Fagbevægelsen: Tænk holistisk om udviklingsbistanden

Af Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder for Ulandssekretariatet

Lille juleaften kom det glade budskab, at Danmark ifølge den amerikanske tænketank, Center for Global Development, er verdens bedste til at bekæmpe fattigdom. Det er muligt, at B2B-programmet og dets efterfølger Danida Business Partnerships ikke har bidraget nævneværdigt til den udnævnelse, men uomtvisteligt er det, at bæredygtig grøn vækst og anstændige job er de vigtigste forudsætninger for udvikling, uanset hvor man vender blikket hen i verden.

Nu er 5 år i udviklingsmæssig sammenhæng ikke lang tid at forsøge at måle effekter på, men derfor er der alligevel god grund til at tage evalueringen af B2B-programmet alvorligt. Det er nemlig helt afgørende at få ”knækket koden” og blive bedre til at udnytte udviklingsbistanden til at skabe positive, bæredygtige vækstspiraler i de fattigste lande, der kan fungere som inspiration, katalysator og ”best practice”-eksempler i forhold til de relativt store investeringsressourcer, som f. eks. FDI (Foreign Direct Investments) og Remittances udgør i forhold til verdens udviklingsbistand.

Det inkluderer og forudsætter i høj grad viden, knowhow og virkelyst både fra danske virksomheder og deres organisationer.

Den isolerede tilgang
En af evalueringens konklusioner lyder som følger:

”I det større perspektiv har B2B-programmet dog ikke bidraget væsentligt til økonomisk vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion, ligesom det ikke har haft nogen betydelig indvirkning på erhvervslivets lokale rammebetingelser.”

Det er altså positivt, at programmet nytænkes og bringes i sync med de andre indsatser, som en del af en ny strategisk ramme for innovative partnerskaber.

Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder for Ulandssekretariatet

Det er naturligvis en meget alvorlig konklusion, men måske ikke så mærkelig, når man tager i betragtning, at programmet netop i vid udstrækning har fungeret isoleret med udgangspunkt i den enkelte (danske) virksomheds forretningsmodel. Netop den isolerede tilgang understreges af det forhold, at en lang række programmer og indsatser inden for samme overordnede målsætninger fortsat er aktive. Det drejer sig om: Danida Business Finance, CSR-puljen, Klimainvesteringsfonden samt initiativet om øget myndighedssamarbejde.

Herudover er der en række nye instrumenter på vej, som tæller puljen for social dialog, nye faciliteter under Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) samt landbrugsinvesteringer. Endelig forventes projektudviklingsfaciliteten Danida Business Explorer søsat i denne måned.

En mere holistisk tilgang
Det er altså positivt, at programmet nytænkes og bringes i sync med de andre indsatser, som en del af en ny strategisk ramme for innovative partnerskaber. I den forbindelse ville det være spændende at give muligheder for, at prøve en mere holistisk tilgang til at skabe fungerende rammevilkår for erhvervslivet i et udviklingsland:

Man tager et passende afgrænset geografisk område, analyserer markeds- og arbejdsmarkeds­forholdene, herunder værdikæder, forretningsmodeller, erhvervsfaglige uddannelsesniveauer, organisering, offentlig kapacitet, arbejdsmarkedslovgivning, miljø med meget mere.

I tæt samarbejde med de lokale myndigheder, arbejdsgiverne, fagbevægelsen og de relevante NGO'er udarbejdes nu en behovsanalyse, herefter inddrages de relevante kompetencer fra Danmark, og på den måde skabes de optimale rammebetingelser for erhvervslivet lokalt og de bedste muligheder for at skabe nye anstændige job.

Et arbejdsmarkedslaboratorium
Et sådant ”arbejdsmarkedslaboratorium” vil kunne udvikle værdifuld viden for det enkelte land og den region, hvor samarbejdet gennemføres - en viden, som kan skaleres op og udnyttes af andre interessenter. Hvis indsatsen skal være drevet af efterspørgsel, er kodeordene konsultation og dialog: social dialog mellem arbejdsmarkedets parter – trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder samt dialog med de relevante civilsamfundsorganisationer i området.

Dialogprocesserne er for det første nødvendige for at skabe det ejerskab til indsatsen, som er en forudsætning for bæredygtighed, og for det andet er de nødvendige for at generere den viden om lokale forhold, som igen er forudsætningen for succes. Endelig er de nødvendige for at kunne fastholde princippet om rettighedsbaseret udviklingsbistand fra Danmark – også i erhvervssektorprogrammerne.