Debat

Rammeorganisationernes fremtid til debat

UDVIKLINGSDEBATTEN: I første runde af Udviklingsdebatten sætter Altinget | Udvikling fokus på rammeorganisationernes fremtid. Mød debatpanelet og læs mere her.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skærper kravene til det øgede antal rammeorganisationer. Altinget | Udvikling sætter spot på rammeorganisationernes fremtid.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skærper kravene til det øgede antal rammeorganisationer. Altinget | Udvikling sætter spot på rammeorganisationernes fremtid. Foto: Colourbox
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Kasper Frandsen

Kasper har været nyhedsredaktør siden 2017.

Derudover har han dækket dansk udviklingsbistand og velfærdspolitik tæt for forskellige Altinget-nicher.

Kasper har blandt andet afdækket, hvordan den danske regering brugte udviklingsbistand i strid med internationale regler. Kasper er også en del af det hold, der afslørede, hvordan Folketinget blev vildledt i den såkaldte våbensag.

Du er velkommen til at kontakte Kasper med tip til historier, eksempelvis via Signal.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Altinget l Udvikling vil gerne styrke og fokusere både den politiske og faglige debat inden for udviklingsområdet i Danmark.

Derfor lancerer Altinget | Udvikling i dag 22. januar 2013 konceptet Udviklingsdebatten. Her vil vi over en måneds tid stille skarpt på særligt udvalgte emner eller spørgsmål, som vi bestemmer ud fra kriterierne aktualitet og/eller væsentlighed.

Første runde af Udviklingsdebatten sætter fokus på fremtidens rammeorganisationer. Regeringen har allerede fra i år udvidet antallet af rammeorganisationer fra 6 til 11 - med flere på vej. Samtidig øges rammeorganisationernes selvfinansiering fra 10 til 20 procent over en årrække, og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil gerne belønne de rammeorganisationer, der klarer sig bedst.

Kriterierne for statens støtte til rammeorganisationer er under forandring. Men hvordan indrettes blandt andet rammeaftalerne og kriterierne for valg af rammeorganisationer, så de mere end 700 mio. kr. fra staten til rammeorganisationerne bliver brugt bedst og mest effektivt?

Alle er meget velkomne til at blande sig i debatten om rammeorganisationernes fremtid. Send en mail eller et indlæg til [email protected].

Fakta
BLAND DIG I DEBATTEN! - Send en mail til [email protected]
Foto:
Foto: Anders Thormann
Foto:
Foto:

Debatpanel
Debatpanelet består af otte personer, som har særlig viden om og erfaring med rammeorganisationer. Panelet består af følgende deltagere:

<img align="left" src="@nyimg=12998@" />Christian Friis Bach, udviklingsminister for Det Radikale Venstre
Christian Friis Bach har siden regeringsskiftet i 2011 været udviklingsminister. Han er oprindeligt uddannet agronom og er adjungeret professor i international økonomi og udvikling ved Københavns Universitet/LIFE. Indtil sin udnævnelse til minister var han særlig rådgiver for EU-kommissær Connie Hedegaard. Christian Friis Bach har været aktiv i en række danske NGO'er, er tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp (2005-1010), formand for Mellemfolkeligt Samvirke (1997-2001) og har været ansat som journalist ved DR/Orientering og konsulent for Verdensbanken, Udenrigsministeriet, EU, UNDP m.fl.

<img align="left" src="@nyimg=12999@" />Vagn Berthelsen, generalsekretær i Ibis
Bortset fra to år i Arbejdsministeriet har Vagn Berthelsen, siden han som nyuddannet jurist blev militærnægter for Mellemfolkeligt Samvirke, arbejdet med udvikling. Vagn Berthelsen har arbejdet med udviklingsspørgsmål både som 'praktiker' i marken i primært Afrika, men også mere udviklingspolitisk som debattør og deltager i en række internationale processer. Han er nu formand for NGO Forum og medlem af Udviklingspolitisk Råd.

