Om  
Anders Fogh Rasmussen

Ukraines præsident hyrer Anders Fogh Rasmussen

Tidligere statsminister og generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen (V) skal være ekstern rådgiver for Ukraines præsident, Petro Porosjenko.

Line Jenvall

Anders Fogh Rasmussen har fået en ny, prominent kunde i sin rådgivningsvirksomhed.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, har ifølge sin hjemmeside ansat ham som ekstern konsulent, og selvom han ikke bliver en fast del af præsidentens stab, får han en finger med i spillet på en brændvarm front mellem EU og Rusland.

Som generalsektretær i Nato sad Anders Fogh Rasmussen i en nøgleposition, da konflikten brød ud i 2014 med Ruslands annektering af Krim-halvøen. Dengang beskrev han annekteringen som både ulovlig og illegitim og understregede, at Nato ikke havde i sinde at anerkende den. I dag betragter Rusland imidlertid stadig Krim som en del af landet.

0:000:00