Ungdomsdelegater: Facebook-debat giver indtryk af, at man skal være villig til at gå i skyttegraven for sin mening

Den hårde tone i den online debat har de seneste uger ligget højt på dagsordenen, særligt efter flere X Factor-deltagere har kunne fortælle om at modtage adskillige hadefulde beskeder.

En ting har dog manglet i debatten, nemlig erkendelse af at den hårde tone på de sociale medier ikke kun er et problem for individet, det er snarere et demokratisk problem.

Praktiseret ytringsfrihed begrænses
Den demokratiske samtale afhænger nemlig i stigende grad af de sociale medier, og denne tendens er blevet accelereret under coronanedlukningen i fraværet af det fysiske møde på arbejdspladser, i foreninger og på uddannelser.

Men om kommentarsporene kan kaldes for demokratiske eller overhovedet en samtale er dog diskutabelt.

Dette kan først og fremmest forstås som en begrænsning af den praktiserede ytringsfrihed, for selvom det reelt er lovligt at sige, hvad man vil, så undlader man.

Malene Bentsen Laursen og Frida Ravn Rosling
Danske ungdomsdelegater i FN for demokrati og partnerskaber

Snarere end en demokratisk samtale er det en offentlig monolog med mudderkast som eneste interaktion.

Den hårde tone er et problem, da mere moderate stemmer i mindre grad deltager i debatten. Faktisk afholder 59 procent sig fra at deltage i debatten på Facebook på grund af tonen.

Dette kan først og fremmest forstås som en begrænsning af den praktiserede ytringsfrihed, for selvom det reelt er lovligt at sige, hvad man vil, så undlader man. Ikke fordi man ikke har noget på hjerte, men fordi man føler sig begrænset af debatkulturen.

Herudover underminerer det også én af grundstenene i demokratiet: den demokratiske samtale.

Unge holder sig tilbage
En gruppe, der er særligt tilbageholdende fra at deltage i samfundsdebatten online, er de unge.

Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) demokratiundersøgelse fra 2020 viser, at tonen i debatten afholder et flertal af unge fra at dele deres holdninger. 69 procent af unge mener desuden, at samtalen online er domineret af ekstreme holdninger.

Unge efterlades med et indtryk af, at hvis man skal have en mening, skal man være villig til at gå i skyttegraven for den.

I en coronatid hvor det meste samvær foregår online, frygter vi derfor for den demokratiske dannelse, hvis der ikke er plads til at unge i nysgerrig dialog kan danne deres meninger.

Selve værktøjerne til at indgå i og opretholde et demokrati går tabt, når unges mulighed for at dannes som selvtænkende, respektfulde individer med demokratisk selvtillid undermineres.

De sociale medier har dog også et enormt potentiale for at fremme demokratiet og sikre en mere inkluderende samtale.

De danske politikere bør være rollemodeller, der overdøver skyttegravskrigen og møder konflikt med dialog - også når der debatteres online.

Malene Bentsen Laursen og Frida Ravn Rosling
Danske ungdomsdelegater i FN for demokrati og partnerskaber

DUF’s demokratiundersøgelse i 2020 viste også, at 60 procent af unge mener, at sociale medier gør det nemmere at deltage i samfundsdebatten, men når tonen afholder dem fra det, opstår problemet.

Så hvordan udnytter vi det potentiale?

Politisk handling
Vi mener, dette kræver mere end blot den hidtidige appel til alle om at holde en god tone. Det er et samfundsmæssigt problem, der udfordrer vores demokrati, derfor kalder det også på politisk handling.

Regeringen kom i februar med et udspil til en strategi for Danmarks teknologiske diplomati. De peger blandt andet på transatlantisk og europæisk dialog og samarbejde samt techgiganternes ansvar.

Da problemet er grænseoverskridende, er det oplagt, at løsningen også skal være det. De sociale medier skal fra international side pålægges et større ansvar for at begrænse hadefuld tale samt misinformation.

Vi har dog også brug for en national indsats.

De danske politikere bør være rollemodeller, der overdøver skyttegravskrigen og møder konflikt med dialog - også når der debatteres online.

Desuden er der brug for en indsats fokuseret på teknologidannelse og teknologibrug, så børn og unge bliver mere kritiske over for den måde, de selv og andre anvender sociale medier.

Vores demokratiske samtale afhænger i stigende grad af de sociale medier, men grundet den hårde tone har den dårlige eksistensvilkår. Det er derfor vigtigt med politisk handling nationalt såvel som internationalt.