængigt af politisk styring.

Hvad burde man gøre i stedet? Det oplagte er naturligvis at gøre konsekvensvurderingen af lovforslag mere gennemsigtig, mere konsekvent – og ikke mindst mere uafhængig. Paradoksalt nok er forberedelse af lovgivning på den ene side er en aktivitet, der går igen og igen på tværs af alle ministerier og på den anden side er en aktivitet, der er meget decentralt organiseret.

Hovedformålet med konsekvensvurderinger af lovforslag er at skabe mere gennemsigtig lovgivning, der tager højde for – eller som minimum nævner – alle de konsekvenser, som lovgivningen må forventes at få for borgerne og for samfundet.

Gode og brede konsekvensvurderinger af lovforslag giver ikke kun et bedre grundlag for politiske beslutninger lige nu og her. De klæder os også bedre på til de politiske beslutninger, der skal tages ude i fremtiden.