KL og regeringen er enige om ny økonomiaftale, men uenige om bundlinjen for velfærden
Torsdag aften indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi i 2024. Der bliver både tilført ekstra milliarder med den ene hånd, mens der samtidig spares med den anden. Så bundlinjen for velfærden er der ikke fuld enighed om.
Kim Rosenkilde
RedaktørEfter en sjældent lang og intensiv slutspurt kunne finansminister Nicolai Wammen (S) og KL-formand Martin Damm (V) torsdag aften ryste hænder på enighed om rammerne for næste års kommuneøkonomi.
Den endelige aftaletekst er med KL-formandens ord ”kemisk renset” for vendinger, der kunne give indtryk af, at der er afsæt tilstrækkeligt med penge til at sikre en bedre velfærd.
For det er der ikke, hvis man spørger KL. Men til gengæld har man ifølge Martin Damm afværget noget der kunne minde om decideret minusvækst.
”Det har været helt afgørende for os, at vi samlet set kommer i plus og ikke ender i minus, når vi også tager højde for inflation. Og det er vi lykkedes med den her gang,” sagde Martin Damm.
Ser man på rammen til kommunernes velfærdsudgifter, den såkaldte serviceramme, så er den ifølge aftalen "korrigeret" med 2,4 milliarder kroner.
Reelt er servicerammen dog kun løftet med 1,4 milliarder kroner, fremgår det af et faktaark til aftalen. Det svarer nogenlunde til de forudgående års løft.
Wammen: Vi holder vores løfte
Når KL skal opgøre aftalens bundlinjen, så skal ændringen af servicerammen ses i lyset af, at kommunerne sidste år mistede 1,9 milliarder kroner som følge af den uventede høje inflation.
Så derfor kan Martin Damm højest få øje på et plus på 500 millioner.
Det er noget mindre, end de 1,25 milliarder kroner kommunerne ifølge Finansministeriet skal have tilført for at leve op til regeringens løfte om at dække det såkaldte demografiske træk.
Altså det der skal til blot for at fastholde et status qou, hvor kommunernes økonomi vokser i samme takt, som at der bliver flere ældre og børn med brug for pleje og pasning.
Når Nicolai Wammen skal gøre bundlinjen op, så ser han dog lidt anderledes på tallene. Og han mener bestemt ikke, at der mangler nogle penge for at levere på regeringens velfærdsløfte. Tværtimod.
Han hæfter sig nemlig ved det størst mulige tal.
”Vi har en serviceramme, der hæves med 2,4 milliarder kroner. Det demografiske træk er 1,25 milliarder. Så en hurtig hovedregning vil vise, at det er fint dækket med den her aftale,” sagde Nicolai Wammen.
Besparelser på administration
Hverken Nicolai Wammen, Martin Damm, aftaleteksten eller det bagvedliggende faktaark forklarer, hvordan det på en gang er muligt at hævde, at servicerammen hæves med 2,4 milliarder kroner, når Finansministeriet samtidig selv opgør "realløftet" af rammen til 1,4 milliarder kroner.
Samlet set kalder Nicolai Wammen aftalen for ”fornuftig og ansvarlig”.
”Det er en stram økonomi, vi har i den forstand, at inflationen stadig præger os. Men inden for de rammer, det nu giver, så synes jeg, at vi har fundet hinanden på en fornuftig måde,” sagde finansministeren.
Med til historien hører dog, at kommunerne ikke kun får tilført flere penge. Der bliver også trukket 700 millioner kroner ud igen som besparelser på administration, der skal medfinansiere et kommende lønløft til udvalgte offentligt ansatte.
Det beløb kan principielt både trækkes fra Martin Damms bundlinje på de 500 millioner og Nicolai Wammens 2,4 milliarder kroner.
Håndslag på regelsanering
Med aftalen har regeringen og KL lagt sporene for et såkaldt samarbejdsprogram. Det skal sikre, at de 700 millioner kroner rent faktisk spares på administration og ikke andre steder i kommunerne.
Og det skal blandt andet ske gennem statslige regelforenklinger, digitalisering og omlægning af forskellige tilsyn skal anvises, hvordan kommunerne skal spare penge på administration.
Nogen helt konkrete initiativer har man dog ikke lagt sig fast på.
”Jeg kan ikke lige komme med en dato på, hvornår vi afskaffer den første regel, men jeg kan sige, at vi har en fælles vilje til, at vi skal hjælpe hinanden med at kommunerne kan levere på det her. Og det er ikke bare snak, det går vi i gang med,” sagde Nicolai Wammen.
Ser man på kommunernes kommende byggebudgetter, så lykkedes det KL at få løftet den såkaldte anlægsramme en lille smule, så de samlet set kan bygge for 19,3 milliarder kroner i 2024.
Flere botilbud og mere til udfordrede kommuner
Det er 200 millioner kroner mere end i 2023, når der tages højde for prisudviklingen. De ekstra penge finansieres gennem en lånepulje, som er målrettet investeringer i at udvide den kommunale kapacitet på botilbuds-området. Et beløb der i 2025 og 2026 stiger til henholdsvis 600 og 700 millioner kroner.
Under forhandlingerne har der både fra Finansministeriets side og KL’s side været stor opmærksomhed på at få et bedre greb om de stigende udgifter til socialt udsatte og borgere med handicap.
Og udover pengene til at etablere flere botilbudspladser, er der også enighed om at gennemføre en række tiltag for at dæmme op for udgiftsvæksten.
Herudover er den særlige pulje til økonomisk vanskeligt stillede kommuner forhøjet, så den i 2024 lyder på lidt over 700 millioner kroner.
”Vi kan ikke løs alle ting, så der kommer også i 2024 til at ske prioriteringer i kommunerne, det er uomtvisteligt. Men vi har fået noget, som giver et rygstød, så den prioriteringsopgave bliver alt andet lidt lettere, når der følger nogle penge med ud,” siger Martin Damm.