Eksperter kritiserer KL og regeringen for ”misvisende” oplysninger om velfærdsløft i økonomiaftale

Regeringen og KL oversolgte ifølge eksperter, hvor mange ekstra penge kommunerne får til velfærd, da de sidste uge præsenterede en økonomiaftale for 2024. Vi blev ”vildledt” siger den ene. Finansminister Nicolai Wammen har ingen kommentarer.

Da regeringen og KL for nyligt indgik en aftale om kommunernes økonomi i 2024 fremgik det, at kommunernes serviceramme blev hævet med 2,4 milliarder kroner. Det reelle tal er 1,4 milliarder kroner.<br>
Da regeringen og KL for nyligt indgik en aftale om kommunernes økonomi i 2024 fremgik det, at kommunernes serviceramme blev hævet med 2,4 milliarder kroner. Det reelle tal er 1,4 milliarder kroner.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der blev regnet kreativt, da finansminister Nicolai Wammen for nyligt præsenterede en ny økonomiaftale med KL.

Ifølge både ministeren, aftaleteksten og pressemateriale fra Finansministeriet betyder aftalen, at rammen for kommunernes velfærdsudgifter, den såkaldte serviceramme, bliver løftet med 2,4 milliarder kroner.

Et beløb der er væsentligt højere, end hvad servicerammen er blevet løftet med i nogen økonomiaftale siden finanskrisen.

Det reelle tal er da også noget lavere, fremgår det af et bilag til aftalen.* Her kan man læse, at servicerammen i 2024 bliver løftet med 1,4 milliarder kroner.

Det får blandt andre professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh til kritisere regeringen og KL’s kommunikation af et tal, der er en milliard kroner højere.

”Det er misvisende. Og det vildleder ikke blot uvidende journalister, men også en professor som mig, der ellers synes at have en del forstand på de her ting,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Ingen forklaring på milliardafvigelse

Også professor i statskundskab ved Vive, Kurt Houlberg, vurderer, at bundlinjen for de lokale velfærdsudgifter er blevet talt højere op, end hvad økonomiaftalen reelt indeholder.

”Når det er det tal, man fra både Finansministeriet og KL’s side har valgt at gå ud og kommunikere i pressemeddelelser og ved pressemødet, så udtrykker det, at man fra parternes side har ønsket at kommunikere, at der er sket en større udvidelse af servicerammen, end det der reelt ligger i aftalen,” siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at det ikke er muligt ud fra hverken økonomiaftalens tekst, eller hvad der er sagt i forbindelse med præsentationen af aftalen har været muligt at gennemskue, at den reelle udvidelse af servicerammen er på 1,4 milliarder.

Fakta

Det skriver KL og regeringen om løft af serviceramme i 2024

"Regeringen og KL er med aftalen enige om at løfte den kommunale serviceramme med 2,4 mia. kr. i 2024 til bl.a. at dække den demografiske udvikling, når der heldigvis kommer flere børn og ældre, og til at understøtte kommunernes mulighed for at prioritere."
- Pressemeddelelse fra Finansministeriet

"Under hensyn til det beregnede demografiske træk fra et stigende antal ældre og børn på isoleret set 1,25 mia. kr. samt udgiftspresset på social- og sundhedsområdet mv., korrigeres kommunernes serviceramme i 2024 med 2,4 mia. kr."
- Aftale om kommunernes økonomi i 2024 (aftaleteksten)

"Aftalen tilfører samlet den kommunale økonomi 2,4 mia. kr., og herudover har KL taget til efterretning, at regeringen ønsker at reducere kommunernes administrationsudgifter."
- Pressemeddelelse fra KL

Og heller ikke hvad forskellen er på de 1,4 milliarder i bilaget til aftalen og de 2,4 milliarder, der fremhæves i partnernes kommunikation af økonomiaftalens indhold.

Altinget har spurgt Finansministeriet om en forklaring på, om og i givet fald hvordan begge tal kan være korrekte.

Lavt tal er mest korrekt

Ifølge ministeriet skal tallet på de 2,4 milliarder kroner ses i lyset af, at kommunerne skal spare 700 millioner kroner på administration. Derudover indgår, at der yderligt skal spares knap 300 millioner kroner til medfinansiering af aftalen om tidlige tilbagetrækning fra 2020.

Altså giver man i den logik først kommunerne 2,4 milliarder kroner, hvor efter man i samme ombæring tager én milliard tilbage og lægger i statskassen.

Det regnestykke har man som udenforstående imidlertid ikke nogen ærlig chance for at gennemskue, vurderer Per Nikolaj Bukh.

”Man kan ikke forvente at ret mange kan forstå det her, for man kan ikke forstå det ud af sammenhængen.”

Læs også

Ifølge Kurt Houlberg så er det da også tallet på de 1,4 milliarder kroner, der havde været mest korrekt at bruge.

Både hvis man sammenligner med de forudgående års økonomiaftaler, og hvis man vil have en fornemmelse af, hvor mange penge kommunerne tilføres for at løfte opgaven med at pasning og pleje af et stigende antal børn og ældre og håndtere udviklingen på andre områder også.

”Det er det tal, der giver det mest retvisende billede af, hvor meget den kommunale serviceramme er blevet løftet med,” siger Kurt Houlberg.

Borgmester: Vi hænger på unfair udlægning

Det er ikke kun eksperter der er kritiske over for regeringen og KL’s lommeregner.

