Refugees Welcome: Regeringens flygtningepolitik vidner om en ny slags kolonialisme

Statsministeren har et nyt mål om 'nul' asylansøgere i Danmark, og vi er meget tæt på at nå det –tallet er nu det laveste i 28 år.

Socialdemokratiets plan om at flytte dansk asylsagsbehandling til Afrika er nu fremsat som lovforslag, og den sælges med det absurde argument, at det vil være "mere humant".

Men Frederiksens og Tesfayes bekymringer over døde flygtninge på Middelhavet er en tynd glasur over det egentlige formål: at skræmme dem væk fra Danmark.

Vi sender byrden videre
Én ting er, at Danmark dermed nærmer sig et ubegribeligt lavpunkt, når det gælder international solidaritet og respekt for menneskerettigheder, i usmagelig egoisme som et af verdens rigeste og sikreste lande. Selv kvoteflygtninge har vi lukket ned for: Vi modtog 31 (!) sidste år, efter tre års pause.

Sølle 489 flygtninge blev i alt fordelt i de danske kommuner sidste år, og langt flere har omvendt udsigt til at miste deres opholdstilladelse i nær fremtid.

En anden ting er, at vores smålighed og kortsynethed risikerer at sætte store kræfter i gang og blive en trussel mod hele det internationale flygtningesystem.

Hvis det lykkes et land som Danmark at tørre sine asylansøgere af på andre lande mod bestikkelse, kan det udløse en domino-effekt i verden – ikke mindst i de lande, som for alvor løfter byrden. 85 procent af alle flygtninge opholder sig i udviklingslande, heraf huser de tre lande Tyrkiet, Pakistan og Uganda tilsammen 6,5 millioner. I Jordan og Libanon udgør flygtninge henholdsvis 10 og 20 procent af befolkningen.

Det er en ny form for kolonialisme, som undergraver den globale solidaritet og sætter os langt tilbage i kampen for universelle menneskerettigheder.

Michala Clante Bendixen
Formand, Refugees Welcome

Når danske politikere gentager hele tiden, at "flygtningesystemet er brudt sammen" og underminerer retten til at søge om asyl på vores territorium og tage imod vores (uendeligt lille) del af verdens flygtninge og give dem den bedst mulige retssikkerhed – hvordan kan man så forvente, at udviklingslandene fortsætter med at løfte en langt større del af ansvaret, end vi nogensinde har gjort? De har rigeligt at gøre med deres egen befolkninger.

Idéen om at betale fattige lande for, at vi kan fortsætte vores magelige liv bag ligusterhækken, ses også på klimaområdet i form af CO2-kvoter – men når det gælder asylbehandling, er det direkte handel med mennesker. 

Ny form for kolonialisme
Tesfaye fortæller helt åbent, hvordan man forhandler med en række afrikanske lande om studiepladser, visumordninger, udviklingsbistand og så videre i bytte for at huse et dansk asylcenter.

Men kast lige et blik på de forsøg, som allerede er gjort med "eksternalisering", som det hedder med et fint ord, og som Tesfaye "er inspireret af": Australiens lejr på øen Nauru, og Moria-lejren på Lesbos, som er et resultat af EU-Tyrkiet aftalen – helvedes forgårde! Og se engang på, hvordan jura, lejre og fængsler forvaltes i de lande, som Tesfaye forhandler med: Uganda, Kenya, Rwanda, Burkina Faso.

Det er en ny form for kolonialisme, som undergraver den globale solidaritet og sætter os langt tilbage i kampen for universelle menneskerettigheder.

På længere sigt kan den danske modvilje mod at modtage en lille portion flygtninge føre til, at millioner af flygtninge sætter sig i bevægelse og giver langt større problemer for Europa, end vi hidtil har set. Det kan blive en høj pris for at tækkes nogle få danske vælgere.