DRC Dansk Flygtningehjælp: Sådan kan vi bekæmpe ensomhed hos minoritetsetniske ældre

Mange minoritetsetniske ældre lever isoleret og står ofte uden tilhørsforhold til netværk, samfundsinstitutioner og inkluderende fællesskaber. Trods gode intentioner og forskellige indsatser lykkes mange kommuner ikke i tilstrækkelige grad med at inkludere denne ældregruppe.

Der er indgået politisk aftale om, at der skal udarbejdes en national ensomhedsstrategi. Det er vigtigt også at huske minoritetsetniske ældre, når strategien skal udformes i de kommende måneder.

Der er brug for et større fokus på at udvikle ensomhedsforebyggende og inkluderende fællesskaber og aktiviteter, der forebygger psykisk og fysik mistrivsel hos minoritetsetniske ældre i både kommuner og i civilsamfund.  

Ældre flygtninge er særligt udsatte  
Minoritetsetniske ældre kan have forskelligartede problemstillinger, som bidrager til deres isolation og marginalisering, eksempelvis sproglige udfordringer, lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og foreningslivet, helbredsudfordringer eller manglende kendskab til det danske system generelt.  

For at sikre et godt ældreliv for denne målgruppe er det nødvendigt at tage særlige hensyn og udvikle ensomhedsforebyggende fællesskaber og aktiviteter ud fra deres ønsker og behov.

Kenneth Flex
DRC Integration, DRC Dansk Flygtningehjælp

Samtidig lever mange på meget lave pensioner uden pensionsopsparing eller formuer. Fremover vil reglen om brøkpension bidrage til at gøre udfordringen endnu større. Særligt ældre med flygtningebaggrund er i risiko for fattigdom og ensomhed.  

Manglende netværk og tilknytning til familie i Danmark kan være en særlig udfordring for ældre med flygtningebaggrund. Selvom mange kommer fra lande, hvor der er tradition for, at børnene tager sig af ældre, er det ikke nødvendigvis tilfældet for dem i Danmark.

Blandt ældre fra Irak, Libanon, Syrien eller Jordan bor blot 14 procent sammen med deres voksne børn. På grund af flugthistorikken har en del slet ikke familie i Danmark. 

Der er en sammenhæng mellem fattigdom, social marginalisering, ensomhed og sundhed, hvilket betyder, at minoritetsetniske ældre generelt er mere udsatte i forhold til helbred og ikke mindst mental sundhed.

Igen kan flygtninge være særligt udsatte. Nyere international forskning viser, at personer med traumer og PTSD har større risiko for at udvikle demens, og demens kan samtidig forværre traumesymptomer. Derudover benytter de i mindre omfang eksisterende sundheds- og ældretilbud.  

For at sikre et godt ældreliv for denne målgruppe er det nødvendigt at tage særlige hensyn og udvikle ensomhedsforebyggende fællesskaber og aktiviteter ud fra deres ønsker og behov.

Både fordi de som gruppe udgør en risiko for at være en stor social og sundhedsmæssig omkostning for kommunerne, men særligt fordi vi med indsatser med fokus på fællesskab kan øge deres fysiske og psykiske velbefindende og trivsel.  

Behov for mere viden
En række fagfolk i kommuner, Sundhedsstyrelsen, sociale indsatser samt på uddannelses- og forskningsinstitutioner peger på, at der er store udfordringer med at opsøge og motivere minoritetsetniske ældre og at inkludere dem i fællesskaber og aktiviteter.