Ældre Sagen: Antallet af plejeboliger har nået kritisk lavt niveau

En stor del af forklaringen skal findes i, at antallet af plejeboliger ikke er fulgt med den kraftige vækst i antallet af de ældste ældre.

Tallene taler deres eget tydelige sprog; mens antallet af ældre på over 80 år de seneste ti år er steget med 26,5 procent, er antallet af plejeboliger tilsvarende kun steget med 4,1 procent.

Visitationen til en plejebolig skal tage udgangspunkt i svækkede ældres reelle behov, og ikke i den kommunale kapacitet og økonomi

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Det har resulteret i, at dækningsgraden af plejeboliger for de ældre over 80 år på landsplan er faldet fra 19,5 procent til 16,1 procent bare siden 2012. Eller som Vive konkluderer i en ny kortlægning, er antallet af plejeboliger for de ældre på over 80 år faldet fra omkring 196 boliger i 2010 til omkring 150 boliger per 1.000 personer i 2021.

Det betyder i praksis, at der er mange flere potentielt plejekrævende ældre i forhold til antallet af plejehjemspladser. Det resulterer i strammere visitationskriterier, så man skal være stadigt mere svækket for at slippe igennem det meget lille nåleøje. Og nu står vi et sted, hvor det ikke længere handler om, hvad den enkelte ældre har behov for, men om, hvordan kommunen kan få økonomien til at hænge sammen på bundlinjen.

Det var ikke den samfundskontakt, vi indgik, da vi udviklede vores velfærdssamfund. Den handlede om, at når vi har bidraget til samfundet hele livet, så skal vi trygt kunne stole på at få den nødvendige hjælp, når vi ikke længere kan klare os selv.

Det individuelle behov tilsidesættes
Den nuværende situation er dybt problematisk for den enkeltes retssikkerhed, fordi det individuelle behov åbenlyst tilsidesættes til fordel for den kommunale økonomi.

Når kommunerne skal forsvare manglen på plejeboliger, hører vi forskellige argumenter:

At ’selv om vi bliver flere ældre, så bliver vi også sundere’ – såkaldt ’sund aldring’. Sundhedsstyrelsen har dog konkluderet, at stigende levealder ikke entydigt er lig med flere leveår med godt helbred.

I praksis er der mange flere potentielt plejekrævende ældre i forhold til antallet af plejehjemspladser

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

At ’ventelisterne ikke er blevet længere’. Klart, det er kommunerne selv, der styrer ’længden’ på ventelisten via deres egne visitationskriterier.

At ’de fleste ældre ikke ønsker at bo på plejehjem’. Klart, sådan er det, når man spørger raske, aktive mennesker. Men når det gælder ældre, der ikke længere kan klare sig selv, så sikrer en plejebolig både den nødvendig pleje, omsorg og tryghed for dem.

Så herfra skal lyde en klar opfordring til ældreminister Mette Kierkegaard (M):

Nedsæt en bredt sammensat arbejdsgruppe, der kan frembringe en konkret plan for etablering af flere plejeboliger.

Ældre Sagen bidrager gerne til sådan en arbejdsgruppe med såvel viden, erfaring og arbejdskraft.