Debat

Software-direktør til Friis Bach: Vi glemmer behovet for digital forvaltning i udviklingslande

Radikales udviklingsordfører, Christian Friis Bach, har helt ret i, at opbygning af stærke samfundsinstitutioner i udviklingslande bør være en høj prioritet i dansk udviklingsindsats. Men det bør ikke gå gennem EU, og vi overser fuldstændig den digitale forvaltning, skriver Niels Tanderup.

Vi har i dag nogle helt fantastiske digitale værktøjer, der kan styrke institutioner, men som bliver overset i udviklingspolitikken, da fokus ofte er på at skabe rettighedsbaseret lovgivning, skriver Niels Tanderup.<br>
Vi har i dag nogle helt fantastiske digitale værktøjer, der kan styrke institutioner, men som bliver overset i udviklingspolitikken, da fokus ofte er på at skabe rettighedsbaseret lovgivning, skriver Niels Tanderup.
Foto: Hans Henrik Høeg
Niels Tanderup Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Christian Friis Bach (R) skriver i Altinget 8. januar at stærke samfundsinstitutioner i udviklingslandene skal stå øverst i den næste udviklingspolitiske strategi, og at Danmark i stigende grad skal kanalisere vores udviklingsbistand gennem EU.

Hans præmis er, at lande, der har fået budgetstøtte, viser bedre resultater, har mindre korruption, stærkere ejerskab og bliver bedre til også at mobilisere egne ressourcer. Det tror jeg langt hen ad vejen er rigtigt. Skaber du en social kontrakt mellem borgere og staten omkring levering af services på en fair og transparent måde, opbygger du tillid til, at institutioner er sat i verden for at skabe samfundsværdi.

Faktum er, at mange af de myndigheder, vi arbejder med i det globale syd, ikke har en arbejdsmail eller en computer med en Office-pakke på

Niels Tanderup
Chef for globale anliggender, cBrain

Jeg tror dog ikke, at mere EU-styret støtte er vejen frem. Jeg har selv en fortid som ansat i EU med udviklingspolitik, og EU er på mange måder et offer for sin egen stærke institutionalisering.

Det gør, at den ikke er særlig agil og omstillingsparat og ofte ender med at sætte proces over implementering. Men overordnet har Friis Bach ret i, at både EU og den danske bistandspolitik mangler en vigtig dimension, når vi taler støtte til opbygning af intuitioner. Og det er, hvordan vi opbygger en ansvarlig og sikker digital forvaltning.

Den glemte digitale indsats

Vi har i dag nogle helt fantastiske digitale værktøjer, der kan styrke institutioner, men som overses i udviklingspolitikken, da fokus ofte bliver på at skabe den gode rettighedsbaserede lovgivning. Men der afsættes ikke bistandsmidler til at styrke den daglige implementering af lovgivningen og forvaltningen af lovgivningen på systemniveau.

Vi uddanner folk og laver kapacitetsopbygning, men faktum er, at mange af de myndigheder, vi arbejder med i det globale syd, ikke har en arbejdsmail eller en computer med en Office-pakke på. De bruger papir eller WhatsApp til at styre møder, services til borgere og data forsvinder, og produktiviteten halter bagefter.

Så vi opbygger en masse viden, der skaber rammen for stærke institutioner, men det digitale bureaukrati – det forvaltningsmæssige fundament – som den danske offentlige administration bygger på (virk.dk, nemID, borger.dk, digital post med videre) glemmes.

Det giver derfor ikke mening kun at støtte en ombudsmand eller ny skattelovgivning, hvis det ikke bliver understøttet med en forvaltningstradition, hvor offentlige processer, services, udbetalinger, inddrivelser, tilsyn, kontroller med videre understøttes digitalt.

Læs også

Vejen til solide institutioner

Digital støtte til institutioner er måske en af de vigtigste værktøjer, vi har i dag på værkstedet for demokratiunderstøttelse. Modellen for digitalt bureaukrati bygger på det weberianske bureaukrati, som er universelt og dermed realiserbart på tværs af lande, kulturer og institutioner.

Den tyske sociolog Max Weber definerede for små 100 siden begrebet bureaukrati ved at analysere den tyske og amerikanske administration og fandt frem til, at de arbejdede ens ud fra faste og specificerede arbejdsområder, faste regler for, hvordan beslutningerne blev truffet og en anerkendt autoritetsstruktur, hvor ledelsen udstedte skriftlige ordrer.

De offentlige institutioner bliver i denne kontekst set som produktionsenheder, hvis opgave er at administrere og levere en eller flere services på vegne af samfundet. Og den type formelle arbejdsprocesser er mulige at digitalisere ud fra standard software.

Det digitale bureaukrati

Gevinsten bliver et digitalt bureaukrati, der kan automatisere opgaver, forbedre kommunikationen og samarbejdet og give adgang til information og tjenester på nye måder. Det kan frigøre ressourcer, der kan bruges til at levere bedre tjenester til borgere eller virksomheder.

Når Danmark nu ligger nummer et i verden på offentlig digitalisering, er der vel ingen grund til at lade EU udføre de opgaver for os

Niels Tanderup
Chef for globale anliggender, cBrain

Det digitale bureaukrati kan hjælpe med at gøre institutioner mere ansvarlige og mere effektive, blandt andet ved at offentliggøre data og information, der tidligere var skjult.

Dette kan hjælpe med at fremme offentlig kontrol og forebygge korruption. Og endelig kan det digitale bureaukrati hjælpe med at gøre institutioner mere inkluderende. Digitale teknologier kan bruges til at give adgang til information og tjenester til alle, uanset deres geografiske placering eller sociale status. Og det kan hjælpe med at sikre, at alle har mulighed for at deltage i demokratiet og få gavn af udviklingen.

Så ja til, at opbygningen af stabile institutioner skal være rygraden i dansk udviklingsindsats som anført af Friis Bach, men det indebærer også, at der skal fokuseres langt mere på at opbygge en digital forvaltningskapacitet med afsæt i det digitale weberianske bureaukrati. Og når Danmark nu ligger nummer et i verden på offentlig digitalisering og tillid til demokratiet, er der vel ingen grund til at lade EU udføre de opgaver for os.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Tanderup Kristensen

Direktør for global affairs, cBrain
kandidat i statskundskab (Aarhus Uni., 2003), kommunikation (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2008)

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

0:000:00