10. januar 2019 kl. 08.00Ministersvar
svarer Søren Pape Poulsen
Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om kommentar til henvendelsen af 20/12-18 fra Dansk Erhverv og Mødrehjælpen om, at de testamenterede aktiver anvendes som ønsket af arveladeren
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 117, Spørgsmål 2
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. december 2018 fra Dansk Erhverv og Mødrehjælpen om, at de testamenterede aktiver anvendes som ønsket af arveladeren, j L 117 - bilag 4.
Svar fra torsdag den 10. januar 2019
1.
Det bemærkes indledningsvis, at den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, indholdsmæssigt svarer til et høringssvar af 29. oktober 2018 fra Dansk Erhverv, som Justitsministeriet har afgivet bemærkninger til i den kommenterede høringsoversigt, der er sendt til Folketingets Retsudvalg den 28. november 2018 (begge dele omdelt som bilag 1 til L 117, Retsudvalget 2018-19).
I henvendelsen peger Dansk Erhverv og Mødrehjælpen på, at lovforslaget lægger op til en unødvendig og uhensigtsmæssig stramning af muligheden for at bringe arv eller gave i anvendelse til de formål, der reelt er tiltænkt fra arveladers eller gavegivers side, i de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, at aktiverne skal henlægges til fondens formue.
Organisationerne anfører endvidere, at der i lovforslaget bør gives mulighed for, at aktiver, der allerede på ikrafttrædelsestidspunktet er tilfaldet en fond som arv eller gave, ved generel bestemmelse eller ved individuel stillingtagen kan anvendes til uddeling.
2.
Med lovforslaget får en fonds bestyrelse valgfrihed til at bestemme, om aktiver, der tilfalder fonden som arv eller gave, skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver har bestemt, hvordan arven eller gaven skal anvendes. Loven finder ikke anvendelse på gaver, som fonden har modtaget før lovens ikrafttræden, eller arv, som fonden har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler derfor fortsat anvendelse.
Det indebærer bl.a., at en fonds bestyrelse – i overensstemmelse med den gældende fondslovs § 9, stk. 1, nr. 2, der foreslås ophævet med lovforslaget – med fondsmyndighedens samtykke kan uddele aktiver, der før lovens ikrafttræden er tilfaldet fonden som arv eller gave, når arvelader eller gavegiver ikke har taget stilling til, hvordan arven eller gaven skal anvendes.
2 I de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, hvad arven eller gaven skal anvendes til, vil fondsmyndigheden – ligesom det er tilfældet i dag – også fremover efter ansøgning i særlige tilfælde kunne give fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, er fondsmyndighedens praksis restriktiv i sådanne tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, hvad arven eller gaven skal anvendes til. Som anført under pkt.
2.6.5 i den kommenterede høringsoversigt lægges der med lovforslaget ikke op til at ændre praksis på området. Efter Justitsministeriets opfattelse bør arveladers eller gavegivers ønsker så vidt muligt respekteres i de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver har taget stilling til arvens eller gavens anvendelse.
Det bemærkes indledningsvis, at den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, indholdsmæssigt svarer til et høringssvar af 29. oktober 2018 fra Dansk Erhverv, som Justitsministeriet har afgivet bemærkninger til i den kommenterede høringsoversigt, der er sendt til Folketingets Retsudvalg den 28. november 2018 (begge dele omdelt som bilag 1 til L 117, Retsudvalget 2018-19).
I henvendelsen peger Dansk Erhverv og Mødrehjælpen på, at lovforslaget lægger op til en unødvendig og uhensigtsmæssig stramning af muligheden for at bringe arv eller gave i anvendelse til de formål, der reelt er tiltænkt fra arveladers eller gavegivers side, i de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, at aktiverne skal henlægges til fondens formue.
Organisationerne anfører endvidere, at der i lovforslaget bør gives mulighed for, at aktiver, der allerede på ikrafttrædelsestidspunktet er tilfaldet en fond som arv eller gave, ved generel bestemmelse eller ved individuel stillingtagen kan anvendes til uddeling.
2.
Med lovforslaget får en fonds bestyrelse valgfrihed til at bestemme, om aktiver, der tilfalder fonden som arv eller gave, skal anvendes til uddeling eller henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver har bestemt, hvordan arven eller gaven skal anvendes. Loven finder ikke anvendelse på gaver, som fonden har modtaget før lovens ikrafttræden, eller arv, som fonden har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler derfor fortsat anvendelse.
Det indebærer bl.a., at en fonds bestyrelse – i overensstemmelse med den gældende fondslovs § 9, stk. 1, nr. 2, der foreslås ophævet med lovforslaget – med fondsmyndighedens samtykke kan uddele aktiver, der før lovens ikrafttræden er tilfaldet fonden som arv eller gave, når arvelader eller gavegiver ikke har taget stilling til, hvordan arven eller gaven skal anvendes.
2 I de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, hvad arven eller gaven skal anvendes til, vil fondsmyndigheden – ligesom det er tilfældet i dag – også fremover efter ansøgning i særlige tilfælde kunne give fondsbestyrelsen tilladelse til anden anvendelse.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, er fondsmyndighedens praksis restriktiv i sådanne tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, hvad arven eller gaven skal anvendes til. Som anført under pkt.
2.6.5 i den kommenterede høringsoversigt lægges der med lovforslaget ikke op til at ændre praksis på området. Efter Justitsministeriets opfattelse bør arveladers eller gavegivers ønsker så vidt muligt respekteres i de tilfælde, hvor arvelader eller gavegiver har taget stilling til arvens eller gavens anvendelse.
