Knud Vilby: Minister hemmeligholder oplysninger om somaliere

DEBAT: Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ikke svare på folketingsspørgsmål om, hvor mange somaliere der sidder frihedsberøvet med henblik på hjemsendelse. Afvisningen skyldes udenrigs- eller sikkerhedspolitiske interesser, men den grund er svær at forstå, mener journalist Knud Vilby.

Af Knud Vilby
Journalist og forfatter

Med finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er Danmark blevet en hjemsendelsesnation. Den overordnede målsætning er nu at hjemsende flygtninge, ikke at integrere dem i det danske samfund.

Danskerne må dog ikke få at vide, hvor mange flygtninge der hjemsendes, efter at de har mistet deres opholdstilladelse. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og hendes ministerium afviser at give konkrete oplysninger, og hun gør det med henvisning til Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande og/eller sikkerhedspolitiske interesser.

Denne formulering bruges også i en afvisning af at give oplysninger om, hvor mange somaliere der nu er frihedsberøvet med henblik på senere udsendelse.

Spørgsmål besvaret med ikkesvar
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg stillede allerede i september to spørgsmål til Inger Støjberg efter ønske fra Enhedslistens Søren Søndergård. De blev begge ”besvaret” over to måneder senere med en intetsigende henvisning til, at spørgsmålene ikke kan besvares på grund af Danmarks udenrigspolitiske interesser.

Begge spørgsmål vedrørte den aktuelle behandling af hundreder af sager om somaliere, der har levet legalt i Danmark i adskillige år efter at være bevilget asyl, men hvor opholdstilladelser nu inddrages med henvisning til påståede forbedrede sikkerhedsforhold i Somalia.

I det ene spørgsmål søgte udvalget oplysninger om, hvor mange vokse og børn blandt somaliske statsborgere i Danmark, der aktuelt er frihedsberøvede i Danmark med henblik på udsendelse.

Det andet spørgsmål handlede om 1) hvor mange der er udrejst af Danmark i samarbejde med danske myndigheder, 2) hvor mange der skønnes at være udrejst af egen drift uden danske myndigheders medvirken, og 3) hvor mange der fortsat menes at opholde sig i Danmark.

Ikkesvaret på de to spørgsmål var den samme henvisning til fortrolighed på grund af udenrigs- eller sikkerhedspolitiske interesser.

Hverken tal eller aftale er bekræftet
Der har tidligere været diskussion om, hvorvidt Danmark har en konkret regeringsaftale med Somalia om hjemtagelse af somaliere i Danmark, og i givet fald hvad den omfatter. Det har været nævnt, at Somalia har accepteret at hjemtage 12 somaliere årligt. Men tallet eller aftalen er ikke bekræftet.

Mens hemmeligholdelse af en eventuel regeringsaftale om hjemsendelser formentlig efter almindelig praksis vil kunne begrundes med formuleringerne i Inger Støjbergs svar til udvalget, er det svært at se, hvordan spørgsmål, der handler om, hvor mange somaliere der sidder frihedsberøvet i Danmark, kan afvises med den begrundelse. Eller spørgsmål om, hvor mange somaliere der stadig menes at befinde sig i Danmark, selv om deres opholdstilladelser er inddraget.

Vanskelighederne ved at gennemføre udsendelser fører formentlig til, at der opholder sig et stadig større antal afviste flygtninge ”under jorden” i Danmark og i det øvrige Europa. Men det oplyses der således heller ikke om.

Forrige artikel Seniorforsker om Lomborgs analyser: Som fod i handske Seniorforsker om Lomborgs analyser: Som fod i handske Næste artikel Kronik: Professor fordrejer debat om menneskerettigheder Kronik: Professor fordrejer debat om menneskerettigheder
  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Der er så dejligt fredeligt i den islamiske verden.

    Derfor skal alle islamisterne også rejse nu.
    Vi har nemlig nok at gøre med at fodre på vores fattige, pleje vore svage og undervise vore børn.
    Islamisterne er bare i vejen og laver heller ingenting fornuftigt og fylder bare op i gode velbyggede lejligheder beregnet for danske arbejdende familier.

  • Anmeld

    Ehm Christensen

    Fred i Somalien

    Det er uforståeligt at ikke flere Somalier er sendt hjem til deres hjemland, for i det meste af Somalien hersker der fred og Ulla Tørnes er klar til at give en milliard danske kr, til demokratisering af landet, så udlændingestyrelsen må se at få gang i udvisningerne. Flere har endda været på ferie i Somalia i sommers, endda på danske dagpenge, fordi kommunerne sover i timen!

