Holstein: Syrien-kovending er et personligt nederlag for Mette Frederiksen

Kunne have kostet to ministerposter
Han mener, det kunne have kostet udenrigsminister Jeppe Kofod (S) – og måske også justitsminister Nick Hækkerup (S) – et mistillidsvotum fra Radikale og Enhedslisten, hvis regeringen ikke havde ændret kurs.

"Især Radikale var krigeriske - selv Martin Lidegaard (R), der normalt regnes til de moderate hos Radikale. Og hvis to topministre var røget, var der kommet valg."

"Lige præcis børnene i Syrien er en af de ganske få udlændingesager, hvor regeringen ikke har et kæmpeflertal af befolkningen bag sig. I denne sag er vælgerne langt mere delte, så det havde været et tvivlsomt valggrundlag” siger den politiske kommentator.

Men sagen stopper formentlig ikke her. For der er kritik i vente fra både rød og blå side af folketingssalen.

"De borgerlige får for en gangs skyld en fest med at skose Mette Frederiksen de næste dage. Sloganet: ”Nu kender vi socialdemokraterne igen, de bøjer sig for presset” vil runge ud af de blå mikrofoner,” forudser Erik Holstein.

Pres for at få de sidste børn hjem
Fra den anden side vil Enhedslisten og Radikale kræve, at alle børn og mødre kommer hjem. Regeringens beslutning om at hente 14 børn og tre mødre hjem indebærer nemlig, at fem andre børn og deres tre mødre ikke har udsigt til at komme til Danmark.

Regeringen vil kun tage de sidste børn hjem, hvis det kan ske uden mødrene, som ikke har dansk statsborgerskab. Men mødrene afviser at lade sig adskille fra børnene. 

"Argumentet fra Enhedslisten og Radikale er, at disse fem børn også har humanitære problemer, og at de også risikerer radikalisering. Men her vil regeringen stå fast ud fra den argumentation, at mødre uden dansk statsborgerskab kan afvises, hvis de når den danske grænse,” siger Holstein.

Han kalder sagen "regeringens første større nederlag":

"Regeringen har også givet indrømmelser i klimapolitikken, men det var kalkulerede indrømmelser. Det er det her ikke: Det er et påtvunget tilbagetog.”

Erik Holstein mener dog, det vil være forkert at tro, at støttepartierne nu har fået fri bane til at presse regeringen over en bred kam.

"Der er kun én grund til, at det lykkedes her: Og det er, at regeringen havde en tabersag.”