Foto:
Foto:
Foto: UM
Foto:
Foto:

<img align="left" src="@nyimg=12997@" /> Stig Jensen, ph.d., lektor og leder på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet
Stig Jensens faglige aktiviteter er fokuseret på miljø- og udviklingsproblemstillinger såvel i den internationale debat som konkret i Afrika, hvorfra han har omfattende felterfaring. Stig Jensen er medlem af Københavns Universitets initiativer i relation til ulande og bæredygtig udvikling og deltager i en række internationale forskningsnetværk. Gennem årene har han været engageret i NGO-aktiviteter, policy debat og formidling i relation til primært Afrika og Afrikas relationer til omverden.

<img align="left" src="@nyimg=13002@" /> Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
Med baggrund i en uddannelse i Internationale Udviklingsstudier og forvaltning på RUC har Frans Mikael Jansen 30 års erfaring med udviklingsbistand. Han har arbejdet i over 30 forskellige lande i verden, herunder otte års udstationering i Tanzania, Malawi og Uganda. Frans Mikael Jansen har bl.a. været generalsekretær i Ibis, udsendt rådgiver for Røde Kors samt direktør og konsulent i konsulentfirmaet International Development Partners, der har løst konsulentopgaver for Danida samt flere danske NGO'er. Desuden har han været inddraget i udviklingen af flere danske udviklingsstrategier og været suppleant i Danidas Styrelse i seks år.

<img align="left" src="@nyimg=13003@" />Per Stig Møller, udviklingsordfører for Det Konservative Folkeparti
Per Stig Møller har siden 1984 været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, som han var formand for i perioden 1997-1998. Han var miljøminister fra 18. december 1990 til 24. januar 1993 og udenrigsminister fra 27. november 2001 til 23. februar 2010. Herefter overtog han hvervet som kultur- og kirkeminister indtil regeringsskiftet 3. oktober 2011. Per Stig Møller var medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling 1987-1990, 1994-1996 og 1998-2001. I dag er han bl.a. formand for Folketingets Udenrigsudvalg.

<img align="left" src="@nyimg=12993@" />Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas Danmark.
Jann Sjursen er desuden næstformand i NGO Forum, formand for Rådet for Socialt Udsatte siden 2009, og i 2012 blev han medlem af regeringens ekspertudvalg vedrørende fattigdom. Jann Sjursen var energiminister under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fra 1993-1994 og har været både medlem af og formand for Folketingets Udenrigsudvalg henholdsvis i perioderne 1998-2005 og 2001-2005. Indtil 2003 var Jann Sjursen formand for Kristeligt Folkeparti.

<img align="left" src="@nyimg=13041@" />Henrik Secher Marcussen, professor, RUC
Henrik Secher Marcussen er uddannet på Københavns Universitet (sociologi) og Handelshøjskolen i København (international økonomi) og har siden 1973 været ansat på RUC, dog med væsentlige afbrydelser. Henrik Secher Marcussen har dels i en årrække været seniorforsker ved Center for Udviklingsforskning, været chefrådgiver ved UNDP i New York i 3 år, været professor ved Universitetet i Bergen i 3 år og har siden 2001 været professor ved RUC. Han har forsket og udført konsulentarbejde i en række udviklingslande, primært i Vest- og Østafrika. Den nu hedengangne Danida-Styrelse har Henrik Secher Marcussen også været medlem af.

<img align="left" src="@nyimg=12995@" />Mads Bugge Madsen, sekretariatsleder for Ulandssekretariatet, fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation
Mads Bugge Madsen har siden 1990 arbejdet med udviklingsbistand på arbejdsmarkedet, først med seks års udstationering i Asien og siden som afdelingsleder i Ulandssekretariatets Asien-afdeling. Særligt har Mads Bugge Madsen fokuseret på menneskerettigheder på arbejdsmarkedet, social dialog og etablering af trepartssystemer i udviklingslande. Før engagementet i udviklingsbistanden har han arbejdet for Danmarks Radio og AP Møller Mærsk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Vagn Berthelsen

Konsulent, medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg, fhv. generalsekretær (1996-2017), Oxfam IBIS
cand.jur. (Københavns Uni. 1977)

0:000:00