  • Anmeld

    s.andersen

    Udsendelse

    Så vidt jeg ved er der ikke krig i hele Afrika.? Dermed må der være enorme områder hvor somalierne kan opholde sig. Steder hvor de ikke skiller sig ud pga. hudfarve, religion, lyst til at udøve kriminalitet i alle retninger og total ligegyldighed overfor menneskeliv.
    At Afrika´s migranter holder fast i ethvert strå der kan give dem fortsat ophold i vesten er forventeligt, men at venligboerne fortsat ønsker at give opholdstilladelse. til personer der ikke vil bidrage positivt til samfundet, er rystende.
    I øvrigt burde man ikke tale om hjemsendelse men udsendelse. At somalierne oplyser at de ikke har noget at blive sendt hjem til er bluf, derfor skal vi kalde det udsendelse.

  • Anmeld

    Peter Kristoffersen · Selvstændig

    Tænk hvis....

    Tænk, hvis vi kunne udvise danske brokrøve og racister...! Så klarede vi nok at løse de faktiske problemer. Indtil da kunne vi måske udstyre dem med fodlænker, så vi kan få et signal, der gør, at vi kan undgå at handle med forretninger og virksomheder, der han "den slags" ansat. Ja, tænk hvis der var almindelig anstændighed i landet......

  • Anmeld

    Ib Heinisch

    Enig..

    Man kan kun være enig med Peter Kristoffersen!

  • Anmeld

    S.Andersen

    Hvor vil du så handle???

    Hvis de herrer Kristoffersen og Heinisch vil overtage udgifterne, ansvaret og stå på mål for de sociale konsekvenser af indvandringen bakker jeg, og accepterer at blive kaldt racist og alt muligt andet.
    Dermed vil jeg også undlade at se på venligboerne som naive fjolser.
    Hvor har i tænkt jer at handle fremover? I Sverige eller i Mellemøsten?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Sikkerhedspolitik ?

    At vi som borgere og vælgere ikke kan få mulighed for at tage vores beslutninger og vurderinger på et oplyst grundlag er dybt, dybt krænkende og bekymrende.
    Hvorfor i alverden skal det eksempelvis være en hemmelighed, hvor mange somaliere, der er afvist/hjemsendte/har fået opholdstilladelse?
    Så hemmeligt og sikkerhedspolitisk farligt kan tallene i sig selv umuligt være.
    Gad vide, om det er fordi Udviklings- og Integrationsministeren ikke aner det? Eller er det et af de magtpromoverende tiltag, vi som borgere igen og igen har oplevet fra ministeren?
    **Hvis Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg heller ikke kan få de oplysninger af ministeren, så må alt holde op.**
    I min optik må det handle om, hvorvidt ministeren overtræder sine ministerbeføjelser ved at nægte at oplyse tallene?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Sikkerhedspolitik ?

    At vi som borgere og vælgere ikke kan få mulighed for at tage vores beslutninger og vurderinger på et oplyst grundlag er dybt, dybt krænkende og bekymrende.
    Hvorfor i alverden skal det eksempelvis være en hemmelighed, hvor mange somaliere, der er afvist/hjemsendte/har fået opholdstilladelse?
    Så hemmeligt og sikkerhedspolitisk farligt kan tallene i sig selv umuligt være.
    Gad vide, om det er fordi Udviklings- og Integrationsministeren ikke aner det? Eller er det et af de magtpromoverende tiltag, vi som borgere igen og igen har oplevet fra ministeren?
    **Hvis Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg heller ikke kan få de oplysninger af ministeren, så må alt holde op.**
    I min optik må det handle om, hvorvidt ministeren overtræder sine ministerbeføjelser ved at nægte at oplyse tallene?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Peter Kristoffersen

    Fuldstændig enig. Lad os få noget anstændighed,.... og også ærlighed.
    (Undskyld, at ovenstående blev sendt 2 gange. Det var sætternissen, der var på spil)

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Åbent brev fra Jan Øberg til minister Støjberg: Rejs til Somalia sammen med dem, De vil udvise

    t.o.

    https://janoberg.me/2018/12/17/abent-brev-til-minister-stojberg-rejs-til-somalia-sammen-med-dem-de-vil-udvise/

  • Anmeld

    Ivan Norling

    Krig eller fred?

    Forholdene er næppe så sort-hvide. Lyt fx til Nafisa her: https://www.youtube.com/watch?v=PKRROEFhHs4
    Hendes far fik pension efter tyve år i Danmark, og han er allerede dampet afsted - hjem.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og Vælger

    ?? 1000 somaliere.... ??

