
Næstved Byråd har udpeget Charlotte Markussen som ny direktør for omsorg, sundhed og beskæftigelse i kommunen fra 1. maj.
Det skriver Næstved Kommune i en pressemeddelelse.
Markussen har været konstitueret som midlertidig direktør for velfærdsområdet siden januar i år, men kan nu sætte sig mere permanent til rette i direktørstolen.
"Jeg er virkelig glad for at få lov til at fortsætte det gode samarbejde med byrådet," siger Charlotte Markussen. "Jeg har oplevet en helt særlig Næstved ånd og en kultur, der er båret af stor venlighed."
"For en erfaren direktør som mig er det samtidig spændende at skulle være med til at implementere mindst tre reformer og en vision om Sundhedsby Næstved."
Sundhedsby Næstved er et samarbejde mellem Næstved Kommune og Region Sjælland om at samle en række af kommunens sundhedstilbud på samme grund som Næstved sygehus.
Borgmesteren i Næstved Kommune, Kenneth Sørensen (V), lægger vægt på, at man med valget af Markussen "har ansat en strategisk og samlende leder for de centrale velfærdsområder."
Charlotte Markussen har siden januar været bestyrelsesmedlem i Rådet for Socialt Udsatte.
Inden sin ansættelse som midlertidig direktør, var Markussen ansat som dekan på Det Sundhedsfaglige Fakultet ved Københavns Professionshøjskole.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden
- Harpsøe troede, hun var ude. Men fik fire år mere: "Det har været meget følelsesladet"



















