Sociolog: Flere kvinder i politik kan redde klimaet

Vi ved for eksempel, at kvinder har 14 gange større risiko for at miste livet, når naturkatastrofer rammer. Vi ved, at kvinder udtrykker større bekymringer for og bevidsthed om klimaforandringer og har lavere klimapåvirkninger. Og vi ved, at kvinder er mere positivt stillede over for nye klima- og miljøpolitikker sammenlignet med mænd.

Men indtil nu har der manglet klarhed om den rolle, kvinders politiske repræsentation spiller i kampen mod klimaforandringer.

Kvinder i politik reducerer globalt klimaaftryk

Jo flere kvinder, der er politisk repræsenteret, jo lavere vil klimaaftrykket være på tværs af verdens lande. Det dokumenterer mit nye studie klart og tydeligt.

Når kvinders politiske repræsentation stiger med 1 procent, ser vi en reduktion på 0,014 kilotons i drivhusgasudledninger per indbygger. Hvis et lands kvindelige politiske repræsentation går fra 0 procent til 70 procent, vil det altså betyde et markant fald på 1 kilotons drivhusgasudledninger per indbygger.

Effekten er særligt kraftfuld i de lande, som står over for de største klimamæssige udfordringer, og som ofte har færrest ressourcer og dårlige tilpasningsevner – hovedsageligt lande i det globale syd. Men hvis vi zoomer ud, er det en grundlæggende tendens, der gør sig gældende på tværs af alle lande – også i Danmark.

Heldigvis ser det ud til, at sammenhængen mellem klima og ligestilling er ved at vinde terræn.

Laura Winther Engelsbak
Sociolog, Københavns Universitet og Yale University

Hvad der kan virke overraskende er, at det særligt er landene i Østafrika, der både har den højeste repræsentation af kvinder, og de laveste udledninger af drivhusgasser.

I et land som Rwanda udledes der i gennemsnit 0,5 kilotons drivhusgasudledninger per indbygger, mens repræsentationen af kvinder i parlamentet er på 56 procent. Til sammenligning udledte Danmark i 2019 7,9 kilotons drivhusgasudledninger per indbygger, mens den kvindelige politiske repræsentation samme år lå på lige omkring 39 procent.

Disse konklusioner er baseret på det hidtil mest omfattende datasæt på området med data for 137 lande på tværs af ti år (2009-2018). Klimaaftryk måles ved drivhusgasudledninger per indbygger, mens kvinders politiske repræsentation måles ved kvinders procentvise andel af parlamentariske pladser. Til at undersøge denne sammenhæng, anvendes Fixed Effects-regressionsmodeller, der ofte beskrives som en af de mest robuste og effektive metoder til at udtale sig om kausale sammenhænge inden for samfundsvidenskab.

På trods af denne overbevisende sammenhæng, er kvinder stadigvæk stærkt underrepræsenterede i de øverste beslutningstagende organer globalt.

Disse fund peger på en uomgængelig konklusion: Kampen mod klimaforandringer og for ligestilling er tæt forbundne og kræver fælles løsninger. Ved at fremme ligestilling globalt, kan vi ikke alene opnå en mere socialt retfærdig verden, men også en mere bæredygtig fremtid for planeten.

Heldigvis ser det ud til, at sammenhængen mellem klima og ligestilling er ved at vinde terræn.

Øget politisk fokus

Mens sammenhængen mellem klimaforandringer og ligestilling fortsat er underbelyst i forskning, har dagsordenen opnået større politisk bevågenhed de seneste år. Både i Danmark og i internationale fora, vinder forståelsen for ligestillingens centrale rolle i klimaindsatsen frem.

I Norden har Dan Jørgensen, minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde, og Norges udviklingsminister, Anne Beathe Tvinnereim, udtalt, at ”ligestilling bør være i hjertet af klimaindsatsen”.

Internationalt har FN’s Generalsekretær, António Guterres, fremhævet nødvendigheden af at sikre flere kvinder i lederstillinger inden for klimaområdet. Dette budskab blev understøttet med den første dedikerede gender day på klimakonferencen, COP28.

Men det øgede fokus må også følges op med reel politisk handlen.

Afgørende for udviklingspolitikken 

Det er afgørende at integrere ligestillingsløsninger i klimapolitik for at adressere klimakrisen effektivt.

Den danske klimabistand tilbyder en unik mulighed for at sikre et solidt aftryk på ligestilling mellem kønnene.

Laura Winther Engelsbak
Sociolog, Københavns Universitet og Yale University

Det betyder politikker, der aktivt fremmer kvinders deltagelse og lederskab – både generelt, men særligt i klimaorganer og STEM-fagene. Det betyder at integrere køn og ligestilling i alle nationale og internationale klimahandlingsplaner gennem en kønstransformativ tilgang. Og det betyder internationalt samarbejde og vidensdeling for at udvikle og implementere effektive ligestillings- og klimapolitikker.

Studiets fund er også afgørende for det udviklingspolitiske arbejde.

De seneste år har ligestilling været under markant pres på globalt plan. Her tilbyder den danske klimabistand en unik mulighed for at sikre et solidt aftryk på ligestilling mellem kønnene. Især nu hvor vi ved, at effekten af kvinders politiske repræsentation på landes klimaaftryk er stærkest i de lande, som Danmark giver en stor del af udviklingsbistanden til.

Vejen frem mod en bæredygtig fremtid

Sammenhængene mellem klimaforandringer og ligestilling kan ikke længere ignoreres. Ligestilling er ikke kun en moralsk og etisk nødvendighed, men også en kritisk strategi for at redde vores planet.

Disse nye indsigter peger på, at kvinder er vigtige ressourcer i løsningerne på klimakrisen, men ikke, at ansvaret for løsningerne på klimakrisen bør pålægges kvinder. Klimakampen er en fælles kamp.

Vores nye forståelse for ligestillingens betydning for klimakampen tilbyder en unik mulighed for at tackle to af vor tids største udfordringer samtidigt. Forbedringen af ligestilling på tværs af samfund kan både løse udfordringer med social uretfærdighed og globale udfordringer som klimakrisen.

Lad os bruge disse nye indsigter til at skabe reel forandring, og som rettesnor for en mere retfærdig og bæredygtig fremtid.