    Tak for info, Anne Albinus.
    Hjem til et krigshærget, utrygt og uroligt land.... !?
    **Derfor al ministerens hemmelighedskræmmeriet.**
    Tak, Jan Øberg for en utrolig åben og realistisk funderet henvendelse til den minister, der i sit embede har ansvaret for udlændingenes ve og vel og for Danmarks Udlændingepolitik.
    Jeg græmmes som dansker. Jeg bliver meget vred. Skal man som dansk borger lægge navn og rygte til den slags inhumane, modbydelige beslutninger?
    Kan man udøve et ansvarsfuldt erhverv....
    ....uden at sætte sig ind i tingene,...
    ....ved at manipulere ved eksempelvis at sørge for, at vi danskere ikke får de reelle oplysninger,...
    .... ikke specifikt på Udenrigsministeriets hjemmeside kan få oplysninger om, hvorvidt det er sikkert at rejse til Somalia eller ej.
    ....ved at fejre afvisninger med kagefest
    ....ved at opstille tælleapparat over antallet af afvisningsindsatser på eget ministeriums hjemmeside ?
    ....
    Vi kender Udlændingeminiterens indstilling til mennesker, der er anderledes, end hun selv er. Hun er bange og aggressiv. Vi ved, at hun offentligt har udtalt, at hun er i tvivl om egne evner, men at hun har stædigheden og viljen. Vilje er ikke nok, når man som vores repræsentant i ind- og udland bestrider et meget ansvarsfuldt embede.
    ....
    Tvivler på, om ministeren dybest set forstå.. eller ønsker at forstår, hvad Jan Øberg skriver. Derfor kan jeg kun anbefale, at det åbne brev bliver sendt CC til samtlige regerings- og folketingsmedlemmer samt til ministerierne, styrelserne samt udvalg.... i særdeleshed til 'Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg'. Så kan de i det mindste få antallet oplyst ad den vej, når ministeren ikke selv vil.
    .....
    At vi skal have styr på, hvem der befinder sig i Danmark, mener jeg der er bred enighed om i befolkningen. Det synspunkt kan hverken Venstre eller Dansk Folkeparti tage æren for. Men det skal foregå vidende, indsigtsfuldt og med dansk anstændighed og respekt overfor andre mennesker.
    Når flygtninge og indvandrere skal hjælpes/vises tilbage, så skal det gøres i overensstemmelse med dansk sindelag, omtanke og respekt for både små og store mennesker, der befinder sig i en meget sårbar situation. I respekt for de konventioner, vi i årtier har og stadigvæk vedkender os.
    ""Et velfærdssamfund kendes ved, hvordan man behandler de svageste og dem, der er anderledes, end de fleste."
    Det kommer desværre ikke bag på mig, at IS er utroværdig.
    I skrivende stund er hun rejst helt til Møn for at lytte til borgerne....dog med den bestemte forhåndudtalelse, at hun gerne vil lytte. Men beslutningen er taget, og den bliver ikke lavet om ! Hvorfor i alverden tager hun så derned for "at lytte"?
    Det er da "Det omvendte Demokrati....eller det, der er værre.
    ....
    Summasummarum: Tak for info, Jan Øberg for oplysninger, der bestemt ikke formidlede den gode julestemning, julefreden og troen på, at vi lever i et oplyst demokrati.....!!

  • Anmeld

    Ehm Christensen

    Har vi demokrati?

    Når Inger Støjberg står fast ved sin beslutning om at bruge Lindholm som fremtidigt asylcenter er det imod et dansk flertal, der ikke ønsker at der skal bruges 759 millioner på flygtninge på tålt ophold. Der er brugt rigeligt med penge på disse flygtninge og det bliver bestemt ikke bedre af at der postes endnu flere penge i dem. Når hun (IngerS.)kommer til Kalvehave og allerede inden udmelder at beslutningen er taget, er det bestemt ikke demokrati vi har herhjemme, -nej de skal blive hvor de er og så skal der sættes vagter på, så man til enhver tid ved hvor de som har en kriminel dom befinder sig, og der skal slås hårdt ned på dem i form af udgangsforbud, hvis de forbryder sig mod loven igen. Stop projektet på Lindholm. Det er spild af vores skattekroner og gør hele Sydsjælland usikkert!

  • Anmeld

    Anne Nielsen · Næstformand, SOS Racisme

    Regeringen og udlændingemyndighederne taler usandt om krigen i Somalia

    Jeg er helt enig i Jan Øbergs åbne brev til Inger Støjberg: det er for farligt at sende folk tilbage til Somalia nu.
    Regeringen, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet taler ikke sandt om sikkerhedssituationen i Somalia.

    - Regeringen skrev i Finanslovsaftalen 2018 at ”Danmark skulle være bedst muligt rustet, når ændringer i et asylproducerende land som fx Somalia begrundede, at færre havde brug for beskyttelse.” Finanslovsaftalen blev offentliggjort 18. november 2017 - en måned efter et af verdens mest dødelige terrorangreb 14. oktober 2017, angrebet kostede 587 civile livet i Mogadishu.

