Færre penge til demokrati og menneskerettigheder: Regeringens forslag til nyt dansk-arabisk samarbejde får hård medfart

”Kortsigtet udenrigspolitik”, ”ret kluntet”, ”et absurd signal”. Og et højlydt suk.

Sådan lyder nogle af reaktionerne på et udkast til et program for de kommende års dansk-arabiske samarbejde, DAPP, der lægger op til at bruge flere penge på jobskabelse og innovation og færre penge på menneskerettigheder og demokrati end det nuværende, der udløber næste år.

Programudkastet bliver af både politikere og en forsker beskyldt for ikke at harmonere med en netop aftalt ny strategi for Danmarks udviklingspolitik. Og af initiativtageren bag samarbejdet, forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), for at afvige fra den oprindelige kongstanke bag samarbejdet.

Det er et fokusskifte. Og regeringens fokusskifte skyldes nok i nok så høj grad den migrationspolitik, de har.

Per Stig Møller (K)
Forhenværende udenrigsminister

Senest har Dignity, Kvinfo og IMS (International Media Support) henvendt sig til Udviklingspolitisk Råd. Her gør organisationerne opmærksom på de negative konsekvenser, som de vurderer, ændringerne vil have for arbejdet med menneskerettighederne i Mellemøsten og Nordafrika.

"Der er ikke nogen, der kan modsætte sig idéen om, at jobskabelse i Mellemøsten per definition er en rigtigt god ting," uddyber Michael Irving Jensen, der står i spidsen for IMS’ MENA-kontor.

"Men det bliver ikke løst med det, der er lagt op til i det nye DAPP. Det vil blive de mindste dråber i et stort hav, mens det vil have enormt store konsekvenser for rettighedsmiljøet i regionen, hvor de autoritære tendenser de seneste ti år har vundet stærkere indpas."

Artiklen fortsætter efter tabellen.

Per Stig Møller sukker

Det, vi i dag kender som DAPP, blev lanceret, da krigen i Afghanistan endnu var ung, og jagten på den irakiske despot Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben netop var gået i gang. Det skete under VK-regeringen i 2003, hvor daværende konservative udenrigsminister Per Stig Møller stod fadder til ”Det Arabiske Initiativ”.

Han sukker dybt, inden han svarer, da Altinget spørger ham, om han er skuffet over den retning, regeringen lægger op til at gå i udkastet.

”Med regeringens politik kan jeg ikke være overrasket over det,” svarer han.

”Men det er ikke den rigtige anvendelse af det. Det er et fokusskifte. Og regeringens fokusskifte skyldes nok i nok så høj grad den migrationspolitik, de har.”

Regeringen går ud fra, at indbyggerne ikke vil migrere, hvis de har et job, lyder analysen fra den mangeårige folketingspolitiker.

”Det er også rigtigt. Men det skaber ikke et demokratisk samfund, som var det oprindelige formål med initiativet. Du får ikke nødvendigvis en demokratisk proces af, at folk har fået arbejde – det kan vi jo se rundt omkring i verden,” siger Per Stig Møller og tilføjer:

”Det får du kun, hvis civilsamfundene begynder at blive stærke nok i sig selv.”

Der er ikke nogen, der kan modsætte sig idéen om, at jobskabelse i Mellemøsten per definition er en rigtigt god ting. Men det bliver ikke løst med det, der er lagt op til i det nye DAPP. 

Michael Irving Jensen
MENA-chef i IMS

En milliard over fem år

I det seneste udkast til DAPP for 2022-2027 fremgår det, at man gennem indsatsen i landene Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan ”ønsker at gøre noget ved de grundlæggende årsager til migration ved at skabe bedre liv for unge mennesker i deres hjemlande”.

Det skal ske gennem ”forbedrede beskæftigelsesmuligheder” og ”forbedringen af menneskerettigheder og folkeligt engagement”, hedder det blandt andet i udkastet.

Den samlede pengesum er på i alt en milliard kroner i de fem år, programmet løber. Menneskerettighedsprogrammet står til at få 410 millioner, mens programmet for at få flere unge i beskæftigelse får 435 millioner.

Derudover er der en innovationspulje på 60 millioner kroner, som blandt andet skal ”finansiere innovative idéer og tilgange, der fremmer unge entreprenører inden for begge programmers områder”.

