Globalt Fokus: Corona skal bekæmpes med global solidaritet

DEBAT: Coronavirussen rammer hele verden, og derfor skal udbruddet håndteres globalt. Der er behov for globalt lederskab, der kan koordinere indsatser og fordele ressourcer, skriver Peter Christiansen fra Globalt Fokus.

Af Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

Vi lever i den omvendte verden. Afrika har bedt europæerne om ikke at komme til det afrikanske kontinent med coronasmitte.

De gamle alliancer krakelerer, med EU som det tydeligste eksempel. Her er ingen hjælp at hente for Italien, som i stedet vender sig mod Kina og Cuba, der traditionen tro beredvilligt sender et lægehold afsted.

De fleste lande kigger indad – jagten på respiratorer, værnemidler, erhvervspakker og nationale støtteprogrammer stiger i takt med antallet af coronasmittede, og USA går først i jagten på en vaccine – eksklusivt til amerikanske borgere.

Trump-administrationen har i februar foreslået en 21 procents nedskæring af udviklingsbistanden fra 55 millioner dollars til 44 millioner dollars i 2021-budgettet, hvoraf 3 millioner dollars skal skæres fra sundhedsprogrammerne. Intet kan være mere forkert nu end at gennemføre sådanne absurde og ødelæggende besparelser.

Hele verden vil blive ramt
Vi må se i øjnene, at det er for sent at inddæmme sygdommen. Corona er gået globalt, ingen kan holde sig fri, og hele verden vil blive ramt, formodentligt med skiftende epicentre over de næste måneder. I løbet af få måneder er virussen identificeret i over 150 lande og har i skrivende stund smittet over 300.000 mennesker (formodentligt langt, langt flere).

På den baggrund er der kun én vej ud af krisen, og det er et fælles globalt svar, hvor viden, ressourcer, materiel, penge og solidaritet flyder hen, hvor der er brug for det. Ethvert land, der på den korte bane kan holde epidemien for døren, vil være sårbart, så længe virussen raser i andre dele af verden.

Vi er nødt til at se på den globale helhed – der er ingen nationale eller hegemoniske shortcuts. Og det kommer formodentligt til at blive meget værre, før det bliver bedre.

Få afrikanske har kapacitet til corona
Flere iagttagere har peget på, at virussen endnu ikke har bidt sig så effektivt fast i det afrikanske kontinent, men som dagene går er det tydeligt, at det næste epicenter kan blive Afrika – måske først efter en tur over Atlanten til USA.

Det er korrekt, at de relative varme temperaturer måske kan have en betydning, sammen med det faktum, at over 35 procent af den afrikanske befolkning er unge, og dermed kan aldersgennemsnittet gøre kontinentet mindre sårbart for voldsomme udbrud.

Omvendt har WHO meddelt, at kun otte lande har den fornødne kapacitet til at tage imod et udbrud, og andre studier har opgjort, at mindre end halvdelen af Afrikas befolkning har adgang til moderne sundhedsfaciliteter. I Sierra Leone har de 1 respirator til en befolkning på cirka 7 millioner mennesker, og i Mali 3 respiratorer til cirka 19 millioner mennesker.

Ifølge et studie i lægeskriftet The Lancet er Egypten, Algeriet og Sydafrika i højrisikogruppen af lande, der kan komme ud for store mængder af smittede – ligesom der i Afrikas to mest befolkede lande, Nigeria og Etiopien, er høj risiko for udbrud i stor skala.

Indsats mod corona kan betyde fattigdom
I Pakistan er det simpelthen ikke en mulighed at lave en lockdown som i Vesten og Kina, da mere end 25 procent af befolkningen lever i fattigdom, er afhængige af daglige indtægter fra småjob og derfor vil dø af sult, hvis byerne og dagliglivet lukkes ned, hvilket premierminister Khan beskriver foruroligende præcist:

"If we shut down the cities – people are already facing difficult circumstances – we will save them from corona at one end, but they will die from hunger on other side."

Det samme gør sig gældende i Indien, hvor der stor bekymring for, at millioner af dagarbejdere kan massesprede sygdommen. Simpelthen fordi de ikke har andre muligheder end at holde fast i en eller anden form for beskeden indtægt.

Endelig kan vi kun frygte for konsekvenserne, når virussen også kommer til Yemen og Syrien, hvor sundhedssystemet for længst er smadret.

Eller til nogle af de store flygtningelejre i Jordan, Kenya, Bangladesh eller Grækenland – for ikke at snakke om Gaza, hvor op mod to millioner palæstinensere ikke har adgang til ordentlige sundhedsfaciliteter, og hvor de første tilfælde af coronasmitte netop er kommet frem.

Brug for globalt lederskab
En global krise skal løses globalt. Ifølge Harvard-professor Raghuram Rajan vil kampen mod corona afhænge af vores aktuelle lederskab eller mangel på samme. Globalt lederskab, som kan påtage sig at italesætte dette som en global krig, hvor vi må organisere produktionen og distributionen af vores våben – testkit, masker, udstyr, beskyttelsesdragter, sprit, handsker, respiratorer – på globalt plan.

Den private sektor må øjeblikkelig omstille sin produktion til disse basale midler og sikre, at der på globalt plan er nok. WHO har mange fejl og mangler, men er samtidig formentlig den eneste globale organisation, der i tæt samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder kan udarbejde nationale analyser og identificere behov, så alle lande får tilstrækkelige midler til at kæmpe krigen.

I takt med at epicenteret flytter sig må den globale respons gøre det samme, og der påhviler WHO og andre institutioner en gigantisk opgave, som må støttes praktisk og finansielt af de enkelte lande og finansielle institutioner.

WHO har lanceret en Covid-19 solidaritetsresponsfond, som skal rejse penge til globale indsatser. Det er afgørende at denne fond støttes og det er glædeligt at den danske ”solidaritetsminister” Rasmus Prehn allerede har doneret 50 millioner til WHO.

Global fond til bekæmpelse af corona
Men der skal en større fælles indsats til, hvis vi skal corona til livs. Derfor bør Verdensbanken og den afrikanske udviklingsbank samt de bilaterale hjælpeprogrammer hurtigt etablere en global fond, som kan sikre, at WHO's nationale støtteprogrammer kan finansieres.

Det er afgørende, at WHO i højere grad får italesat dette som et fælles ansvar og får mulighed for at koordinere indsatser og hjælp, hvor det kræves mest. Norge har netop været ude og italesat behovet for en global fond til bekæmpelse af corona. I den forbindelse siger Norges udviklingsminister:

"International solidarity across borders is more important than ever. That’s why it is important for us to contribute financially to such a fund in the UN."

Cuba har sendt seks teams af læger til andre lande, senest til Italien. En fantastisk gestus, som vi kun kan lære af. Dette vel at mærke mens coronavirussen er ved at bide sig fast i deres eget land.

Læger Uden Grænser har allokeret deres teams af læger til coronaindsatser, og flere virksomheder har allokeret deres ressourcer ind i de nationale sundhedssystemer. Alle disse former for global solidaritet er det, morgendagens verden skal bygge videre på.

Forrige artikel Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere Næste artikel Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund