Debat

IBIS: Private virksomheder gavner udvikling

Vagn Berthelsen
Vagn BerthelsenGeneralsekretær, IBIS

DEBAT: Udviklingslandene har store problemer med jobskabelse. Landbruget besidder et stort potentiale, og danske virksomheder besidder stor viden. Hvis de to arbejder sammen, kan det derfor være til stor gavn for udviklingslandene. Det mener Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vagn Berthelsen
Generalsekretær i IBIS

Mit udgangspunkt er, at fattige ulande har behov for investeringer, økonomisk vækst og mulighed for handel og eksport. Jeg mener, at der er mange muligheder for positivt at involvere danske private virksomheder i dansk ulandsbistand. Hvis de muligheder skal udnyttes, forudsætter det, at vi tager afsæt i ulandenes behov, og at vi har en ærlig debat om muligheder og dilemmaer.

Fattige ulande har mange udfordringer, men den største udfordring er at skabe jobs til de millioner af unge, som i dag er uden arbejde. I mange lande er arbejdsløsheden op imod 50%, og det er ikke alene et enormt spild af menneskelige ressourcer, det er også opskriften på social uro, ustabilitet og kriminalitet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken vækst vi fremmer. ’Jobless growth’ kan give rigdom til en lille elite; men gavner ikke samfundet som helhed.

En ”aggressiv” Arla
Landbruget er en sektor med et stort potentiale for jobskabelse og bør derfor have særlig opmærksomhed. De rige landes landbrugssubsidier er et centralt problem for, at ulandene kan udnytte deres landbrugs potentiale. Men selv med dette betydelige handicap er der muligheder for at øge produktiviteten og kvaliteten, både til at sikre bedre fødevaresikkerhed og mere eksport. Danmark har betydelig ekspertise at tilbyde indenfor landbrug.

Fakta
Fra 13. januar og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på det ombruste Danida Business Partnership.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

For nylig blev det offentliggjort, at Arla og Mellemfolkeligt Samvirke / Action Aid har lavet en aftale om, hvordan Arla vil gå til værks, når virksomheden investerer i mælkeproduktion i ulande. Der skal bl.a. laves analyser af, hvordan Arla kan undgå at skade lokale småproducenter eller mere positivt formuleret: Kan Arla netop fremme eksisterende, lokal produktion med afsæt i virksomhedens betydelige ekspertise?

Aftalen er spændende, bl.a. fordi Arla har udtalt, at de vil bruge aftalen i deres brancheorganisation og altså søge ansvarlig adfærd bredt ud. Godt for småbønderne og godt for Arla på den lange bane, fordi Arla’s (tidligere) aggressive adfærd på det danske marked viste, at forbrugerne straffer en sådan adfærd. Aftalen viser samtidig, at der er dilemmaer, hvis vi med ulandsbistand vil støtte danske virksomheder: En ’aggressiv Arla’ kan i et uland være direkte skadelig for ulandet, hvis de blot bulldozer lokale producenter.

Jeg mener, at der er mange muligheder for positivt at involvere danske private virksomheder i dansk ulandsbistand.

Vagn Berthelsen
Generalsekretær i IBIS

Mange virksomheder ”kan selv”
På samme vis reagerede TOMS for snart ti år siden ansvarligt, da chokoladebranchen blev kritiseret for at udnytte børnearbejdere i cacao-plantagerne. TOMS tog en lang række initiativer, ikke mindst for at forbedre produktionsmetoderne og lave produkter af en højere kvalitet, som også giver producenterne en større del af udbyttet. Og TOMS lavede i samarbejde med IBIS en særlig uddannelsesindsats, så at cacaoproduktionen ikke skete på bekostning af børnenes skolegang. Også TOMS har arbejdet på at påvirke branchen for at fremme ansvarlig adfærd.

Der er andre sektorer, hvor danske virksomheder råder over betydelig ekspertise, som kan udnyttes til gavn for ulandene. Mange virksomheder ’kan selv’, og der er ikke behov for at supplere med udviklingsmidler. Men når der bruges ulandsmidler, skal midlerne sikre opfyldelsen af nogle særlige mål, ikke mindst jobskabelse. Men det kan også dreje sig om andre parametre, fx at indføre og afprøve ny og mere effektiv og miljøvenlig teknologi. Og det skal sikres, at indsatsen ikke utilsigtet vil skade lokalt.

DANIDAs Business Partnerships skal gentænkes. Jeg vil foreslå to indgange til den process. Dels at der formuleres nogle få men helt centrale krav til, hvad der er forudsætningen for at bruge ulandsmidler i samspil med danske private virksomheder. Dels at der bevidst åbnes rum for, at private virksomheder og private organisationer kan indgå kreative samarbejder, som tager afsæt i ulandenes behov, og som søger at udnytte virksomhedernes og organisationernes kompetencer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vagn Berthelsen

Konsulent, medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg, fhv. generalsekretær (1996-2017), Oxfam IBIS
cand.jur. (Københavns Uni. 1977)

0:000:00