    - Vicedirektør Anders Dorph i Udlændingestyrelsen skrev i et debatindlæg i Altinget 1. november 2018
    https://www.altinget.dk/artikel/udlaendingestyrelsen-derfor-mister-somaliske-flygtninge-opholdstilladelsen
    ” I 2011 traf Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, hvoraf det fremgik, at situationen i Somalia var så alvorlig, at "den blotte tilstedeværelse" for enhver borger udgjorde en risiko, som berettiger til asyl. Siden 2013 har domstolen dog i to domme vurderet, at denne grad af risiko ikke længere er til stede. Samme vurdering har Flygtningenævnet. Og de mange rapporter om Somalia understøtter domstol og nævn, herunder Dansk Flygtningehjælps og Udlændingestyrelsens rapport: Situationen er alvorlig i Somalia, men har ikke som i 2011 en karakter, der i sig selv berettiger til fortsat asyl.”

    - Flygtningenævnet skriver, at ”de generelle forhold i Mogadishu er forbedret”, og ”at ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter”. Og i en konkret sag om en person, der var født og opvokset i et andet land og aldrig havde været i Somalia og ikke talte somali, men som frygtede de generelle forhold i Somalia og frygtede at blive tvangsrekrutteret til al-Shabaab: ”De generelle forhold i Somalia er i det sydlige og centrale Somalia forbedret, således at enhver ikke længere, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ansøgeren er en ung mand uden helbredsmæssige problemer, hvorfor ansøgeren vil kunne etablere en efter somaliske forhold rimelig tilværelse i for eksempel Mogadishu.”

    Men beskrivelserne af sikkerheden i Somalia især i 2017 passer ikke sammen med den registrering af voldelige hændelser, som ACLED, Armed Conflict Location and Event Data løbende publicerer og opdaterer på https://www.acleddata.com og har beskrevet som eskalerende vold i Somalia i 2017. Både vold mod civile i form af alle slags overgreb begået af militær, politi, efterretningstjeneste og oprørsstyrker mod ubevæbnede civile var steget – fra ca. 200 – 250 dræbte om året i Mogadishu mellem 2011 og 2016 – til ca. 400 i 2017, og der var et stort antal dræbte civile ved terrorangreb i Mogadishu. Volden er efter april 2018 mindsket lidt i Mogadishu, men så sent som 9. november fandt et stort terrorangreb sted i den bedst beskyttede del af hovedstaden.

    Selv uden data fra ACLED, kan enhver sige sig selv, at når et terrorangreb i Mogadishu lige har kostet knap 600 mennesker livet, og når dette angreb har været forudgået af flere andre terrorangreb i Mogadishu, er forholdene i Mogadishu ikke blevet mere sikre.

    SOS Racisme har ud fra ACLEDDATA.COM, som alle kan downloade og bruge, udarbejdet to figurer, der viser det årlige antal krigsdræbte – civile og militære – i hele Somalia og i Mogadishu, de kan ses i denne artikel:

    https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/ngo-stop-hjemsendelserne-til-krigszonen-i-somalia

    Som det ses af figur 1, er antallet af registrerede dræbte i Somalia steget siden 2011.
    I Mogadishu var det samlede antal dræbte højest i 2010, hvor den somaliske regeringshær og AMISOM kæmpede mod al-Shabaab.

    Dødstallene faldt, efter al-Shabaab trak sig fra Mogadishu, men antal dræbte civile var dobbelt så højt i 2017 som i 2010.

    Antal dræbte og antal dræbte civile i hele Somalia er p.t. faldet lidt især siden april 2018, men er stadig højere end i 2011. Antal dræbte, og antal dræbte civile i Mogadishu for 2018 bliver forventeligt mindre end i 2017, men på samme niveau som i 2011. 9. november 2018 blev mindst 53 dræbt ved terrorangreb i den bedst beskyttede del af Mogadishu.

    Der er flere registrerede dræbte af krigsvold i Somalia og i Mogadishu i 2018 end i 2011, hvor SUFI og ELMI-dommen v. UK afgjorde, at tilbagesendelse af enhver til Mogadishu ville udgøre en overtrædelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flere af de øvrige forudsætninger for SUFI-dommen er fortsat til stede eller forværret i Mogadishu, bl.a. er antallet af internt fordrevne øget i 2018, som det fremgår af min artikel.

    Motivationen for at omgå virkeligheden er, at regeringen og DF gerne vil hjemsende flygtninge, så mange og så hurtigt som muligt. Danmark må stopppe tvangshjemsendelserne nu!

  • Anmeld

    Ehm Chhristensen

    Somalia

    Det kan da godt være at Mogadishu ikke er særlig fredelig, men Somalia er altså andet en Hovedstaden i Somalia - Det er jo et kæmpe land!

