Danske Ældreråd: Fremtidens ældrepleje skal tage udgangspunkt i de ældres oplevelse, ikke minutiøse kørelister
En ny ældrelov bør bane vej for en ældrepleje, der ikke ser ældre som en opgave i form af ydelser og minutter, men som de mennesker de er – og lader deres ønsker og behov være styrende. Det kræver, at vi tænker organisering, visitation og kvalitet anderledes end tidligere, skriver Inger Møller Nielsen.
Inger Møller Nielsen
Formand, Danske ÆldrerådCentralt i arbejdet med den nye ældrelov er at få skabt mindre bureaukrati og dokumentation, så kommunerne og medarbejderne bliver sat fri.
Det er en ambition, Danske Ældreråd selvfølgelig deler. Men vi mener, at det er endnu vigtigere at få skabt en ældrepleje, der giver det enkelte ældre menneske mulighed for at leve det liv, han eller hun ønsker.
Det kræver en ældrepleje, der bygger på et fundament af tillid til den enkelte ældre.
Hvad vil vi egentlig med den nye ældrelov?
Kan tankerne i S-regeringens tanker om en ny ældrelov virkelig sætte medarbejderne fri og sikre bedre tid til den enkelte ældre?
Hvordan sikrer vi, at den ikke ender som endnu et slag i luften i forsøget på at skrotte det overflødige bureaukrati? Og er det overhovedet muligt at skrotte alle regler uden at gå på kompromis med borgernes retssikkerhed?
De spørgsmål stiller Altinget Ældre i en ny temadebat, hvor eksperter og ældreområdets aktører vil give deres bud på, hvordan arbejdet med den nye ældrelov bør gribes an.
Du kan se det fulde debatpanel her.
Hvis du ønsker at bidrage med et indlæg, skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at høre mulighederne og aftale nærmere.
I praksis betyder det, at kommunerne skal have tillid til, at ældre mennesker er eksperter i deres eget liv og de nærmeste til at kende deres individuelle behov.
De skal også have tillid til, at selvom ældre er eksperter i deres eget liv, så ved de godt, at de ikke er eksperter i de faglige løsninger - og derfor lytter til råd og vejledning fra dygtige medarbejdere.
Og så skal de have tillid til, at ældre ikke vil bede om mere, men måske noget andet end det kommunen vurderer, de har behov for.
En del af visitationen skal flyttes ud i mødet med borgeren
Det er afgørende for Danske Ældreråd, at en ny ældrelov bliver et endeligt opgør med den rigide ydelsestænkning og styring efter minutiøse kørelister, som har kendetegnet ældreplejen i årevis.
I praksis betyder det, at kommunerne skal have tillid til, at ældre mennesker er eksperter i deres eget liv
Inger Møller Nielsen
Formand, Danske Ældreråd
Vi mener, at en del af visitationen skal flyttes ud i mødet med borgeren, så beslutninger om hjælp kan ske i en ligeværdig dialog mellem borger og medarbejdere, som kender borgeren godt.
Det forudsætter en tværfaglig organisering, hvor der er kontinuitet i de medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, og hvor opgaverne kan aftales fra dag til dag og varetages fleksibelt på tværs af ældre- og sundhedsområdet.
Mange ældre med behov for hjælp og pleje lider af flere samtidige sygdomme og har ligeledes behov for ydelser efter sundhedsloven. Vi forventer, at en ny ældrelov vil skabe nogle bedre forudsætninger for, at personlig pleje, rehabilitering og hjemmesygepleje kan leveres i sammenhæng.
Nyt syn på kvalitet
Borgernes oplevelse af hjælpen skal være et afgørende parameter, når vi taler om kvalitet på ældreområdet.
Det ser vi blandt andet gerne kommer til at afspejle sig i den måde, vi laver tilsyn på. Vi skal have tilsyn, som i højere grad fokuserer på borgerens oplevelser af hjælpen og i mindre grad på leveringen af visiterede ydelser, dokumentation og skriftlige retningslinjer.
Det forudsætter en tværfaglig organisering, hvor der er kontinuitet i de medarbejdere, der kommer i borgerens hjem
Inger Møller Nielsen
Formand, Danske Ældreråd
Vi skal have tilsyn, hvor observation og dialog med borgere og pårørende udgør en meget mere central del. Og vi skal have tilsyn, der har fokus på læring og udvikling af ældreplejen.
I det hele taget finder vi det centralt, at vi ved, om borgeren oplever at få den hjælp og støtte til det, de har brug for? Om de oplever at have indflydelse på, hvad der gives hjælp til og hvordan? Og om de er trygge ved de medarbejdere, der kommer i hjemmet og oplever, at medarbejderne kender dem og deres livssituation?
Svarene på de spørgsmål har de ældre.
Og en ny ældrelovs fornemmeste opgave bør være at bane vej for en ældrepleje, der er indrettet til at lytte til borgerne. Det kræver tillid til borgerne, og at vi tænker organisering, visitation og kvalitet anderledes end tidligere.