Hvordan efterlever ngo’er selv de gode intentioner? Vi har spurgt tre

SOCIALT ANSVAR: De siger fra og råber højt, når andre gør miljøet eller mennesker fortræd. Men hvad gør ngo’er for at tage deres egen medicin, når de spiser frokost i kantinen eller rejser ud i verden? Vi har spurgt FSC Danmark, Fødevarebanken og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de konkret tænker CSR ind i hverdagen.

Kontorer indrettet med genbrugsmøbler og en frokostordning bestående af madspild. I hverdagen forsøger ngo'er også at efterleve de gode intentioner – men det er ikke altid let.<br>
Kontorer indrettet med genbrugsmøbler og en frokostordning bestående af madspild. I hverdagen forsøger ngo'er også at efterleve de gode intentioner – men det er ikke altid let.
Foto: Colourbox

Af Mette Dahlgaard

Ngo’er er de vagthunde, som blandt andet sørger for, at andre passer godt på miljøet og overholder menneskerettighederne. Men ngo’er er også arbejdspladser, som selv påvirker mennesker og miljø, når de eksempelvis køber printerpapir, mad til kantinen eller flyrejser. Når det gælder CSR og bæredygtige valg, findes der sjældent enkle løsninger, og også ngo’er tumler med dilemmaer.

Vi har derfor spurgt tre ngo’er, hvad de selv gør for at leve op til deres gode intentioner i hverdagen. Deres svar viser, at det ikke altid er let, men de har også et par fif, som andre kan lære af.

FSC Danmark: “Vi er ikke perfekte”
Ngo’en FSC Danmark udgøres af seks medarbejdere på et mindre kontor i Aarhus. Miljøorganisationen, der arbejder for at fremme certificeret træ og papir, har skåret ned på tryksager og sværger til FSC-bordplader på kontoret.

“Vi er altså ikke perfekte,” skynder Ida Rehnström sig at sige, da hun bliver spurgt om FSC Danmarks CSR-arbejde hjemme på kontoret i Aarhus.

Faktisk vil hun meget hellere snakke om den indsats, organisationen gør ude i verden med at sikre ansvarlig skovdrift, for det er jo her, CSR for alvor rykker. Men CSR-principperne er nu også omsat til handling i hverdagen. Eksempelvis når frokosten skal indtages:

“Vi deler kontor med en it-virksomhed og får leveret pålæg og brød fra et supermarked. Vi køber økologisk og prøver at tænke over mængder, så der ikke er for meget spild. Der er også æsker, så man kan tage rester med hjem.”

Det er ikke så lang tid siden, I etablerede jer i Danmark. Hvad gjorde I jer af tanker om bæredygtig kontorindretning?
“Vi valgte selvfølgelig FSC-certificerede trægulve, og det samme gjorde sig gældende på terrassen og de møbler derude. Vores kontorindretning er et mix. Bordplader er FSC-certificerede, og vi har genbrugsmøbler, altså re-used kontormøbler, som vi købte gennem et særligt firma, der specialiserer sig i det. Det samme gælder mødelokalet.”

FSC-certificering handler ikke kun om træ, men også papir. Hvad er jeres bedste råd til omtanke for miljøet i ens kontorhold?
“For os er det vigtigt, at for eksempel printerpapir og konvolutter er FSC-certificeret, og så er vi blevet meget mere digitale. Vores årsrapport er nu digital i stedet for print, og vi deler sjældent andet merchandise ud end små certificerede træblyanter.”

Klimakompenserer I, når I flyver?
“Ja, det gør vi. Indtil nu har vi ikke haft en fast politik, men FSC på globalt plan er ved at finde en fælles løsning for klimakompensering for de mere end 60 kontorer rundtom i verden. Vi er som organisation ikke imponerede af flyselskabernes egne udregninger og vil gerne kompensere på en måde, som virkelig batter. Når det er sagt, så flyver vi kun, hvis vi absolut skal. Snart skal vores direktør holde møde i Tyskland, og der har han købt en togbillet.”   

CSR handler også om arbejdsforhold og uddannelse. Hvordan omsætter I det til praksis?
“Vi har et åbent kontor, og vi synes, det er vigtigt at svare, når studerende henvender sig med spørgsmål. Det sker også, at de kommer forbi og studerer vores træprøver fra hele verden. I det hele taget har vi en stor kontaktflade til uddannelsesmiljøet og vores lokalsamfund, men det er ikke noget, der er planlagt og lavet strategier for.”

Jeres opgave er også at fremme CSR-arbejdet hos jeres medlemsorganisationer. Hvorfor er det vigtigt, at man som CSR-ambassadør holder orden i eget hus?
“Det er vigtigt, men man skal også veje tingene op. Det kan være nødvendigt at flyve ud i verden, selvom det belaster CO2-regnskabet. Men formidlingen af et projekt er vigtig i en større kontekst. Man kan ikke agere som oplysende eller formidlende ngo uden at bevæge sig i verden og uden at sætte aftryk.”

Fødevarebanken: Kølebilernes dieselforbrug er en udfordring
Fødevarebanken er en ngo med kontorer i København, Aarhus og Kolding. Organisationen har 16 lønnede medarbejdere og derudover 250 frivillige. Ved at overtage overskydende mad fra et cateringfirma sikrer de gratis frokost og bekæmper madspild.