  • Anmeld

    Anne Nielsen · Næstformand, SOS Racisme

    Somalia er fortsat for farligt til ufrivillige hjemsendelser! Der er mange krige og konflikter i store dele af landet!

    Se nu selv i ACOLEDDATA.COM s datamaterialer om Somalia, brug evt. vejledningen til nedtagning af dat her:
    http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/Vejledning_om_ACLEDs_Exceldatabaser_15_12_2018.pdf . Eller prøv at klikke på: https://www.acleddata.com/dashboard/#706 og forstør på ACLEDDATA.dk billedet af Afrikas Horn – her kan man se, at der har været krigsbegivenheder og vold mod civile i næsten hele Somalia. Man kan ikke bare slå sig ned i Somalia i et område, hvor man ikke har familie eller klan, og det er farligt at bevæge sig omkring imellem mange byer og områder.

    Måske er der fredeligst i nogle af al-Shabaabs områder, med mindre de kommer under luftbombardement eller droneangreb, eller man bliver bedt om at være soldat for dem, eller man gør eller har gjort ting, de ikke bryder sig om. Har man ingen, der kan sige god for én over for al-Shabaab, kan man nemt blive mistænkt for at være spion for USA. Alene det at flygte fra sult eller modtage nødhjælp fra FN eller vesten kan være en forbrydelse i al-Shabaabs områder. Og selv om man bor i en by, hvor al-Shabaab ikke har magten, kan al-Shabaab være lige uden for og have spioner i byen.

    Fra at være et land med kvægbrug, fiskeri og agerbrug og en fin hovedstad har ca. 30 år med krig, manglende regering, rovfiskeri og klimaændringer ødelagt meget. I 2017 led over 6 mio. af Somalias ca. 15 mio. store befolkning af sult efter to år med svær tørke. I 2018 var der voldsomme oversvømmelser, som gjorde at ca. 230.000 måtte forlade deres bopæl. Det samlede antal internt fordrevne steg fra 2.1 mio i slutningen af 2017 til 2.6 mio. i 2018.

    Der er beskrevet vold mod civile i store dele af Somalia, og store dele af landområderne i det sydlige og centrale Somalia er underlagt al-Shabaab, som også har bredt sig lidt nordpå. IS har en meget mindre base i Puntland, men har også lavet terroraktioner i nogle storbyer i Somalia, og akioner på Afrikas østkyst syd for Somalia.

    Der var i foråret – forsommeren 2018 kampe mellem Puntlands og Somalialands styrker om områderne Sanaag og Sool (som kalder sig Katuma). I øvrigt har såvel Puntland som Somaliland og Katuma erklæret sig selvstændige i en eller anden form – uden dog at have fået international anerkendelse og legitimitet. Der er konflikter mellem klaner og nogle steder strid om grænseområder.

    Somaliere i Danmark kan vende frivilligt hjem, men det kan være farligt, hvis de ikke har nogen at vende hjem til, der kan beskytte dem. Hvis ikke, kan de risikere at blive sat i fængsel af immigrationspolitiet, når de kommer til Mogadishu Lufthavn, det blev i hvert fald en tvangshjemsendt somalier truet med ifølge Politikens artikler d. 26. – 27. december 2017. Hvis de har mistet hus og ejendom ved flugten, er det ikke sikkert, de kan få det tilbage ved hjemkomsten, der mangler lovgivning herom og retsvæsen og administration til at gennemføre det.

    Selvom den danske regering ikke offentligt vil besvare spørgsmål herom, ser det ud som om, at Danmark i hvert fald i to tilfælde har brugt tvangshjemsendelser med fremstilling i lufthavnen i Mogadishu af folk, der ikke havde papirer på, at de var somaliske statsborgere; de blev hjemsendt til Danmark igen. Somalierne kan ikke generelt ”bare” tage hjem til et roligt sted, før der er mere ordnede forhold i Somalia, og før der synes at være en vej henimod våbenhvile og varig fred. Det er usikkert hvad der sker, når AMISOM forlader landet – efter planen senest i 2021.
    Danmark giver ifølge sit landepolitikprogram Somalia penge som en del af en noget-for-noget-politik: bl.a. at Somalia modtager tvangshjemsendte somaliere de næste 5 år. Pengene går bl.a. til statsdannelse, fx. til immigrationspoliti til at modtage de hjemsendte, og fængsler til pirater m. fl.. I mangel på et retssystem bruges flere steder i Somalia fængsling på ubestemt tid til straf og genopdragelse af unge somaliere, der skejer ud, ifølge FNs menneskerettighedsrapportør i Somalia. Jeg ved ikke, om fængsler bygget for danske penge også bruges hertil.