Også Helsingør-borgmester Benedikte Kiær (K) mener, at aftalen blev ”oversolgt” af regeringen. Det angiver hun som en af grunden til, at Konservative ikke stemte for aftalen i KL’s bestyrelse.

”Det er ikke en fair udlægning af tallene. Nu står vi tilbage med at skulle forklare borgerne, at nej, der er ikke sket noget reelt løft. Og ja, vi skal fortsætte med vores besparelser. Og nej, man kan ikke forvente mere velfærd, selv om ministeren giver udtryk for det,” siger hun.

Ifølge økonomiaftalen skal løftet af servicerammen ses i lyset af, at det alene koster 1,25 milliarder kroner at dække det såkaldte demografiske træk. Altså det der skal til for blot at bevare status quo, når der bliver flere ældre og børn med behov for pleje og pasning.

Wammens hovedregning skjuler "presset" aftale

Herudover nævner aftalen de stigende udgifter på sundheds- og socialområdet.

”Vi har en serviceramme, der hæves med 2,4 milliarder kroner. Det demografiske træk er 1,25 milliarder. Så en hurtig hovedregning vil vise, at det er fint dækket med den her aftale,” sagde Nicolai Wammen ved pressemødet.

Fakta

Tidligere års løft af serviceramme
(mia. kr.)

Aftaleår Omtalt løft* Nettoløft
2024 2,4 1,4
2023 1,3 1,3
2022 1,4 1,4
2021 1,5 1,5
2020 2,2 1,7


*Løft af serviceramme, som det fremgår i pressemeddelelse fra Finansministeriet om indgåelsen af aftalen samt selve aftaleteksten.


Kilde: Finansministeriet

Men når det reelle løft af servicerammen lyder på 1,4 milliarder kroner, så er billedet noget anderledes, lyder det fra professor Per Nikolaj Bukh.

Ikke mindst set i lyset af, at kommunerne ikke kun har stigende udgifter på socialområdet og til, at der bliver flere ældre og børn. Oven i hatten har de tabt 1,9 milliarder kroner på den høje inflation i 2022.

”I det lys er der forbavsende lidt forøgelse af servicerammen i det her. Og så er det noget mere presset, end jeg havde troet, at det ville være,” siger han.

Minister har ingen kommentarer

Hos KL deler man ikke opfattelsen af, at man har været med til at give et forkert indtryk af økonomiaftalens faktiske indhold.

Ifølge KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo har man gjort sig umage for at kommunikere relativt klart, at ja, der tilføres flere penge, men der fjernes også nogen igen på først og fremmest administrationsbesparelser.

Samtidig understreges det også, at inflationen har kostet kommunerne knap to milliarder kroner.

”Jeg mener helt klart, at vi har kommunikeret, at de 2,4 milliarder skal ses i forhold til, at der fjernes 700 millioner kroner på administration, og det vi har mistet på prisudviklingen. Og så er der Arne-finansiering, som ikke fremgår direkte, men som vi jo kendte i forvejen,” siger Kristian Vendelbo.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at kommentere på kritikken af hans udlægning af økonomiaftalen.

Men Finansministeriet fastholder i en mail, at kommunernes serviceramme er blevet løftet med 2,4 milliarder kroner. Men at ”nettoløftet” er på 1,4 milliarder kroner, som det fremgår af bilaget til økonomiaftalen.

Finansministeriet: Vi har gjort det før

Sammenligner man med de forudgående års aftaler, så er det imidlertid ’nettoløftet’, der benyttes i såvel pressemeddelelser som aftaletekst, når udviklingen i servicerammen beskrives.

En undtagelse finder man dog i aftalen for 2020, som blev indgået i kølvandet på folketingsvalget i 2019. Her omtales i pressemeddelelsen et løft af servicerammen på 2,2 milliarder kroner.

Det samme tal fremgår af selve aftaleteksten. Men her tilføjes, at det tilbageværende levn fra V-regeringens omprioriteringsbidrag havde skåret en halv milliard af kommunernes serviceramme inden økonomiforhandlingernes start.

Det er da også netop aftalen for 2020, Finansministeriet henviser til i sit svar på kritikken.

”Det følger praksis fra tidligere år, at de brede løft af servicerammen fremgår isoleret af aftalerne mellem regeringen og KL. Således er der f.eks. i Aftale om kommunernes økonomi for 2020 aftalt et løft af servicerammen på 2,2 mia. kr., mens det opgjorte nettoløft udgør 1,7 mia. kr.,” skriver Finansministeriet i sin mail.


*Artiklen er justeret den 8. juni 2023.

Oprindeligt fremgik det af artiklen, at det konkrete bilag ikke blev udleveret ved præsentationen af økonomiaftalen i Finansministeriet. Dette anfægter Finansministeriet, der mener, at bilaget blev udleveret. Syv journalister deltog ved pressemødet. Altinget har været i kontakt med yderligere tre journalister fra andre medier som deltog. De enten afviser at have fået udleveret det pågældende bilag eller mindes ikke at have fået det udleveret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Kurt Houlberg

Professor, Vive
cand.phil. i samfundsfag (Odense Uni. 1988), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i statskundskab (SDU 2007)

Kristian Vendelbo

Adm. direktør, KL, formand for udviklingscentret Komponent
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00