Støttepartier: Som regeringens parlamentariske grundlag er vi bekymrede over udviklingspolitikken

Tidligere på året vedtog et bredt flertal af Folketingets partier strategien 'Fælles om verden', der beskriver, hvordan Danmark de næste fem år skal yde sit bidrag til en bedre verden. Den sætter retningen for de cirka 17 milliarder, som Danmark hvert år bruger på udviklingsbistand.

Den nye udviklingspolitiske strategi slår hegnspæle om den langsigtede, rettighedsbaserede og fattigdomsorienterede udviklingsbistand og sætter områder som klima, uddannelse og kvinders rettigheder højt.

Den slår fast, at dansk udviklingsbistand fortsat skal fokusere på at løse de grundlæggende årsager til fattigdom – og dermed også migration. Den skal ikke symptombehandle, selvom rigtig mange regeringer ser sig fristet til at bruge pengene på hegn og pigtråd frem for at fortsætte det lange seje træk med at skabe de politiske, sociale og økonomiske forandringer, der skaber stabile og mere velstående samfund, hvor folk har lyst og mulighed for at bo.

Vi skal have det lange lys på
Det er vigtigt at sætte akut ind for at løse de voldsomme asyl- og migrationsproblemer i Mellemøsten, Sahel og Nordafrika.

Vi anerkender til fulde behovet for at sætte ind i flere af Europas nærområder, hvor der også er massiv fattigdom. Men bistanden bliver nødt til at bekæmpe de grundlæggende problemer, der risikerer at drive mennesker på flugt om fem, ti og 15 år.

Tilsvarende er der også behov for et bredere og mere langsigtet geografisk fokus. Næste årtis krige og konflikt kan meget vel finde sted i lande, som vi i dag ikke betragter som "fejlslagne stater".

Kigger vi ti til 20 år længere ned af banen, kan disse lande være eksportører af flygtninge og migranter, enten fordi klimaet ødelægger deres levegrundlag, sociale spændinger bringer landene på randen af kaos eller fordi despoter får de unge til at søge mod nord.

Den nye udviklingspolitiske strategi slår hegnspæle om den langsigtede, rettighedsbaserede og fattigdomsorienterede udviklingsbistand

Anne Sophie Callesen (R), Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF)
Udviklingsordførere

Hvis vi konstant flytter fokus, alt efter hvor der popper nye flygtninge op, risikerer vi altså, at vores indsats ikke bliver effektiv, hvilket i sidste ende betyder mere migration og flere flygtninge.

Vi skal med andre ord have det lange lys på. Vi skal turde drømme om en verden, hvor mennesker ikke behøver flygte eller migrere på grund af konflikter, diktatur, klimaødelæggelser og ekstrem fattigdom.

Det er også fokusset i den nye udviklingspolitiske strategi. Men det gør regeringens finanslovsforslag, som jo er første rigtige test af regeringens intentioner på området, på lange træk desværre ikke.

Vi kommer til at mærke konsekvenserne
Det er ikke en overraskelse, at Socialdemokratiet er meget optaget af migration, og at de holder møder med ét omdiskuteret regime for at tale samarbejde.

Men det er overraskende, i hvilken grad Socialdemokratiet nu tager fat og reformerer udviklingsbistanden i retning af nærområder, migration og sikkerhed – og er tavse om områder som kvinder og pigers rettigheder, menneskerettigheder og uddannelse, som er helt centrale, når vi skal bekæmpe fattigdom. Støtten til migrationsbekæmpelse øges eksempelvis med hundredvis af millioner, mens indsatsen i nærområderne styrkes med 3,5 milliarder frem mod 2025.

Som tre partier, der udgør regeringens parlamentariske grundlag, er vi bekymrede over en udviklingspolitik, der kerer sig for meget om at holde flygtninge ude end om at skabe langsigtet og rettighedsbaseret udvikling, der skal bidrage til mere velstand og frihed i verdens fattigste lande.

En rettighedsbaseret og langsigtet udviklingsbistand, der skal bringe balancen tilbage i vores udviklingspolitik og bidrage til at løse de udfordringer, verdens fattigste står over for. Og som vi i sidste ende selv kommer til at mærke konsekvenserne af.

Internationale klimaforpligtelser
Den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, er gruopvækkende læsning, og de accelererende temperaturstigninger kommer til at ramme verdens fattigste på en måde, som den vestlige verden endnu ikke forholder sig til.