    Somalia fik for knapt to år siden en forbundsregering, der har kæmpet for at få Somalia omdannet til et fungerende land med levedygtige stater, og som har kæmpet for at holde al-Shabaab ude af de mellemstore og store byer. Men forbundsregeringen har haft svært ved at beskytte befolkningen og har mange odds imod sig. Det er usikkert, hvad der sker i Somalia i fremtiden, om krigen tager til, eller om der kan laves en våbenhvile og senere måske endda en fredsaftale. Trods mange bombardementer med droner og fly fra USA, Kenya og Ethiopien, har al-Shabaab ikke flyttet sig ret meget.

    Det er alt for farligt at hjemsende nogen til Somalia med tvang. De somaliere, der er vendt tilbage til Somalia, er især taget tilbage fra Dadaab-lejren efter stærkt pres og gyldne løfter fra Kenya og UNHCR, men løfterne blev ikke indfriet. Desuden er nogen kommet tilbage fra Yemen i år med UNHCR’s medvirken, hvor der er mere krig og hungersnød end i Somalia. Antallet af hjemvendte og hjemsendte er generelt faldet i 2018 ifølge UNHCR.

    Somalierne i Danmark har fortsat behov for beskyttelse i Danmark, til forholdene i Somalia er sikre nok. I mellemtiden må Danmark overholde Den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 3:
    ”Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”.

    Danmark må stoppe med at tilbagesende til Somalia. Vi må heller ikke behandle somalierne umenneskeligt i Danmark, men stoppe med at adlyde Inger Støjbergs umenneskelige lovgivning med at gøre ”tålt ophold utåleligt”, hvad enten det er på Avnstrup, Kærshovedgård eller Sjælsmark, eller som nu planlagt på Lindholm.

    Giv somalierne opholdstilladelsen tilbage nu, behandl dem som mennesker, og lad dem bo og arbejde uden for centrene!

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Til Chr.V

    Tja. "Det er ganske vist",.. som H.C.Andersen skrev....!!
    Den undersøgelse, du henviser til, viser sig ikke at være valid, idet den ikke bygger på et nødvendigt repræsentativt interviewgrundlag.
    Integrations- og Udlændingeministeriets påståede statistiske undersøgelse er altså direkte misvisende.......!!
    Direkte misledende oplysninger til os borgere fra et ministerium..!
    HVOR er vi henne? Hvor er troværdigheden?
    Hvordan skal vi vælgere kunne tage vores beslutninger ved valgurnen på et oplyst grundlag?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Til Anne Nielsen

    Tak for de meget indsigtsfulde oplysninger, som udbygger og også falder i trit med de informationer om Somalia, de fleste af os kender til.....
    ....
    Sidder i reflekterende stund og funderer:
    Vi kender Inger Støjbergs holdninger til mennesker, der er anderledes end de fleste. Det er så det.
    MEN når man tænker på de oplysninger og de misvisende, "statistiske" undersøgelser, som ministeriet har fremlagt....handler det så om, at der kan sidde rådgivende, ansatte embedsmænd i ministeriet, der gerne fordrejer og misinformerer ?
    Blot en tanke....
    Een kan aldrig vide..??

  • Anmeld

    Anne Nielsen · Næstformand, SOS Racisme

    Til I.R.Bertelsen om Somalia Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen

    Jesper Tynell har i bogen ”Mørkelygten” beskrevet flere sager, hvor ansatte inden for ministerier og styrelser i Danmark har forsøgt at gennemføre den siddende ministers politik ved at misinformere og fordreje eller afspore en diskussion. Fx om hvem der var bedst til få ledige i arbejde: a-kasser eller kommuner ved at sammenligne irrelevante tal og data; eller ved at fejlreferere eller fejltolke en undersøgelse. I tamilsagen ligesom her - med direkte usandheder.

    Mig bekendt har ministeriet og Udlændingestyrelsen dog ikke fremlagt nogen statistiske undersøgelser, men blot hævdet, at færre havde brug for beskyttelse, og at forholdene var blevet meget mere fredeligere og meget bedre end i 2011, hvor ”enhver, der vender tilbage til byen (Mogadishu), vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.” Flygtningenævnet har typisk refereret til det samlede baggrundsmateriale: dvs. alle de rapporter der er på Flygtningenævnets hjemmeside under Somalia. I nogle tilfælde har Flygtningenævnet fremhævet EASO-rapporten fra december 2017, idet rapporten også omtaler forholdene i de enkelte dele af landet. Rapporten medtager dog kun begivenheder frem til 31. august 2017 og dækker således ikke terrorangrebet 14. oktober 2017 eller andre terrorangreb de sidste 1 ¼ år, hvor der har været tiltagende kampe mod syd, kampe mellem Puntland og Somaliland mod nord, og fortsat mange droneangreb og luftbombardementer vendt mod al-Shabaab og IS, men som også rammer civile. EASO-rapporten er blevet til bl.a. under medvirken fra Udlændingestyrelsen og bygger også på Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps Fact-Finding-Report fra Kenya om Somalia i 2016; den refererer også begivenheder fra ACLED’s database.

