Hvordan sikrer vi demokratiet i den digitale tidsalder?

27. - 29. maj 2021 deltog jeg i Match Point konferencen "Demokrati og kultur i den digitale tidsalder" på Aarhus Universitet. En konference, der satte sig for at undersøge forholdet mellem digitalisering og demokrati.

En meget interessant diskussion i en tid med lock-down, et virtuelt arbejdsmarked og en tid, hvor vi har set staten udøve sine magtbeføjelser i et hidtil uset omfang. Men også interessant i lyset af det seneste årti, hvor vi har set Internettet skabe nye muligheder for demokratiet, men i høj grad også nye udfordringer for demokratiet over hele verden. Det sidste var præmisssen for konferencen.

At vores demokrati i høj udstrækning bliver influeret af tre store amerikanske virksomheder, Facebook, Google og Twitter, der udøver en enorm magt og underminerer det liberale demokrati. Den samme underliggende bekymring over digitalisering og demokratiets tilstand ses også i det danske politiske system, hvor data og rettigheder er den dominerende præmis. 

Udenrigsministeriet har en fantastisk mulighed for også at fremme en viden og debat om, hvordan teknologi spiller positivt ind i en demokratisk udvikling

Niels Tanderup Kristensen
Direktør, Global Affairs, cbrain

Ved den nylige lancering af den reviderede danske techplomacy strategi sagde den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) da også at: ”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt tech-industrien skal reguleres, men hvordan (...) Angrebet på den amerikanske kongres 6. januar, on-line radikalisering, udbredelse af farlige konspirationsteorier og misinformation er gået viralt, og de er indikatorer for en teknologisk udvikling, der er faret vild og har været ureguleret for længe. Det er vigtigt, at ny teknologi understøtter en demokratisk udvikling i stedet for at underminere den”.  

Tech-Plomacy-strategien blev så tidligere i denne uge fulgt op af et nyt initiativ fra Udenrigsministeriet under overskriften ”Tech for Democracy”. Et initiativ mellem udenrigsministeren og udviklingsministeren. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen sagde i den sammenhæng:

”Alt for ofte er vi vidne til, at digitale teknologier bliver brugt til at knægte menneskerettigheder og undertrykke demokratiforkæmpere. Bare sidste år blev internettet bevidst lukket ned 155 gange forskellige steder i verden for at begrænse ytringsfriheden og adgang til information. Det gælder i høj grad også i udviklingslandene. Generelt chikaneres især kvinder og piger online, ligesom chikanen ofte går ud over minoriteter som LGBTI + -personer. Med Tech for Democracy vil vi gøre demokratiaktivister i udviklingslandene og skrøbelige demokratier bedre rustet til at modstå trusler fra autoritære kræfter i en digitaliseret verden. Og blive bedre til at udnytte teknologiens muligheder for demokratisk deltagelse og mobilisering af progressive bevægelser.” 

Jeg finder præmissen for konferencen i Aarhus og ovenstående citater fra de to ministre meget gyldige, men jeg finder også retorikken lidt ensidig, når vi taler demokrati og teknologi. Fordi den anden side af mønten også er ekstremt gyldig, nemlig hvordan data og digitalisering forbedrer vores liv til det bedre og styrker vores demokrati på mange måder, herunder en mere gennemsigtig, fair, mindre korrupt og ansvarlig levering af services fra det offentlige.   

Problemstillingen er derfor i min optik ikke så meget en debat for eller imod digitalisering, men en anerkendelse af at data er blevet en allestedsnærværende - en næsten umærkelig del af vores daglige liv. Hvor rigtig mange daglige handlinger involverer teknologi, på godt og ondt.

Alligevel er den dominerende retorik, at digitalisering er en tæt, nærmest usynlig tåge, der griber og misbruger vores data. Men tågen er endt med at blive en fællesbetegnelse for vores viden og holdninger til digitalisering, og i høj grad de negative konsekvenser teknologi og digitalisering medfører. Både hvad angår debatten om data og de mønstre i data, der kan analyseres, formes, købes eller sælges på måder der kan indskrænke vores frihed.

Omvendt er det de samme data, der er med til at skabe nye økonomiske muligheder, bedre sundhed, genskabe miljøet, styrke vores offentlige administration eller en mindre korrupt offentlig sektor. Så det handler måske mere om at højne viden og forståelse af datasikkerhed og digitalisering hos os alle og gøre det mere nærværende.

Et meget konkret og godt eksempel på en teknologi, der styrker demokratiet, er en digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklaringer til brug for anmeldelse af nye partier til Folketinget og Europaparlamentet. En teknologi, der forenkler og effektiviseerer processen og gør den mere robust mod svindel. Og samtidig gør processen det nemmere for nye partier at indsamle og dermed stille op. Samlet set er det en digitalisering, der fremmer et af demokratiets grundpiller.    

En af grundene til, at teknologi er så værdifuld til at løse disse problemer er, at den kan gøre det i stor skala på en meget kost effektiv måde.  

Niels Tanderup Kristensen
Direktør, Global Affairs, cbrain

Og her synes jeg, Udenrigsministeriet har en fantastisk mulighed for også at fremme en viden og debat om, hvordan teknologi spiller positivt ind i en demokratisk udvikling. Danmark rangerer højt på globale rankings på tillid til demokratiet og på digitalisering og har gjort det på et konsekvent højt niveau på begge dimensioner de seneste mange år jf. blandt andet ”Democracy Index”, som The Economist Intelligence Unit laver.

Så det kunne være interessant, hvis tonen i debatten kunne ændres til, at digitale teknologier ikke kun styrer, slører og fragmenterer vores handlefrihed og forgifter vores demokrati, men også skaber et mere effektivt og pålideligt demokratisk fundament.  

Konferencen i Aarhus satte debatten ind i en teoretisk model som ofte benævnes ”overvågningskapitalisme”. En model hvor virksomheder som Google og Facebook kommercialiserer brugernes data til adfærdsmæssige data og genererer fortjeneste ved at gøre det til "forudsigelsesprodukter", der kan bruges til at sælge produkter, ændre markeder og potentielt påvirke folks valg.

Meget af det er rigtigt, men der ligger en fare i at køre for enstrenget ud af den ideologi, for den kan blive så stærk og dominerende, at vi overregulerer og ikke får grebet mulighederne. Lidt ned ad samme bane som den diskurs, der kører i øjeblikket på ”cancel culture” og ”critical gender”, hvor vi i vores ønske om at være tolerante og politisk korrekte risikerer ikke at få set holistisk nok på det vi diskuterer og får vejet fordele og ulemper fornuftigt op imod hinanden.  

Så når Udenrigsministeriet inviterer til en international højniveaukonference om ”Tech for democracy” 9. november 2021 vil jeg opfordre til, at vi også taler ned i den diskurs, der handler om ”tech for good” og de positive elementer ved det digitale demokrati. Og ikke mindst se på en forsætlig brug af data til at få en positiv, målbar indvirkning på verden. Det handler om at bruge teknologi til at løse de store sociale problemer eller de store  miljømæssige udfordringer, som vi står overfor.

For en af grundene til, at teknologi er så værdifuld til at løse disse problemer, er, at den kan gøre det i stor skala på en meget kost-effektiv måde.