I al ubemærkethed hæver Danmark udviklingsbistanden

FL20: For første gang i flere år stiger niveauet for den danske ulandsbistand. Men det vækker utilfredshed hos støttepartier, der mener, at regeringen indberetter klimapenge forkert. 

Ulandsbistand og klimabistand skal skilles ad, er budskabet fra støttepartier og Alternativet. Derfor skal de nye penge til klimabistand ikke også tælle med i regnskabet som ulandsbistand. 
Ulandsbistand og klimabistand skal skilles ad, er budskabet fra støttepartier og Alternativet. Derfor skal de nye penge til klimabistand ikke også tælle med i regnskabet som ulandsbistand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

På mange måder kan ulandene være lige glade med, hvad vi kalder det. Men grunden til, at vi skal skille tingene ad, er, at vi skal kunne følge, hvor mange penge vi giver til henholdsvis klimabistand og udviklingsbistand – og det bliver mudret, når man opgør det, som regeringen har tænkt sig.

Rasmus Nordqvist
Udviklingsordfører, Alternativet

Danmarks støtte til verdens fattigste og mest udsatte mennesker stiger i 2020 efter fire år med milliardbesparelser under borgerlige regeringer. 

Udviklingsbistanden stiger med 150 millioner kroner, så Danmark bevilger 0,71 i stedet for 0,7 procent af BNI i 2020.

Det er resultatet af den finanslovsaftale, regeringen lavede med sine støttepartier og Alternativet i november, oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.  

Dokumentation

Sagen kort:  
Siden den borgerlige regering i 2015 skar milliarder af den danske ulandsbistand, har Danmark givet 0,7 procent af BNI til ulandsbistand.

I 2020 stiger det til 0,71 procent, fordi det under finanslovsforhandlingerne lykkedes for regeringens støttepartier og Alternativet at få 150 millioner kroner til klimabistand ud over rammen på 0,7 procent.

Udenrigsministeriet har oplyst til Altinget, at regeringen vil opgive de 150 millioner kroner både som klimabistand og udviklingsbistand.  

Under finanslovsforhandlingerne understregede støttepartierne og Alternativet flere gange, at det var vigtigt, at man skilte tingene ad. Klimabistanden ikke måtte tages fra udviklingsbistanden. Ifølge dem svarede det til at tage penge fra verdens fattigste. Det mente regeringen ikke, og de havde indledningsvis foreslået at bruge cirka 600 millioner kroner ekstra fra ulandsbistanden til klimabistand.  

Som en del af en international aftale fra 2009 har Danmark forpligtet sig til at bidrage til, at verdens rige lade i 2020 giver 100 milliarder dollars i “additionel klimabistand”. Det skal altså være nye penge. Regeringen definerer noget som nye penge så længe det er flere penge end sidste år. Det betyder, at så længe BNI stiger, er der nye penge til klimabistand. Dermed kunne man bruge de godt 600 millioner kroner, som ulandsbistanden stiger med i 2020 på grund af stigningen i BNI. 


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00