    Mange af de samme sætninger går igen i Flygtningenævnets afgørelser, som kan ses på FLN.dk under Praksis under Somalia. Det er karakteristisk at der ikke nævnes noget om nyere begivenheder. SOS Racisme har foreslået Flygtningenævnet, at fremstille et opdateret udtræk fra ACLED’s database om begivenheder omkring hjembyen i et tidsrum op til det nævnsmøde, hvor sagen skal afgøres. Men Formanden for Flygtningenævnet svarede, at det ville de ikke, dog ville parterne selv have mulighed for at fremlægge materiale, der var relevant for sagen. Dette materiale ville kunne indgå i afgørelsen om sikkerhedssituationen og beskyttelsesbehovet. Nævnet ville ikke selv bearbejde oplysningerne ”i overensstemmelse med princippet om den fri bevisvurdering”.

    Men omvendt vil vi hævde, at en myndighed har pligt til at oplyse en sag så godt som muligt, og dette er selvfølgelig særlig vigtigt, når en afgørelse har store konsekvenser, hvilket det må siges at have i sager om sikkerhed i et krigsramt land. I hvert fald må den myndighed, der tvangshjemsender et menneske forinden sikre sig, om landet er sikkert nok til det. Her må antallet af dræbte have noget sige, ikke mindst antallet af civile dræbte.

    Somalia er et krigsramt land med langvarig borgerkrig siden 1991, en skrøbelig regering og en delvis manglede administration på mange niveauer, som nok hersker over de store byer, men hvor al-Shabaab hersker over store landområder. Rejser inde i landet er farlige. Somalia har aktuelt ca. 2.6 mio. internt fordrevne, udbredt sult og underernæring og fattigdom pga. gentagne klimakatastrofer med tørke, og i 2018 oversvømmelse. Med tropper fra mindst 7 andre stater i landet samt Etiopisk politi, en amerikansk uddannet efterretningstjeneste, NISA med egne tropper, delstatstropper, klanmilitser, al-Shabaab og Islamisk Stat involveret, og med krige og konflikter mellem delstater og mellem regioner og flere deltstater og mindre områder, der har erklæret sig selvstændige.

    I en afgørelse i november 2018 skriver Flygtningenævnet:
    ”Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2011, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. ”
    Det er klicheer, der kan passe ind med dansk lovgivning om, hvornår man kan hjemsende folk med beskyttelsesstatus; men de giver reelt ikke mening i denne sammenhæng. Hvordan kan man hævde, at ændringerne ikke har en helt midlertidig karakter, når fx antal dræbte har været stigende i 2017, men er faldet lidt efter april 2018, men det er fortsat højere end i 2011, og der kommer fortsat terrorangreb i Mogadishu. Krigen i Somalia ændrer sig, fx med flere luft- og droneangreb, lidt færre direkte træfninger mellem al-Shabaab og andre styrker, og generelt en øget satsning på terrorangreb og nålestiksoperationer fra al-Shabaabs og nu også IS’ side.

    Sammneligner vi med de 4 forhold i præmis 248 i SUFI-dommen fra 2011, som var baggrunden for at hævde, at enhver ved tilbagesendelse til Mogadishu var i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, ser vi, at forholdene i 2018 trods et forventeligt lavere samlet antal dræbte civile pr. år end i 2017 fortsat overtræder artikel 3:

    1. Der er fortsat høj risiko for vilkårlig vold mod alle, og fra alle parter i krigen.
    2. Der er flere civile dræbte om året i Mogadishu i 2017 end i 2011, i 2018 synes niveauet at være omkring det i 2011.
    3. Der er flere IDP i Mogadishu i 2017 end i 2011: 600.000 mod 370.000. Der var tørke og sult i 2010-2011 i Somalia, og i 2016 og 2017, og oversvømmelser og sult i 2018.
    4. Der er fortsat konflikter i hele landet, fremtiden er helt uvis.



    Min kommentar: Der har hele tiden kunnet findes tal om udviklingen i antal dræbte i Somalia i form af årsopgørelser fra ACLED og nu løbende offentliggørelser af ACLED’s opdaterede databaser. Af ACLED’s data har fremgået at antal dræbte efter et fald især i 2011 for Somalia som helhed stort set har været stigende. For Mogadishu er vold mod civile især steget i 2017 og ikke kun som følge af det store terrorangreb. I 2018 er de registrerede drabstal for Somalia faldet lidt, og for Mogadishu faldet meget, men er dog over niveauet i 2011 for Somalia som helhed, og på samme niveau for Mogadishu. Når forholdene forværres i Somalia som i 2017 nævnes det ikke af myndighederne, eller det modsatte blev hævdet af Udlændingestyrelsen.

