KL: Vi er nødt til at se på omfanget af de omfattende tilsyn i ældreplejen

DEBAT: Forsøg har vist, at det er svært at finde meningsløse dokumentationskrav i ældreplejen. Se på omfanget af tilsyn på ældreområdet, skriver formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg.

Af Jette Skive (DF)
Formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Der tales meget om afbureaukratisering i disse tider – at skrue ned for detailstyring og op for faglighed og ledelse. Det er vigtigt, at vi løbende ser på, om der er overflødig administration, som vi kan fjerne. Og der er behov for mere tillid til, at man lokalt kan løse problemerne.

Men det klinger lidt hult, når snakken falder på unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen.

Det er, som om nogle Christiansborg-politikere tror, at ældreområdet består af en masse bureaukrati og bøvl, der med et trylleslag kan fjernes. Sådan er virkeligheden ikke.

Der har været iværksat både en taskforce, og der har været en kulegravning af ældreområdet med det formål at fjerne unødige krav og regler, der stod i vejen for medarbejdernes tid til plejeopgaven.

Vanskeligt at finde meningsløse krav
Resultatet af begge disse initiativer viste dog, at det er meget vanskeligt at finde de meningsløse dokumentationskrav i ældreplejen. Det kan der være flere grunde til.

En af dem er, at ældreområdet har ændret markant karakter i løbet af de seneste år. I takt med at antallet af ældre stiger, og indlæggelsestiderne på sygehusene bliver kortere, rykker flere og flere opgaver ud i kommunerne.

Tusindvis af patienter behandles i dag i den kommunale hjemmesygepleje, hjemmepleje eller på plejehjem. Disse patienter har selvfølgelig samme rettigheder som patienterne på hospitalet. Og derfor skal kommunerne også leve op til de samme regler – for eksempel i forhold til journalføring.

Det siger sig selv, at det har været en stor omvæltning for kommunerne at overtage nogle af de administrative procedurer. Men det er en forudsætning for, at borgerne kan føle sig trygge, fordi medarbejderne ved nøjagtigt, hvad de skal holde øje med og følge op på.

Et sted, hvor der til gengæld er noget at hente, er i forhold til de mange tilsyn, som området er underlagt.

Er der behov for omfattende tilsyn?
Det er nemlig sådan, at den nuværende tilsynspraksis stiller vidtrækkende krav til dokumentation og registrering.

Tag for eksempel de to tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører på ældreområdet: det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet. Hvert tilsyn føres ud fra et omfattende sæt af målepunkter. Både i antal og detaljeringsgrad. Og det betyder, at kommunerne er nødt til at sætte betydelige ressourcer af til administration.

Der er behov for, at vi spørger os selv, om ikke vi kan opnå læring og patientsikkerhed, men med mindre bureaukrati. Mit bud vil være ja.

Ingen tvivl om, at tilsynene har skabt øget kvalitet i kommunerne. Det er vi glade for, og kommunerne drager læring heraf, men vi er efterhånden nået til et punkt, hvor de mange tilsyn konkurrerer med hinanden.

Foruden det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet, der er et supplement til kommunernes eget tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje, hører en lang række andre tilsyn som for eksempel brandtilsyn, Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, som også føres i ældreplejen.

Vi er nødt til at kigge på overlappene i alle disse tilsyn, hvis vi for alvor skal bruge færre ressourcer på administration og flere på borgernær velfærd. Det kan give mere tid til kerneopgaven.

Forrige artikel Tidligere 3F-rådgiver: Tre ordninger for tidlig pension skaber konfliktfyldt rod Tidligere 3F-rådgiver: Tre ordninger for tidlig pension skaber konfliktfyldt rod Næste artikel Ældreråd: Mange dokumentationskrav på ældreområdet er nødvendige Ældreråd: Mange dokumentationskrav på ældreområdet er nødvendige
Seniorfridage kan indtage nøglerolle ved overenskomstbordet

Seniorfridage kan indtage nøglerolle ved overenskomstbordet

OK20: En større fritvalgsordning er et hedt ønske for lønmodtagerne ved de aktuelle overenskomstforhandlinger. Behovet for at få seniorerne til at udskyde pensionen kan gøre kravet spiseligt for arbejdsgiverne, vurderer forsker.