Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Maria Neergaard Lorentsen

Hvad er blockchain egentlig for en størrelse?

Det korte svar er, at det er en informationskæde delt mellem utallige servere.

Hvis det ikke gør dig klogere, så læs med her:

Med hjælp fra professor Jan Damsgaard har vi lavet en guide med fire afsnit, der forklarer blockchains ontologi og alt, hvad du behøver at vide.

Fakta
I den kommende tid sætter Altinget Civilsamfund fokus på blockchain, som vi lovede jer før sommeren. Vi går i dybden med værdien af blockchain for civilsamfundet gennem interviews med eksperter og eksempler på igangværende projekter og supplerer med forklarende artikler om selve teknologien og brugen af den. Samlet set vil vi forsøge at skabe en forståelsesramme og en værktøjskasse, der giver jer muligheden for at se blockchains potentielle værdi for jer. Så hvis I brænder inde med faglige inputs, debatindlæg eller spørgsmål og ting, I ønsker at vide mere om, så send dem til maria@altinget.dk.

1. Blockchain er som en landsby
Blockchain kan i sin essens sammenlignes med at være boligejer i en gammel landsby.

Forestil dig en landsby, før Tinglysningen blev oprettet: Hver mand har sin bolig, og alle ved, hvem der bor hvor. Alle, for hvem det er relevant, er klar over, at familien Møller ejer Møllegård. Hvis nogen påstår, at det er Pedersen, der ejer Møllegård, er hele landsbyen klar over, at det er løgn.

Landsbyens kollektive viden er en garant for sandheden.

Hvis Hansen vil købe Møllegård, går familierne på Tinge, og alle kan deltage i overdragelsen. De smider en håndfuld jord i skødet på Hansen, som derefter er den retmæssige ejer af Møllegård.

I modsætning til det står Tinglysningen, hvor viden samles centralt. I sådan et system kræver det kun et indbrud i det centrale register for at ændre oplysningerne. Det forhindrer blockchain, fordi viden er decentralliseret, idet det ligger ude hos landsbyens beboere.


Viden om husejerskab i gamle landsbyer var ikke lagret i ét centralt register, men delt ud blandt landsbyens beboere. På samme måde er informationen i en blockchain delt ud blandt mange aktører.

2. Informationen er delt i et netværk
Det vigtigste ved blockchainteknologien er, at informationen er delt i et kæmpe netværk af computere. Derfor kaldes en blockchain for et ”distribueret bogholderi”, hvor alle, der har adgang, kan se den samme information.

Informationen sendes derfor ikke igennem en mellemmand:

Når vi laver et køb med vores dankort, sender vi en besked til banken − mellemmanden med den centrale database − som sender pengene videre til virksomheden.

Sådan er det ikke i blockchains. I blockchains ryger informationen direkte ud til alle aktørerne i netværket.

Ingen computer i netværket har større eller mindre værdi end andre, og alle i netværket skal acceptere ændringer eller ny information. Alle i systemet vil kunne se, hvis nogen forsøger at snyde, og transaktionen vil blive afvist.

Det er derfor meget svært – for ikke at sige umuligt – at manipulere med informationen i en blockchain. For at korrumpere en blockchain skal man hacke tusindvis af computere samtidig − i teorien skal man hacke 51 procent af de computere, der er tilknyttet netværket.

Blockchains er altså stærkt sikret mod eksempelvis hacking eller snyd.


Informationen i en blockchain er delt i et netværk af computere og befinder sig derfor millionvis af steder på én gang. Informationen opdateres hele tiden, og ved tilføjelse af ny information skal det accepteres af alle i netværket. Derfor er det stort set umuligt at hacke eller manipulere med informationen i en blockchain. 

3. Krypterede blokke
Informationen i blockchains samles i blokke.

Hver blok krypteres og får sin egen unikke kode. I en ny blok vil der være en henvisning til koden i den forrige blok, hvorved blokkene bindes sammen i en kæde. Deraf navnet block-chain.

