Om  
Mogens Lykketoft

Folketingets Præsidium besøger Filippinerne

Folketingets Præsidium med Mogens Lykketoft (S) i spidsen er på officielt besøg i Filippinerne fra 2. til 6. marts. Danmark har netop åbnet ambassade i Filippinerne, og Præsidiet besøger derfor også ambassaden.

Christian Juhl Mølgaard

Under besøget skal Præsidiet mødes med en lang række politikere, herunder senatsformanden, formanden for Repræsentanternes Hus og Filippinernes udenrigsminister.

Præsidiet mødes desuden blandt andet med Filippinernes ombudsmand, kommissæren for menneskerettigheder, præsidenten for den asiatiske udviklingsbank (ADB), diverse NGO'er og repræsentanter for dansk erhvervsliv. Der bliver også lejlighed til at mødes med kommissionen for oversøiske filippinere for at drøfte spørgsmål om de mange filippinske sømænd og au pairs, som er ansat af danske rederier og familier.

Udover Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) deltager Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (R), Per Clausen (EL) og Folketingets direktør Carsten U. Larsen i besøget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00