Ældre Sagen: Med otte blinde vinkler kan underbehandling føre til overbehandling

De seneste år har spørgsmålet om overbehandling fyldt meget i den sundhedspolitiske debat.

Det er naturligvis relevant i en tid, hvor ressourcerne er knappe, og prioritering derfor nødvendig. Spørgsmålet har naturligt nok været oppe at vende i Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som jeg deltager i.

Her har en vigtig pointe været, at det ikke kun er et spørgsmål om ressourcer, men også hvorvidt en behandling giver patienten flere gener, end den gør gavn.

I Ældre Sagen har vi stor viden om ældre med helbredsproblemer og deres oplevelse af den behandling, de modtager. Vores erfaringer siger os, at det ikke kun er, når sundhedsvæsenet gør for meget, at der opstår problemer.

Udfordringerne er også store, når der gøres for lidt. Altså underbehandling og ikke overbehandling.

En underbehandling, der opstår, fordi blikket flytter sig fra helheden til detaljerne – så man glemmer mennesket – og fra det lange sigt til det korte sigt – så man glemmer det forebyggende.

Det er i sig selv et paradoks, at ressourceproblemer, der diskuteres ud fra et overbehandlingsperspektiv, kan have deres rødder i et længere forløb med for lidt behandling. En manglende indgriben, der skyldes en række blinde vinkler, som vil blive nævnt i det følgende.

Helhedsblikket mangler

I sundhedsvæsenet er der ofte kun fokus på én eller få diagnoser hos den ældre. Succeskriteriet synes at være, at ”vi skal have ekspederet patienten videre og ud af systemet så hurtigt som muligt”.

Jeg har sågar hørt en læge bruge udtrykket ”akutfabrikker” om sygehusene - det var ikke rosende ment.

Denne underliggende tankegang, formentlig i høj grad ubevidst, efterlader sjældent plads til en grundigere dialog og et helhedsblik på patienten.

Problemet er særligt stort for de mange ældre, som har flere samtidige helbredsproblemer – de er, hvad man kalder multisyge.

Her tilbyder nogle læger en ”overblikskonsultation”, hvor læge og patient i samarbejde finder ud af, hvilket helbredsproblem der er vigtigst for den enkelte at få løst først – ud fra en vurdering af den ældres hverdagsliv, familieforhold osv.

Her vil det være gavnligt at få rettet lyset mod nogle aspekter, som ofte bliver nogle blinde vinkler:

1) Medicinering

Risikoen for fejlmedicinering er stor, fordi mange ældre får flere slags medicin – det, fagfolk kalder polyfarmaci. Det giver en kompleksitet, hvor forskellige lægemidler kan neutralisere hinanden, ligesom det kan være vanskeligt at skelne symptomer på ny sygdom fra medicinbivirkninger.

Det er glædeligt, at den stigende brug af fast tilknyttede plejehjemslæger medvirker til at nedbringe fejlmedicinering, men der kan stadig gøres langt mere. For eksempel kan farmaceuter bidrage til at rydde op i doseringen og skabe overblik over de mange typer medicin, der har hobet sig op.

2) Genoptræning

Uanset hvor mange anti-ageing cremer, man smører på sig, svinder muskelstyrken med alderen. Derfor er det ekstra vigtigt for ældre patienter at komme hurtigt i gang med genoptræning for at modvirke tilbagefald.

Hvor yngre og i øvrigt raske personer ofte kan komme til hægterne ved egen hjælp, er det ofte vigtigt for en ældre og svækket at få en målrettet genoptræningsplan.

3) Ernæring

Efter en indlæggelse er det vigtigt at komme ovenpå igen, men genoptræningen fungerer ikke, hvis man ikke får spist nok. Op mod 60 procent af alle hjemmeboende ældre og plejehjemsbeboere er i risiko for at blive underernærede.

Vi ved, at ældre underernærede patienter er indlagt i længere tid, og de bliver ofte genindlagt. Det vurderes, at 10 procent af alle sundhedsudgifter kan tilskrives konsekvenser af underernæring, men det er langt fra i alle kommuner, at der er en diætistfaglighed og fokus på ernæringens betydning.

4) Tandsundhed

Det er blevet stadig mere veldokumenteret, at god tandsundhed og mundhygiejne hænger tæt sammen med den generelle helbredstilstand.

For eksempel har personer med omfattende mund- og tandsygdomme med tandtab til følge 22 procent højere risiko for at udvikle demens.

Der er desuden påvist sammenhæng mellem parodontitis og andre kroniske sygdomme som diabetes, gigt, kræft og hjertekarsygdomme.

Op mod 150 ældre menne­sker dør årligt af lun­gesygdomme som følge af dårlig mundhygiejne, og der er gevinster at hente ved at være mere opmærksom på tandsundheden.

5) Hygiejne

Mange ældre har et svækket immunsystem, og derfor er god hygiejne af afgørende vigtighed. De seneste års meget kraftige kommunale reduktioner i praktisk hjælp som rengøring til svækkede ældre har været skridt i den helt gale retning.

En yderligere negativ virkning kan være, at risikoen for isolation og ensomhed stiger, hvis man føler, at ens bolig eller én selv ikke er præsentabel.

6) Transport

Ældre, der har problemer med at transportere sig selv, bør have nem adgang til transport til behandlingsstedet. Hos Ældre Sagen mener vi, at transport – især over længere afstande – skal ses som en integreret del af hele behandlingen.

Der er en del beretninger om, at Flextrafik ikke fungerer optimalt, så ældre er udmattede efter at være blevet kørt ad lange omveje ud og hjem.

7) Ensomhed

En større analyse fra Ældre Sagen har påvist, at ensomhed udgør dén største trivselsbyrde for mennesker over 50 år – alvorligere end de mange somatiske diagnoser, som får langt større opmærksomhed.

Vi ved, at ensomhed har en skadelig virkning på blodtryk og kolesteroltal, og at ensomhed øger risikoen for hjertekarsygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse, depression og demens.

Ældre Sagen har længe været bevidst om alvoren og har sammen med en række organisationer udarbejdet en national strategi og en handlingsplan til bekæmpelse af ensomhed.  

8) Palliation

Mange forbinder nok palliation med smertelindring i den allersidste periode af livet, men det er – eller bør være – et bredere begreb, der handler om smertedækning mere generelt.

Desværre er palliation underprioriteret, da knap halvdelen af de kommunale driftsenheder ikke har medarbejdere med palliativ efter- eller videreuddannelse, og en fjerdedel af plejehjemmene har ikke fokus på at yde palliation til beboere med livstruende sygdomme.

Blinde vinkler forstærker hinanden

Hver for sig er disse otte blinde vinkler eksempler på underbehandling eller i hvert fald, at manglende helhedsblik og manglende handling får negative konsekvenser.

Samtidig spiller mange af dem desværre ofte også sammen på en uheldig måde, hvor de forstærker hinanden. Løsningen er et bedre blik på hele patienten og en bedre prioritering af de fagligheder, der skal til at skabe helhed i behandlingen.

Det vil føre til, at helbred og livskvalitet for et stort antal ældre vil blive klart forbedret og senere helbredsproblemer forebygget.

Men det fordrer et andet perspektiv, hvor man i stedet for at være siloer med fokus på enkeltopgaver har et helhedsblik på det enkelte menneske og dets samlede helbreds- og livssituation. Og dette fordrer igen nogle andre politiske, faglige og ledelsesmæssige holdninger og en anerkendelse af de blinde vinkler.