Man kan sammenligne blokkene med skriveblokke, hvor man skriver ned linje for linje og kan se de foregående linjer. Når blokken er fyldt, lukker man den og starter en ny, som begynder, hvor den anden slutter.

Det står i modsætning til de mange kloner og kopier, der ellers florerer på internettet.

Hvis man sender en Wordfil videre, opstår der en kopi. Vi sidder nu med hver vores kopi af filen, som vi kan redigere i. Der kan derfor ligge utallige kopier rundt omkring på nettet af den samme fil, billede, eller hvad man nu har delt.

Hvis man bruger blockchain, vil der kun være én original fil. Og man kan altid se, hvem der tidligere har haft dokumentet, og hvad vedkommende har ændret.

Blockchain er altså en række af sammenkædede, tidsstemplede informationsblokke, hvor alle kan se kæden og dermed de samme informationer. Det skaber fuld gennemsigtighed.


Blockchains er opdelt i krypterede blokke, der ligger i forlængelse af hinanden, hvor hver blok referer til den forrige. Det skaber fuld transparens, da enhver kan gå ind og se informationskæden og historikken.

4. Man kan følge alle led
Blokkene, der ligger i forlængelse af hinanden, gør det muligt at se hele informationskæden. Et eksempel, hvor teknologien vil kunne få enorm betydning, er i forbindelse med leverandørkæder:

Et varenummer på en banan vil ikke bare kunne lede tilbage til leverandøren, men også til transportselskabet og dennes leverandør. Og sådan fortsætter det hele vejen tilbage til plantagen, hvor bananen er groet.

Der har været en række skandaler i Kina, hvor supermarkeder købte konventionelle varer og pakkede dem om, så det lignede økologiske varer. Det ville blive afsløret, hvis man bruger blockchainteknologien.

Alt bliver pludselig sporbart, og man vil eksempelvis kunne følge nødhjælpsmidler fra sponsor til modtager.


Med blockchain vil man kunne blotlægge informationskæder, som i dag er svære at spore, eksempelvis en leverandørkæde fra plantage til butik.

 

Jan Damsgaard har hjulpet os med at forstå og beskrive blockchainteknologien. Han er professor ved Institut for digitalisering ved CBS og har forsket i digitale teknologier.

Dokumentation

Blokke er det, informationen i blockchains er delt op i. De er hver især krypterede og har hver deres unikke kode. Hver blok henviser til den forrige blok, og på den måde bindes informationen sammen til en kæde.

Distribueret information står i modsætning til centraliseret. Enhver kan i princippet få adgang til blockchains, og på den måde er informationen delt ud over et kæmpe netværk af computere, hvilket sikrer sandhedsværdien.

Kryptovaluta er digitale valutaer, der er baseret på blockchain-teknologi, hvor pengene overføres direkte fra afsender til modtager. Den er pseudonym (kan ikke se hvem der har oprettet et pseudonym på nettet, men pseudonymet vil være knyttet til hver transaktion – man kan ikke ændre det) og fungerer uafhængigt af banker og regeringer. Kryptovaluta blev især kendt på grund af bitcoin. Der eksisterer dog tusindvis af forskellige valutaer, og senest har Facebook meldt ud, at de laver deres egen valuta.

Smart Contracts er kontrakter, der fungerer uden en mellemmand. Ligesom kryptovaluta overflødiggør banken, overflødiggør smart contracs advokaten. Parterne behøver ikke stole på hinanden, for teknologien sørger for, at aftalerne overholdes: Hvis eksempelvis en kode skal udleveres på et bestemt tidspunkt eller penge skal overføres.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Damsgaard

Professor, Institut for Digitalisering, CBS, medlem af SMV:Digital, ATV Digital vismand
cand.scient. i datalogi og psykologi (Aalborg Uni. 1993), ph.d. i Informationssystemer (Aalborg Uni, 1996)