Ældreråd efter økonomiaftale: Vi frygter fortsat udhuling af ældreområdet

DEBAT: Kommuner skal stoppe udhulingen på ældreområdet ved at bruge realistiske demografimodeller til at vurdere det fremtidige ressourcebehov, skriver Danske Ældreråds formand.

Af Mogens Rasmussen
Formand, Danske Ældreråd

Regeringen og KL har netop afsluttet forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år.

Med aftalen får kommunerne 1,5 milliarder kroner ekstra til velfærd. Det er et løft af den kommunale serviceramme, som ifølge aftaleparterne dækker den demografiske udvikling og giver mulighed for at ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden.

Danske Ældreråd er glade for, at kommunerne får flere penge til velfærd. Det er helt nødvendigt. Men vi kan frygte, at det ikke nødvendigvis fører til et løft af ældreområdet i alle kommuner.

Sidste års økonomiaftale gav nemlig også kommunerne et løft. Dengang var løftet lidt større – 1,7 milliarder kroner. Men flere kommuner har alligevel sparet på ældreområdet i budgetterne for 2020.

Det viser blandt andet beregninger fra Sundheds- og Ældreministeriet, der blev offentliggjort i marts. Her fremgår det, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

Afhængig af, om der ses på kommunernes brutto- eller nettoudgifter, er det mellem 26 og 40 kommuner, der budgetterer med besparelser på ældreområdet i 2020 sammenlignet med året før.

I Danske Ældreråd mener vi, at den udvikling er med til at understrege behovet for, at pengene følger med stigningen i antallet af ældre.

Det skal erindres, at tre ud af fire ældre lever dagligdagen med kronisk sygdom og hver fjerde endog med tre samtidige kroniske sygdomme.

Brug realistiske demografimodeller
Men vi finder det også afgørende, at der i den kommunale budgetlægning gøres brug af realistiske demografimodeller til at vurdere det fremtidige ressourcebehov på ældreområdet.

Demografimodeller, der som led i budgetprocessen og efter nogle faste principper kan beregne de udgifter, der forventes at følge af demografiske ændringer i kommunens befolkning.

Vi ved, at udgifterne per ældre er stigende med øget alder, og i disse år får vi ikke alene flere ældre, men også flere meget gamle.

Det er desværre vores oplevelse, at nogle kommuners demografimodeller ikke altid er realistiske. Nogle steder er der for eksempel lagt urealistiske forventninger ind om udgiftseffekten af, at sundhedstilstanden blandt ældre generelt bliver bedre i disse år – også kaldet sund aldring.

Modeller kan få stoppet udhulingen
I Danske Ældreråd ser vi gerne, at alle kommuner gør brug af demografimodeller og anvender dem på alle relevante områder i det kommunale budget.

Det vil sige både personlig pleje og praktisk hjælp, hjemmepleje, hjemmesygepleje, hjælpemidler, genoptræning, rehabilitering og forebyggelse.

På den måde får de kommunale beslutningstagere det bedst mulige grundlag at stå på, når de skal tage stilling til kommende års prioriteringer på ældreområdet.

Vi opfordrer til, at kommunernes brug af demografimodeller kommer højt på agendaen, så vi får stoppet flere års udhuling af den kommunale indsats på ældreområdet.

Forrige artikel Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen: Vores beredskab er spredt ud blandt alt for mange myndigheder Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen: Vores beredskab er spredt ud blandt alt for mange myndigheder Næste artikel V i København: Regeringen værner ikke om klippekortsordningen til ældre V i København: Regeringen værner ikke om klippekortsordningen til ældre