I det nuværende program er der afsat 476 millioner kroner til projekter inden for rettigheder. Og der er afsat 351 millioner til jobskabelse, entreprenørskab og arbejdsmarked. 

Forsker: ”Kortsigtet udenrigspolitik”

Udkastet har også fået ph.d. og RUC-gæsteforsker Marc Schade-Poulsen, der beskæftiger sig med Nordafrika, til at gå i rette med regeringen.

Heller ikke han mener, at jobskabelse er en dårlig ting. Men ”regeringens plan vil ikke modvirke migration, da den ikke beskæftiger sig med årsagerne til, at den store ungdomsarbejdsløshed reproduceres fra år til år”, skriver han i en kommentar i Altinget.

”Det er forståeligt, at den danske regering har et ønske om at komme i dialog med regeringerne i de fire lande, også om migrationspolitikken,” fortsætter han.

”Det er måske i det lys, det nye DAPP skal læses. Men det er kortsigtet udenrigspolitik at begrænse instrumenterne i den diplomatiske værktøjskasse og skære i støtten til menneskerettigheder og til uafhængige civilsamfundsgrupper.”

Støttepartier kritiserer prioriteringen

Flere af regeringens støttepartier er også utilfredse med udkastet. Både Enhedslisten og Radikale Venstre peger på, at de sammen med regeringen og en række partier i Folketinget netop har indgået en aftale om en ny fireårig strategi for Danmarks udviklingspolitik.

Her er demokrati og menneskerettigheder centrale elementer. Og det rimer DAPP-budgettet ikke rigtigt på, mener begge partier.

Når man laver en strategi, skal den følges. Og når man laver flerårige programmer, skal de tilpasses den nye strategi. Længere er den ikke.

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Radikales udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen, kalder det ”et absurd signal”.

”Dels er det penge, der gør en forskel. Og dels er det signal, man sender til de her regimer, helt i strid med den nye udviklingspolitiske strategi og de toner, som i høj grad også kommer fra udenrigsministeren om at være en værdipolitisk aktør,” siger hun.

Samme toner lyder fra Enhedslisten.

”Når man laver en strategi, skal den følges. Og når man laver flerårige programmer, skal de tilpasses den nye strategi. Længere er den ikke,” siger partiets udviklingsordfører, Christian Juhl.

”Derfor er det i den sammenhæng ret kluntet, at man tilsyneladende sætter den her proces i gang parallelt med vores forhandlinger. Der må vi jo bede ministeren om at prøve at tilpasse sit daglige arbejde med strategien og ikke omvendt.”

Man vil jo stadig bruge penge på rettigheder. Det er jo ikke, fordi man skrotter det. Så er det ikke en petitesse-snak, om man bruger flest penge det ene sted eller flest penge det andet sted – så længe man bruger penge begge steder?

”Så er alt jo relativistisk,” svarer Christian Juhl.

”For i forvejen bruger vi for lidt penge på menneskerettigheder. Og det er ikke tilfældigt, at den udviklingspolitiske strategi er rettighedsbaseret. For vi ser, at verden som helhed er under pres hvad angår menneskerettigheder og demokrati. Så det er ikke petitesser.”

Kofod: Vi lytter selvfølgelig

Begge ordførere afventer svar fra ministeren, fortæller de.

”Det er jo ikke afgjort endnu. Heldigvis. Så vi har en forventning om, at man vil lytte til os som støtteparti og til fagligheden i både Udviklingspolitisk Råd og de organisationer, der råber op,” siger Anne Sophie Callesen.

Og det vil regeringen gøre, understreger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig kommentar.

”Den endelige budgetfordeling i programmet er ikke fastlagt endnu og bliver det heller ikke på denne side af sommerferien,” siger han. 

Vi har en forventning om, at man vil lytte til os som støtteparti.

Anne Sophie Callesen (R)
Udviklingsordfører for Radikale Venstre

Regeringen lytter "selvfølgelig til de mange gode indspil fra den offentlige høring og andre reaktioner fra civilsamfundet til programudkastet", understreger ministeren.

"Det er vigtigt, at vi får prioriteret både lokal jobskabelse og tiltag, der kan fremme menneskerettigheder, fordi begge elementer er afgørende for at skabe bedre vilkår for borgerne og især unge i Mellemøsten og Nordafrika. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne efter sommerferien," siger Jeppe Kofod.