Der bør på finansloven 2022 afsættes et betydeligt højere beløb til ny og additionel klimabistand i udviklingslandene, end det hidtil har været tilfældet. Det betyder, at klimapengene skal være ekstra penge udover den traditionelle udviklingsbistand.

Klimaforandringer rammer de fattigste lande hårdest. I dag fordrives folk primært internt, og det sætter et ekstremt hårdt pres på svage stater, når millioner af mennesker må migrere i et land på grund af tørke eller oversvømmelse.

Der bør på finansloven 2022 afsættes et betydeligt højere beløb til ny og additionel klimabistand i udviklingslandene

Anne Sophie Callesen (R), Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF)
Udviklingsordførere

Vi skal give mere klimabistand, sådan som vi har lovet på COP15. Derudover er det vigtig, at vi aktivt bakker op om 'Loss and Damages'-dagsordenen, så de fattigste lande og mennesker sikres økonomi for tab og ødelæggelser som konsekvens af klimakrisen.

Kvinder og pigers rettigheder i dansk bistand
Kvinders deltagelse og ligestilling er en af forudsætning for at skabe fred og stabilitet samt udvikling på den længere bane. Kvinder og pigers rettigheder, herunder også blandt oprindelige folk, er under kolossalt pres under covid-19.

I mange lande ser vi rettigheder rulles tilbage. Kvindelige menneskerettighedsforkæmpere er under enormt pres – og dem skal vi støtte. Danmark skal støtte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og give dem bedre adgang til sikkerhedsmekanismer, uddannelser og globale netværk.

Alt, hvad Danmark støtter, skal holdes op imod, om det fremmer kvinders rettigheder. Danmarks stærke traditioner for støtte til kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder bør desuden udvides med fokus på pigers og kvinders økonomiske muligheder og politiske deltagelse.

Coronakrisen lukkede skoler for næsten 1,7 milliarder børn og unge, og fremskridtene med at få piger i skole er slået 20 år tilbage. Vi ved, at ulighed i samfund bidrager til ulighed i uddannelse, der igen bidrager til økonomisk og social ulighed. Piger fra fattige familier er dem, der rammes hårdest.

Der er brug for velfungerende offentlige uddannelsessystemer, som inkluderer alle og har højere kvalitet og en bredere forståelse af læring end i dag, hvor de unge i mange udviklingslande ikke får ret meget ud deres skoletid.

Vores indsats skal have et særligt fokus på at få piger i skole. Vi skal støtte hele cirklen, der kan få piger tilbage i skolen. Det gælder også deres rolle i familien. Det er lokalt, at foreninger og organisationer kan følge kvinder og piger i hele cirklen: Fra mikrolån og rollerne i hjemmene, til at døtrene kommer i skole og ikke bliver barnebrude eller børnearbejdere.

Vi skal have midlerne ud til de lokale niveauer, hvor de kan styrke de gode cirkler for kvinder og piger. En for lille del af den globale bistand går til helt små lokale organisationer, der er tæt på modtagerne.

Menneskerettigheder og demokrati
Vi har for nylig fået en årsrapport fra Amnesty International, der understreger dét, som vi alle ved: Menneskerettighederne har det ikke godt. Det samme gælder demokratiet.

Så meget desto mere vigtigt er det, at donorer holder fast i det langsigtede fokus på demokrati og menneskerettigheder. Når hele generationer er koblet af demokratiske processer og af globaliseringen, skaber det vrede og frustration og et ønske om at være et andet sted.

Danmark skal sætte menneskerettigheder og demokrati helt i centrum i alt, hvad vi gør. Og det gælder særligt piger og kvinders rettigheder. Der er en kedelig tendens i disse år blandt donorer, nemlig at migration får forrang over for besværlige og langsigtede politiske processer, der skal føre til demokrati.

Danmark skal sætte menneskerettigheder og demokrati helt i centrum i alt, hvad vi gør

Anne Sophie Callesen (R), Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF)
Udviklingsordførere

Men det er farligt at give køb på demokratiet og lave aftaler med diktatorer og despoter for at holde flygtninge fra døren. Unge på tværs af kloden vil have demokrati og rettigheder – og flygter eksempelvis i stort antal fra et land som Nigeria for at komme til lande med mere demokrati.

Demokrati er ikke bare en luksus, der er nice to have. Den er efter vores mening også forudsætningen for bæredygtig og inklusiv udvikling og for mere stabile lande.

Vi løser ikke det hele ved denne finanslov. Men det er helt afgørende, at vi her og nu tager første skridt i retningen af at realisere de visioner, som ligger bag den fælles udviklingspolitiske strategi.