Ældremedicinere: Sats på de kommunale akutfunktioner i behandlingen af flere ældre

Med det formål at ældre borgere kan opretholde et så godt liv, så længe som muligt, er der behov for et anderledes syn på, hvordan den ældste del af befolkningen tilbydes undersøgelse, diagnosticering og behandling.

En generel ny sundhedslov vil være godt, men ændrer ikke på udfordringen af en hastigt stigende gruppe af ældre borgere. Senest er nærhospitalerne blevet præsenteret og beskrevet som et tiltag, der kan mindske antallet af akutte indlæggelser af ældre.

Det er dog svært at se, hvordan nærhospitaler kan rykke afgørende ved vilkårene for, at især sårbare ældre borgere med kroniske sygdomme kan leve et nogenlunde stabilt liv uden akutte helbredstruende tilstande. Man har nemlig overset en række væsentlige faktorer og erkendelser i mellemregningerne.

Flere ældre har brug for ydelser

Når vi snakker ældre, har vi traditionelt anvendt aldersgruppen 65+-årige. De seneste års fremskridt i raske leveår gør dog at 80+-årige er blevet mere aktuelle i forhold til brug af sundhedsydelser. Det er også den aldersgruppe, som vokser mest. I løbet af de næste 25 år vil antallet af 80+årige fordobles.

I dag arbejder de fleste praktiserende læger med korte konsultationstider, som ikke er tilpasset den ældre patient med flere kroniske sygdomme, men mere kontrol af enkeltsygdomme.

Peder Jest & Karen Andersen-Ranberg
Hhv. speciallæge i geriatri og tidligere lægefaglig direktør og overlæge, klinisk professor og speciallæge i geriatri

Det skyldes både de store efterkrigsgenerationer, og at ældre i dag lever længere. Gudskelov er de ekstra år, vi har lagt til livet, gode leveår, hvor man klarer sig godt og uden hjælp trods kroniske sygdomme. Og det er afgørende for livstilfredsheden.

Men højere alder betyder også flere samtidige sygdomme og øget skrøbelighed, fordi kroppens forsvarsmekanismer svækkes. Almindelige sygdomme udvikler sig let til alvorlige tilstande, og deraf følgende komplikationer. Det forklarer, hvorfor aldersgruppen af 80+-årige i dag står for 20 procent af alle de akutte indlæggelser, selvom de kun udgør knap 5 procent af befolkningen.

Og hvis man kigger på behovet fremadrettet, viser beregninger baseret på fremskrivninger af ældrebefolkningen, at der er brug for dobbelt så mange sengedage på sygehusene i 2050 sammenlignet med 2013. Det kan derfor undre, at man med indførelsen af de nye supersygehuse vælger at reducere antallet af sygehussenge med 20-25 procent.

Det hænger ikke sammen.

Fokus på at øge kompetencer

I dag arbejder de fleste praktiserende læger med korte konsultationstider, som ikke er tilpasset den ældre patient med flere kroniske sygdomme, men mere kontrol af enkeltsygdomme. Desuden har både sygehuse og kommuner allerede i dag svært ved at skaffe personale til at løse de stigende sygepleje- og plejefaglige opgaver.

Når sygehusene udskriver patienterne hurtigere, medfører det blot, at flere komplekse patienter og ’halvraske’ patienter skal følges tæt af deres egen læge og hjemmesygeplejen.

Peder Jest & Karen Andersen-Ranberg
Hhv. speciallæge i geriatri og tidligere lægefaglig direktør og overlæge, klinisk professor og speciallæge i geriatri

Det vil blive værre, når udbuddet af arbejdskraft falder i de kommende år. Vi oplever allerede i dag et presset sundhedssystem, både på sygehusene, i lægepraksis, og i hjemmeplejen. Når sygehusene så udskriver patienterne hurtigere, medfører det blot, at flere komplekse patienter og ’halvraske’ patienter skal følges tæt af deres egen læge og hjemmesygeplejen. Denne situation vil forværres i takt med, at de nye supersygehuse tages i brug.

Så udfordringen er, at flere ældre, komplekse og sårbare borgere skal understøttes af færre kvalificerede sundhedspersoner, færre sygehussenge og færre praksislæger. Hvordan løses det?

En første løsning er fælles for al sundhedspersonale: at øge kompetencerne til at se ældres særlige behov for tidlig opsporing og rettidig diagnostik og behandling. Det gælder for alle sundhedspersoner, uddannede såvel som de, der er i gang med en uddannelse.

En anden løsning er at videreudvikle den kommunale akutfunktion, som blev indført i 2018, netop med henblik på tidlig opsporing af akut sygdom og forebyggelse af akutte indlæggelser.

Tilbud og behandling tættere på borgeren

For eksempel kunne man tilføje mere transportabelt diagnostisk udstyr, for eksempel blodanalyser og ultralyd, som alle kan udføres i den akut syge ældre borgers hjem af den udkørende akutsygeplejerske. Og en sikker video-opkobling ville kunne sikre, at patienten er med, når akutsygeplejersken har behov for at rådføre sig med patientens egen læge eller speciallægen på sygehuset.

Tilmed vil de kliniske målinger og blodanalyser give et endnu bedre beslutningsgrundlag for håndtering af den ældres aktuelle helbredssituation. Måske giver det ro, og den ældre føler sig tryg. Eller måske aftales et nyt sygeplejerskebesøg den følgende dag, og igen er den ældre tryg, fordi sundhedssystemet føles tæt på. For de mindre skrøbelige ældre med ressourcer til transport kan den samme tryghed opnås ved besøg i et sundhedscenter i lokalmiljøet eller hos egen læge, hvor videokonsultation med en speciallæge på sygehuset også er mulig.

Det ville virkelig kunne give et sammenhængende forløb, der giver mening for den enkelte ældre borger inklusive pårørende og samtidig understøtte at de samme veluddannede og passionerede sundhedspersoner varetager og styrer hele forløbet, på tværs af strukturer og organisationer.

Det er en udfordring for regioner, kommuner og almen praksis. Men ikke for patienter og pårørende; de ønsker blot et samlet, tidstro, pålideligt og menneskeligt forløb. Det får de ikke i dag. Derfor skal et helt nyt tankesæt på banen.