Stilhed fra Afrika: Hvorfor afholder så mange afrikanske lande sig fra at fordømme Rusland?

32 lande - anført af Kina og Indien - undlod at stemme. Denne gruppe omfatter mange lande i Afrika, Asien og Latinamerika, herunder Sydafrika, Pakistan og Brasilien.

De fleste af dem er fra Afrika - 51 procent af de lande, der "sidder på hegnet", er afrikanske.

Dette har været tilfældet gennem de mange resolutionsafstemninger i krigsåret. Hvorfor afholder så mange afrikanske lande sig fra at fordømme Rusland? Er det ikke indlysende, at en aggressiv krigsmagt har brug for at møde international modstand?

Jo, det er det. For os, for mig. Forklaringen på, hvorfor det ser anderledes ud for mange afrikanske øjne, ligger i historien, positionering, pragmatisme og propaganda.

En ikke-alliance

Ikke-alliance er et historisk set stærkt koncept blandt mange stater i Afrika, Asien og Latinamerika. Det går tilbage til Den Kolde Krig og Bandung-konferencen i 1955, hvor en række udviklingslande ønskede at være en uafhængig magt mellem øst og vest. Det ligger stadig på rygraden hos nogle af de lande, der "ikke ønsker at danse efter Vestens melodi".

Ikke-alliance er et historisk set stærkt koncept blandt mange stater i Afrika. Det ligger stadig på rygraden hos nogle af de lande, der "ikke ønsker at danse efter Vestens melodi".

Bård Vegar Solhjell
Direktør, Norad

Desuden har mange udviklingslande historiske bånd til det tidligere Sovjetunionen. I de mange befrielseskrige i Afrika leverede Sovjetunionen store mængder våben. Studerende blev uddannet i landet, og mange afrikanere så Sovjetunionen som et våben mod kolonialismen. ANC i Sydafrika og SWAPO i Namibia modtog vigtig og betydelig støtte fra Moskva. Sydafrika har for nylig gennemført en fælles militærøvelse med Rusland og Kina.

Dette er et nyttigt brohoved for Ruslands propagandaoffensiv i Afrika.

Den russiske fortælling

Landet har investeret massivt i at fremme den russiske fortælling om krigen i Ukraine og har vundet genklang for den. Et centralt punkt i denne fortælling er at påpege Vestens hykleri: "Vesten invaderede Irak og Afghanistan og gjorde sig hjemmevant i Libyen. Nu skriger Vesten om Ukraine".

Et almindeligt argument, vi hører, er: "De vestlige lande tænker altid på sig selv, og nu beder de os om at tænke på de vestlige lande". Det passer godt ind i dette mønster, at Afrika klarede sig dårligt i forbindelse med vaccinefordelingen under Covid og skal bære konsekvenserne af de klimaændringer, som de rige lande har skabt.

Wagner i Mali

Det er også vigtigt at erkende, at Rusland har et stærkt moderne engagement på det afrikanske kontinent, og at en række lande har økonomiske, politiske eller militære bånd til Rusland. Rusland har opretholdt betydelige handelsmæssige og økonomiske forbindelser med nogle lande og politiske forbindelser med andre.

Det er vigtigt at erkende, at Rusland har et stærkt moderne engagement på det afrikanske kontinent. En række lande har økonomiske, politiske eller militære bånd til Rusland.

Bård Vegar Solhjell
Direktør, Norad

Flere lande modtager også vigtige våbenleverancer fra Rusland, som til gengæld har en direkte militær tilstedeværelse gennem Wagner-gruppens lejesoldater.

I den interne væbnede konflikt i Mali er der tegn på, at paramilitære styrker fra Wagner-gruppen deltager i massakrer, der er organiseret af regeringen.

Afrika har deres egne problemer

Hvis vi leder efter en hovedforklaring, mener jeg stadig, at vi skal lede efter mere rationelle og moderne forklaringer - baseret på egeninteresse.

At afholde sig fra at stemme for en fordømmelsesresolution er at sige: "Det er ikke vores sag". Den underliggende betydning her er: "De to stormagter kan fortsætte. Vi har vores egne". Og det er præcis, hvad mange afrikanske lande har.

Mens Den Kolde Krig i Afrika var præget af lande, der hørte til en blok, er dagens Afrika præget af lande, der ikke ønsker at høre til andre interessesfærer. De ønsker at udvikle deres økonomier og samfund med hjælp fra andre, helst flere andre.

Den tyske udenrigsminister Annelena Baerbock fortæller i en blog, at hun stødte på dette svar et par gange, da hun sidste år foretog telefonopkald for at opnå støtte til den første Ukraine-resolution i FN:

"I ringer til os for at vise solidaritet med Europa, men hvor var I, da vi havde brug for solidaritet?"

"Jeg skal vise jer krig"

Jeg mødte selv en afrikansk leder sidste efterår, som, da han blev spurgt om krigen i Ukraine, sagde: "Krig? Jeg skal vise jer krig", idet han henviste til en blodig konflikt i sit hjemland.

For mange afrikanske lande kan det være rationelt. De ønsker at beholde kinesiske lån, amerikansk bistand og russisk handel. De ønsker gode, objektive forbindelser med alle stormagter og ønsker, at de skal være til stede - side om side - i Afrika.

Mens Den Kolde Krig i Afrika var præget af lande, der hørte til en blok, er dagens Afrika præget af lande, der ikke ønsker at høre til andre interessesfærer.

Bård Vegar Solhjell
Direktør, Norad

Og indtil videre er det præcis det, der er sket. Kina har længe investeret og givet store lån til lande i Afrika. For få år siden kunne man næppe besøge en større by på kontinentet uden at se infrastruktur bygget af Kina - og høre diskussioner om kinesisk indflydelse og magt.

Den brutale undertrykkelse af Ukraine har fået både Rusland og USA til at styrke forbindelserne med Afrika. USA gennem en ny Afrika-strategi, mere bistand og besøg af vigtige ledere som FN-ambassadøren, udenrigsministeren og vicepræsident Kamala Harris.

Ressourcer og investeringer

Bag dette ligger en voksende erkendelse af, at hvis Vesten skal være lige så ledende i den globale orden, må den også være mere opmærksom på det globale syd. Og ikke bare give opmærksomhed, men også investere ressourcer.

Jeg deltog for nylig i de årlige forårsmøder i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond i Washington DC. Det var tydeligt, at stemningen mellem udviklingslandene og de rigeste lande var mere anspændt.

Forventningerne til finansieringen af den globale udvikling er stigende. Her har talerne på de store skærme i FN's Generalforsamling også en indvirkning.