Holstein: Syrien-kovending er et personligt nederlag for Mette Frederiksen

Kovendingen om børnene i de syriske lejre svækker statsminister Mette Frederiksens troværdighed. Men selv om regeringen bøjede sig for støttepartierne, skal man ikke forvente, at det bliver et mønster, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Statsministeren har ved flere lejligheder slået fast, at regeringen ikke vil lade mødrene til de strandede danske børn i fangelejre i Syrien komme til Danmark. Nu gør den det alligevel, og det er regeringens første større nederlag, vurderer kommentator Erik Holstein. 
Statsministeren har ved flere lejligheder slået fast, at regeringen ikke vil lade mødrene til de strandede danske børn i fangelejre i Syrien komme til Danmark. Nu gør den det alligevel, og det er regeringens første større nederlag, vurderer kommentator Erik Holstein. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Det er ikke med statsministerens gode vilje, at regeringen nu går med til at forsøge at hente 14 af de strandede børn i Syrien hjem og tage deres tre mødre med.

Og hun har kastet sig selv så meget ind i den politiske debat om børnenes og mødrenes situation, at det også fremstår som et personligt nederlag for hende, at regeringen nu må bøje sig for støttepartiernes pres.

Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein:

”Det er stort prestigetab for Mette Frederiksen, fordi hun personligt har udtalt sig så ultimativt om sagen. Der er tonsvis af klip og artikler, hvor hun skråsikkert udtaler, at de mødre ikke har noget at gøre i Danmark. De klip vil hun få lige i hovedet – og for første gang åbner hun en udlændingeflanke over for blå blok,” siger han.

Nødvendigt tilbagetog
Holstein vurderer dog, at beslutningen om at forsøge at få en del af de strandede børn hjem, også selv om man må tage tre af de i alt seks mødre med dansk tilknytning med, var uomgængelig. 

”Det var et nødvendigt tilbagetog for regeringen. Sagen om IS-mødrene var blevet en belastning både i forhold til dele af det socialdemokratiske bagland og i forhold til Radikale, SF og Enhedslisten,” siger han.

Erik Holstein peger på, at regeringen forsvarer sit kursskifte med, at de ydre omstændigheder er forandret:

”Regeringen hænger kovendingen op på en ændret sikkerhedsvurdering, der viser, at såvel den humanitære som den sikkerhedsmæssige situation er forværret ved lejrene i Syrien. Blandt andet fordi der er øget risiko for radikalisering, og fordi kurderne har luftet muligheden for at løslade IS-kvinderne,” siger han.

Problemet for regeringen er, at den tidligere har lagt luft til PETs vurdering om børnene i Syrien.

"Der har længe været risiko for øget radikalisering – og det er heller ikke nyt, at kurderne ikke vil hænge på de europæiske IS-mødre. Så man kommer ikke uden om indenrigspolitiske forklaringer på kursskiftet,” siger Holstein. 

Læs også

Kunne have kostet to ministerposter
Han mener, det kunne have kostet udenrigsminister Jeppe Kofod (S) – og måske også justitsminister Nick Hækkerup (S) – et mistillidsvotum fra Radikale og Enhedslisten, hvis regeringen ikke havde ændret kurs.

"Især Radikale var krigeriske - selv Martin Lidegaard (R), der normalt regnes til de moderate hos Radikale. Og hvis to topministre var røget, var der kommet valg."

"Lige præcis børnene i Syrien er en af de ganske få udlændingesager, hvor regeringen ikke har et kæmpeflertal af befolkningen bag sig. I denne sag er vælgerne langt mere delte, så det havde været et tvivlsomt valggrundlag” siger den politiske kommentator.

Men sagen stopper formentlig ikke her. For der er kritik i vente fra både rød og blå side af folketingssalen.

"De borgerlige får for en gangs skyld en fest med at skose Mette Frederiksen de næste dage. Sloganet: ”Nu kender vi socialdemokraterne igen, de bøjer sig for presset” vil runge ud af de blå mikrofoner,” forudser Erik Holstein.

Pres for at få de sidste børn hjem
Fra den anden side vil Enhedslisten og Radikale kræve, at alle børn og mødre kommer hjem. Regeringens beslutning om at hente 14 børn og tre mødre hjem indebærer nemlig, at fem andre børn og deres tre mødre ikke har udsigt til at komme til Danmark.

Regeringen vil kun tage de sidste børn hjem, hvis det kan ske uden mødrene, som ikke har dansk statsborgerskab. Men mødrene afviser at lade sig adskille fra børnene. 

"Argumentet fra Enhedslisten og Radikale er, at disse fem børn også har humanitære problemer, og at de også risikerer radikalisering. Men her vil regeringen stå fast ud fra den argumentation, at mødre uden dansk statsborgerskab kan afvises, hvis de når den danske grænse,” siger Holstein.

Han kalder sagen "regeringens første større nederlag":

"Regeringen har også givet indrømmelser i klimapolitikken, men det var kalkulerede indrømmelser. Det er det her ikke: Det er et påtvunget tilbagetog.”

Erik Holstein mener dog, det vil være forkert at tro, at støttepartierne nu har fået fri bane til at presse regeringen over en bred kam.

"Der er kun én grund til, at det lykkedes her: Og det er, at regeringen havde en tabersag.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00