Dan Jørgensen og IFU: Styrket investeringsfond skal sætte fart på innovativ klimafinansiering

IFU er netop en af investorerne bag solcelleparken i Malawi, og fonden investerer i en lang række succesfulde udviklings- og klimaprojekter overalt i verden. For eksempel et projekt, der er med til at sikre mere resistente afgrøder til bønder i områder, der er ramt af klimaforandringer. Et projekt, der sikrer borgere i Indien 50 millioner liter rent drikkevand om dagen. Og et projekt, der er med til at udvikle mere klimavenlig cementproduktion i Ghana. Og det er blot for at nævne et par stykker.

Når snebolden først ruller

Men hvad betyder det konkret, at vi reformerer Investeringsfonden for Udviklingslande? Vores reform betyder, at vi tredobler fondens bidrag til Danmarks globale klimafinansiering fra to til seks milliarder kroner om året frem mod 2030.

Det giver os helt nye muskler i den internationale klimakamp. Derudover tilføres IFU 500 millioner kroner om året i egenkapital frem til 2030, og fonden får samtidig adgang til statslige lån gennem Nationalbanken på samlet set 13,7 milliarder kroner.

Vi vil bruge vores offentlige investeringer i klima og udvikling til at tiltrække endnu større private investeringer

Dan Jørgensen og Michael Rasmussen
Hhv. minister for udvikling og global klimapolitik og bestyrelsesformand, IFU

Alt i alt betyder reformen, at fondens kapital under forvaltning fordobles til 35 milliarder koner. i 2030. Det giver mulighed for at investere i markant flere udviklings- og klimaprojekter som solcelleparken i Malawi.

Reformen af IFU baserer sig på et princip, som vi prøver at udbrede mere og mere i disse år: Vi vil bruge vores offentlige investeringer i klima og udvikling til at tiltrække endnu større private investeringer.

Vi kan nemlig bruge de offentlige investeringer til at skabe langt større sikkerhed om investeringer, som private aktører ellers ikke ville risikere at sætte penge i. Og så slipper vi for, at de offentlige udviklingsmidler skal bære hele byrden selv.

På den måde kan vi skabe en ”finansierings-snebold", som kan mangedoble vores midler og skabe en langt større effekt, når snebolden først begynder at rulle.

Fra tørre reformer til grøn energi  

Et godt eksempel på en snebold, der ruller sig stor, er den Verdensmålsfond på fem millliarder kroner, som IFU i 2018 etablerede sammen med danske pensionsselskaber og private investorer.

Verdensmålsfonden har investeret i omkring fem gigawatt vedvarende energi, hvilket, når den forventede kapacitet er fuldt udbygget, vil svare til elforbruget for samtlige danske husstande. Vores erfaringer viser, at for hver gang IFU har investeret én dansk offentlig krone, har det hjulpet til at mobilisere næsten seks kroner i yderligere privat kapital. Dét kan man virkelig kalde en snebold.

Når vi lykkes på den måde, kan vi altså få mangedoblet vores milliardstore offentlige investeringer og skabe store forandringer meget hurtigere.

Hver gang IFU har investeret én dansk offentlig krone, har det hjulpet til at mobilisere næsten seks kroner i yderligere privat kapital

Dan Jørgensen og Michael Rasmussen
Hhv. minister for udvikling og global klimapolitik og bestyrelsesformand, IFU

Denne offentlig-private ”finansierings-snebold” er ikke bare et godt redskab. Den er faktisk helt nødvendig, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

De klimainvesteringer, vi står over for at skulle foretage på globalt plan – ikke mindst i udviklingslandene – er simpelthen for omfattende til, at vi kan komme i mål udelukkende med offentlige midler.

Vi ved, at vi i udviklingslandene skal bruge omkring 2.400 milliarder dollars i klimainvesteringer om året, mens verdens samlede pulje af offentlige udviklingsbistand kun når op på 200 milliarder dollars om året.

Det hænger simpelthen ikke sammen. Derfor er vi nødt til at tænke kreativt og komme op med nye, innovative finansieringsværktøjer, som også kan bringe private penge i spil. Det er præcis det, vi nu gør med reformen af IFU.

”Reformer af investeringsfonde”, ”nye, innovative investeringsværktøjer” og ”en låneramme hos Nationalbanken”. Det lyder måske lidt usexet og verdensfjernt. Men det er vigtigt at huske, at selvom det kan lyde kedeligt, handler det hele i sidste ende om konkrete, fysiske løsninger på klimakrisen ude i virkeligheden.

Der er nemlig intet verdensfjernt ved solcelleparken, som ligger i Malawis frodige grønne landskab og producerer ren, grøn strøm til gavn for tusindvis af malawiske borgere.