I slutningen af 2018 tog Fødevarebanken i København et opfindsomt skridt i retning af det, der er deres kerneområde, nemlig bekæmpelse af madspild. Et tip, de meget gerne vil give videre.

“Cateringselskabet .506 ligger lige ved siden af os, og de forærer os simpelthen deres spild. Vores frokostordning består af det, de har lavet for meget af,” forklarer projektchef Jeanette Koustrup Duus og fortsætter:

“Maden er til de frivillige, så de kan forsyne sig, når de har været ude og aflevere overskudsvarer til værestederne. Vi har på den måde en gratis frokostordning og undgår madspild.”

Hjemme på kontoret har Fødevarebanken indrettet sig med møbler, andre har foræret, og på den måde går organisationens grundtanke om at bekæmpe spild i ring. Medarbejderne tænker over, hvor meget de sender til printeren, som dog ikke spytter certificeret papir ud, og når de endelig skiller sig af med affald, ryger det først ud, når det er sorteret.

CSR handler ikke kun om at passe på naturen, men også om at gå et skridt videre for arbejdsmiljø. Fødevarebanken har løbende både virksomhedspraktikanter og flexjobbere ansat på kontoret og anser det som vigtigt at bidrage her også. Kigger man rundt på kontoret efter dyrt merchandise med Fødevarebankens logo på, vil der være meget lidt: kun forklæder og muleposer, som de bruger til gaver.

Det mest dilemmafyldte i ngo’ens drift findes uden for kontoret, på gaderne, hvor deres kølebiler kører på diesel:

“Vi ville gerne have, at det var elbiler, men teknologien er der ikke endnu. Det kræver meget at køle madvarer ned på el. Det rammer vores samvittighed, at vi forbrænder diesel, men vi gør til gengæld meget ud af at tilrettelægge vores ruter, så vi kan retfærdiggøre turen. Eksempelvis vil vi forsøge både at få noget med ud og hente noget andet på den samme tur.”

MS kompenserer (endnu) ikke flytrafik
Hos Mellemfolkeligt Samvirke serverer kantinen mad, der er 99 procent økologisk for de i alt 147 ansatte. Som noget nyt monitorerer man nu ansattes flytrafik for at finde en model for CO2-kompensation.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke (MS) vil man gerne tage sin egen medicin. For hvis man skal stille krav til andre, skal man også stille krav til sig selv, forklarer operationel chef Jonas Giersing.

Derfor er CSR-arbejdet en integreret del af organisationens indkøbspolitik, indretningspolitik og kantinedrift. Ngo’en har endda en person ansat, der har fokus på at holde CSR-kursen og undersøge alt fra, hvordan medarbejdernes pension bliver investeret hos et pensionsselskab, til leverandørers adfærd og bæredygtighed.  

“I øjeblikket arbejder vi med et spørgeskema til vores leverandører for at finde ud af, hvordan de sikrer sig, at de selv arbejder i overensstemmelse med menneskerettigheder og miljøstandarder,” fortæller Jonas Giersing som et eksempel på den proaktive tilgang.

Men også i det små, skinner CSR-politikken igennem. Der er LED-pærer i lamperne, vegetarmad på tallerknerne og små benspænd, der skal få medarbejderne til at tænke over eksempelvis papirforbrug.

“I dag spytter printeren ikke bare papirer ud, når vi sender dem til print. Computeren sætter opgaven i en kø, hvor man aktivt skal rejse sig og aktivere opgaven ved printeren. Vi tror på, at det betyder, at vi tænker os om en ekstra gang, inden vi printer.”

MS kæmper for menneskerettigheder og ligestilling rundtom i verden. Hvordan afspejler det sig I jeres CSR-arbejde hjemme?
“Helt grundlæggende arbejder vi med overenskomster, og vi gør en dyd ud af at have politikker om diversitet, så når vi rekrutterer nye, har vi særskilt fokus på et rummeligt arbejdsmarked. Derudover har vi en person ansat, der alene arbejder med flexjobbere, og vi har altid mellem tre og seks flexjobbere.”

Kantinen er ofte et parameter på, hvor meget CSR-politikken er integreret. Hvordan har I indrettet jer?  
“Vi spiser vegetarisk, men serverer et par gange om måneden bæredygtig fisk. Vores mad er 99 procent økologisk og af sæsonbaserede, lokale råvarer. Vi køber også frasorterede 'grimme' råvarer og har fokus på madspild og affaldssortering.”

Mellemfolkeligt Samvirke handler om møder mellem mennesker, og I kan dårligt undgå at flyve ud i verden til jeres projekter. Hvordan tackler I flyrejser og klimaregnskab?
“Flyrejser er nødvendige for os, og vi har ikke alle svar endnu, men vi forsøger at begrænse det. Vi er i gang med at udarbejde en klimapolitik, som skal give os råd, vi kan følge,” siger Jonas Giersing og tilføjer, at organisationen ikke klimakompenserer for flyrejser. Men det skal klimapolitikken råde bod på:

“Lige nu monitorerer vi noget af vores CO2-forbrug. Vi registrerer forbruget hos de medarbejdere, der rejser, og jeg forestiller mig, at vi med tiden vil bruge de data til at lave en kompensation.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00