Kritik af statsstøttet tænketank breder sig til Christiansborg

KRITIK: Uroen i geledderne hos Atlantsammenslutningen vokser. Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil have udenrigsministeren og forsvarsministeren på banen i sagen om regnskabsrodet i tænketanken, der hvert år modtager mere end en million kroner i offentlig støtte.

Udenrigsministeren og forsvarsministeren må sætte ind og finde ud af, hvad der er op og ned i sagen," siger DF's Peter Skaarup, der er medlem af repræsentantskabet for Atlantsammenslutningen, der er kommet i økonomiske problemer på grund af regnskabet for 2019.
Udenrigsministeren og forsvarsministeren må sætte ind og finde ud af, hvad der er op og ned i sagen," siger DF's Peter Skaarup, der er medlem af repræsentantskabet for Atlantsammenslutningen, der er kommet i økonomiske problemer på grund af regnskabet for 2019.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Andreas KrogMaja HagedornMads Mose Vikkelsø

Det er selvfølgelig altid dybt kritisabelt, hvis en organisation der modtager en million i støtte fra statskassen om året ikke har tilstrækkeligt styr på økonomien. Det skal vi altid tage meget alvorligt.

Peter Skaarup
MF, Dansk Folkeparti
Fakta

Atlantsammenslutningen fik én million kroner i offentlig støtte i 2019

Atlantsammenslutningen blev oprettet som en uafhængig folkeoplysningsorganisation i 1950 – samme år som Danmark blev optaget i Nato.

I dag er tænketanken en del af det internationale netværk Atlantic Treaty Association (ATA), som består af 37 lande.

Der er desuden en dansk ungdomsafdeling. Atlantsammenslutningen arrangerer hvert år konferencer og seminarer og udgiver publikationer og artikler, hvori "aktuelle emner analyseres og diskuteres".

Tænketankens sekretariat ledes af generalsekretær Lars Bangert Struwe, og Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen er formand for bestyrelsen.

Derudover udgør et repræsentantskab Atlantsammenslutningens øverste myndighed. Der sidder en lang række medlemmer, herunder Uffe Ellemann-Jensen, Jens Ringsmose og Kasper Høeg-Jensen.

Hvert år modtager Atlantsammenslutningen 790.000 kroner via finanslovens §6.

I perioden 2018 til 2023 er tænketanken desuden med i forsvarsforliget, hvilket giver mulighed for årligt at søge om et tilskud på 250.000 kroner.

Ifølge regnskaberne er der blevet givet offentlige tilskud for i alt 1.040.000 millioner kroner i 2018 og 1.084.934 millioner kroner i 2019.

Kilde: Kilder: Årsrapporten for 2019 og atlant.dk.

Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, vil have udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) til personligt at gå ind i sagen om regnskabsrodet i den statsstøttede sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen.

Atlantsammenslutningen har i mange år været på finansloven og modtager årligt 790.000 kroner fra Udenrigsministeriet. Desuden kan foreningen hvert år få op til 250.000 kroner fra Forsvarsministeriet til konkrete projekter.

Dybt kritisabelt
I tænketankens årsrapport for 2019 kom revisionsfirmaet PwC med en række kritiske bemærkninger til regnskabet. PwC påpegede blandt andet, at der var konstateret dispositioner, som er "i strid med bevillinger, love og andre forskrifter samt sædvanlig praksis".

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00