    I mange tilfælde henvises til EASO’s rapport om sikkerhedsforholdene i Somalia fra december 2017, raåpporten medtager dog kun beivenheder frem til 31. august 2017 og dækker således ikke de meget voldosmme episoder fremefter inkl. 14. oktober. Udlændingestyrelsen i Danmark har medvirket ved rapportens tilblivelse, rapporten baserer sig i høj grad på begivenheder rapporteret af ACLED, men også af Udlændingestyrelsens rapporter om Somalia. Enhver kan jo se efter terrorangrebet 14. oktober, som kostede 587 civile livet, at Mogadishu er farlig at opholde sig i. Der har også siden fundet terrorangreb sted i Mogadishu. Selv om angrebene typisk er rettet mod profilerede personer, fx militær, myndigheder, politi, efterretningstjeneste og politikere, vil de ofte ramme civile.


    Flygtningenævnet beskriver sig selv således på fln.dk:
    ”Flygtningenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan”. ”Flygtningenævnet er således uafhængigt af den politiske proces og kan ikke modtage direktiver fra regering eller folketing. ” ”Nævnets medlemmer er ligeledes uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion udefra. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a.” ”Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Flygtningenævnet. Flygtningenævnets Sekretariat er organisatorisk placeret som et kontor i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement. ”

    Hvert enkelt nævn består af en dommer udpeget af Domstolsstyrelsen, en ansat i Udlændinge- og Integrationsministeriet, udpeget af UIM, samt en advokat udpeget af Advokatrådet. Koordinationsudvalget lægger de store linjer vedr. processen, praksis og generelle forhold i de enkelte lande og de asylbegrundende forhold.
    Koordinationsudvalget består for tiden af Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, Fg. kontorchef Lars Lichenstein (Udlændinge- og Integrationsministeriet) og advokat Thomas Trier Hansen (Advokatrådet).

    I et svar underskrevet af Inger Støjberg og Lars Lichtenstein til Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvor Alternativets ordfører havde bedt ministeren kommentere en henvendelse fra SOS Racisme om situationen i Somalia i et brev, - undlod hun at kommentere brevet, men skrev: ”Den nuværende regering efterlever – ligesom tidligere regeringer – et armslængdeprincip, der indebærer, at afgørelser i asylsager i Danmark træffes uafhængigt af den politiske proces.”
    Ordet ”armslængdeprincip” blev tidligere især anvendt om et princip inden for Kulturministeriets område: når der blev sat penge af til kulturformål, skulle afgørelsen tages af fagfolk i statslige eller lokale råd og nævn, uafhængigt af politikerne, der havde bevilget dem, og uden indblanding fra politisk side.

    Men selve konstruktionen af Flygtningenævnet er et eksempel på, at armslængdeprincippet ikke virker her. For selvom: ”Flygtningenævnet officielt er uafhængigt af den politiske proces..., og Nævnets medlemmer ligeledes (er) uafhængige og ikke (kan) modtage eller søge instruktion udefra,...”,
    så jurister – ofte på kontorchefniveau - som er ansat i UIM og udpeget til Flygtningenævnet af UIM jo kende ministeriets politik på asylområdet meget godt, og vil ofte have arbejdet direkte med den at fremme den i UIM, fx i forbindelse med udformning af lovforslag. Og selv om de måske ikke direkte ville kunne fyres, hvis de i koordinationsudvalget gik imod ministerens politik, vil det måske kunne skade dem alligevel i karrieren, eller de kunne blive fyret eller forflyttet af en anden officiel grund. ”Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a.” Asylansøgeren får ikke reelt en ny uvildig proces af en uafhængig domstol, når den ene af de tre, der afgør sagen, er fra det resortministerium, som Udlændingestyrelsen hører under.

    UIM har netop det ene af de tre medlemmer med i Flygtningenævnets koordinationsudvalg, der ifølge Flygtningenævnets svar til SOS Racisme havde drøftet situationen i Somalia på et møde d. 19. april og ikke fundet grundlag for at ændre praksis. ”De generelle forhold i Somalia kan således fortsat ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens §7, stk. 3.”

    Når det gælder enkeltsager, virker det ligeledes forkert at hævde Flygtningenævnets uafhængighed af den politiske proces. Der ligger meget indflydelse i forberedelsen af sagerne, som sker i Sekretariatet, der organisatorisk set er et kontor under UIM. Og der er ikke tale om uafhængighed, når en ansat i UIM behandler en klage over en afgørelse i Udlændingestyrelsen, som er under den samme minister.
    Indtil der rigtigt kom debat om det under Foghs regeringstid, beskrev Flygtningenævnet sig selv på hjemmesiden som et administrativt organ, - og det er måske tættere på sandheden.