svarer 
Søren Pape Poulsen

Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om kommentar til henvendelsen af 20/12-18 fra Civilsamfund i udvikling (CISU) om, at der i ændringsforslaget tages hensyn til de mindste af de folkelige organisationer i Danmark, ved at sikre at de fremtidige gebyrer for registrering også tilpasses de mindre organisationers indsamlingers størrelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 117, Spørgsmål 3
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. december 2018 fra Civilsamfund i udvikling (CISU) om, at der i ændringsforslaget tages hensyn til de mindste af de folkelige organisationer i Danmark, ved at sikre at de fremtidige gebyrer for registrering også tilpasses de mindre organisationers indsamlingers størrelse, jf. L 117 - bilag 5.

Svar fra torsdag den 10. januar 2019
I den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, opfordres der til, at der i lovforslaget tages hensyn til de mindre, folkelige organisationer i Danmark ved, at der ved fastsættelsen af det beløb, der skal betales i forbindelse med en indsamling, tages højde for indsamlingens størrelse.

Som det fremgår af pkt. 2.6.4 i den kommenterede høringsoversigt, der er sendt til Folketingets Retsudvalg den 28. november 2018 (omdelt som bilag 1 til L 117, Retsudvalget 2018-19), skal der efter indsamlingslovens § 14, stk. 1, i forbindelse med en indsamling betales et nærmere angivet beløb afhængigt af, hvilken type indsamling der er tale om. Beløbene reguleres årligt. For eksempel skal der betales 1.100 kr. (2019-niveau) i forbindelse med indgivelse af en anmeldelse om indsamling, mens der skal betales 6.600 kr.

(2019-niveau) i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om landsdækkende gadeindsamling. En organisation, der er omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, og dermed er undtaget fra anmeldelsespligten, skal betale et beløb på 3.300 kr. (2019-niveau) årligt.

Betalingsordningen blev indført med henblik på at finansiere en del af omkostningerne forbundet med driften af Indsamlingsnævnets sekretariat. Beløbene varierer som anført afhængigt af, hvilken type indsamling der er tale om. Der sondres således allerede efter de gældende regler mellem, om der er tale om eksempelvis en almindelig indsamling, en organisation omfattet af lovens § 4, stk. 1, eller en landsdækkende gadeindsamling.

Det bemærkes, at der efter indsamlingsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. pkt., kan anvendes et rimeligt beløb af de indsamlede midler til dækning af omkostningerne i forbindelse med indsamlingen, herunder det beløb, der skal betales til Indsamlingsnævnet i forbindelse med indsamlingen. Det fremgår af Indsamlingsnævnets evaluering, at nævnet generelt anser det for acceptabelt, hvis der anvendes maksimalt 1/3 af de indsamlede midler til administration, men at det beror på en konkret vurdering.

2 Med lovforslaget videreføres den gældende betalingsordning, der som hidtil er med til at finansiere driften af Indsamlingsnævnets sekretariat.

0:000:00