Vejen til demokrati i Afghanistan går gennem bureaukrati og digitalisering

Krigen i Afghanistan er slut. Den militære krig er måske vundet af Vesten, men demokratiet i vestlig målestok er tabt. Og hermed måske også forestillingen om at udbrede demokratiet gennem hård og blød magt.

Måske vi skal til at redefinere vores opfattelse af demokratiet, og hvordan vi udbreder det? Eller måske snarere fundamentet for demokratiet?

Kinas effektive forvaltning
Sharia er demokratisk, mener den muslimske religionssociolog Sherin Khankan, og derfor kan et Taliban styret Afghanistan godt være demokratisk. Andre vil mene, at det er en logisk umulighed på et og samme tidspunkt at være loyal over for sharia og en vestlig demokratiopfattelse.

Men er det der, vi skal starte analysen, efterrationaliseringen og nytænkningen? De fleste af Talibans naboer er heller ikke just demokratier i vestlig forstand: Iran, Rusland, Pakistan og Kina.

Så skal vi sætte vores lid til, at Afghanistan, som det eneste land i regionen, skal udvikle sig i en vestlig demokratisk retning? De omkringliggende lande afholder alle valg. Men er det nok til at kvalificere sig til titlen som demokratisk? Næppe - hvis du ser det med vestlige demokratibriller.

Kina er eksempelvis også blandt de lande i verden, hvor der foregår flest menneskerettighedskrænkelser. De seneste årtiers økonomiske liberalisering er nemlig kun i begrænset omfang blevet fulgt af politiske liberaliseringer, og der er stadig lang vej til politisk frihed og demokrati - set med vestlige øjne. Hvad der derimod synes at fungere i Kina er bureaukratiet og en effektivt forvaltning.

Uden bureaukratiet, ville vi ikke være i stand til at holde sammen på vores samfund. Så måske vi skal se på, hvordan vi styrker bureaukratiet og skaber en effektiv statsforvaltning som første fase. Påstanden er, at fundamentet for demokratiet er bureaukratiet.

Niels Tanderup
Direktør, Global Affairs

Statsforvaltning som fundament for demokrati
Ikke særlig mange mennesker forbinder ordet bureaukrati med noget godt. Men faktisk er bureaukratiet helt essentielt for vores forvaltning i en moderne tid.

Vi kan godt blive enige om, at bureaukratisk er et dårligt ord, men uden bureaukratiet, ville vi ikke være i stand til at holde sammen på vores samfund.

Så måske vi skal se på, hvordan vi styrker bureaukratiet og skaber en effektiv statsforvaltning som første fase. Påstanden er, at fundamentet for demokratiet er bureaukratiet.

Og det skyldes ganske enkelt, at vores hjerner, uagtet hvor fantastisk den menneskelige hjerne er, ikke kan håndtere al den data, vi i dag producerer: Vi producerer cirka 2,5 kvintillion bytes data hver dag. 90 procent af verdens data er blevet skabt i de sidste to år alene. Et forbløffende tal, og det forventes, at datamængden fordobles hvert andet år.

Øget kompleksitet og interdependens
Vi skaber data i form af love, der skal regulere vores færden, og vi skaber data til at håndtere transaktioner og overblik over produktion, kommunikation, kultur, historie, forvaltning mv. Og al den data skaber en naturlig udfordring for os mennesker.

For i takt med, at vores samfund er blevet mere komplekse og interdependente, kan vores hjerner ikke følge med mængden af data, som vi producerer. Vi har simpelthen ikke kapaciteten til det.

Et andet problem er, at mennesker dør. Og med det forsvinder den viden, vi har lagret i vores hjerner til at håndtere verden med. Og for det tredje har vi gennem historien tillært os at lagre specifik viden, der er særlig vigtig for vores arts overlevelse. Men ikke en viden, som vi kunne aggregere på et højere niveau i takt med, at vi udviklede data.

Oprindelsen til nutidens software
De første mennesker, der var i stand til at bygge bro mellem vores evne til at huske og bruge data og vores stadig mere komplekse samfund, var sumererne i det nuværende Irak.

De var de første, der udviklede et skriftsprog. Det skete allerede 3.000 år før vor tidsregning. Skriften var en såkaldt kileskrift, det vil sige, at den bestod af kileformede mærker, som man pressede ind i fugtige lertavler.

Ler var således verdens første papir. Og med skriftsproget kom evnen til at processere data. Skriftsproget er en måde at håndtere, gemme og bruge data. I starten var vores skriftsprog primært baseret på matematik.

Tal og figurer blev anvendt til at håndtere landbrugsproduktion og andre ressourcer, der skulle sættes i system. I moderne tid har det matematiske skriftsprog udviklet sig til et endnu mere revolutionerende skriftsprog: det binære talsystem.

Nul- og ettaller er i dag grundlaget for vores software og brug af computerkraft til at hjælpe mennesket med at håndtere de store datamængder.

Måske vi skal tænke mere i, hvordan vi opbygger et velfungerende bureaukrati i fremtidens Afghanistan. Og her står vi i dag med nogle andre værktøjer og muligheder, end da de allierede Nato-lande for 20 år siden gik ind i Afghanistan. Det værktøj er digitalisering.

Niels Tanderup
Direktør, Global Affairs

Bureaukrati og demokratiske institutioner
De store datamængder bringer mig tilbage til bureaukratiet. Den tyske sociolog Max Weber (1864-1920) hævdede, at bureaukrati udgør den mest effektive og rationelle måde, hvorpå menneskelig aktivitet og data kan organiseres.

Og at systematiske processer og organiserede hierarkier er nødvendige for at opretholde orden, maksimere effektiviteten og eliminere favorisering. Der er nemlig en stærk sammenhæng mellem bureaukrati – af den velfungerende slags vel at mærke – og fremvæksten af demokratiske institutioner.

Og i den moderne retsstat er bureaukratiet ikke et negativet ladet ord. Det er tværtimod garant for, at vores demokrati overhovedet kan fungere.

Afghanistan og digitalisering
Måske vi skal tænke mere i, hvordan vi opbygger et velfungerende bureaukrati i fremtidens Afghanistan. Og her står vi i dag med nogle andre værktøjer og muligheder, end da de allierede Nato-lande for 20 år siden gik ind i Afghanistan. Det værktøj er digitalisering.

Vi har i dag, som beskrevet, det binære skiftsprog til vores rådighed på et helt andet niveau end tidligere. Det kan fremme andre former for ansvarlige, ikkekorrupte og effektive institutioner. Og det kan bygge en stærkere bro af tillid til styret - samt over tid skabe en bevægelse mod at transformere styret mod et mere inkluderende og demokratisk samfund. 

Dette kan ske i takt med, at data sættes i system og bliver mere tilgængelig for den almindelige borger, så kompleksiteten mindskes og forestillingen om det digitale bureaukrati – og på sigt et mere robust demokrati - træder tydeligere frem i Afghanistan.