SVMdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør

Et godt eksempel er adgangen til fysioterapi, hvor forældede systemer begrænser kapaciteten og skaber ventetid. Konsekvensen er, at mindre skader udvikler sig til større problemer, som både forringer livskvaliteten og øger presset på sundhedsvæsenet.

Det er paradoksalt, for vi ved, at tidlig indsats virker. Vi ved, at fysisk aktivitet, træning og rehabilitering kan forebygge en lang række livsstilssygdomme og reducere behovet for senere behandling. Alligevel prioriterer vi fortsat behandling over forebyggelse i både lovgivning og økonomi.

Mere end kampagner og anbefalinger

Samtidig overser vi et oplagt potentiale. Rundt om i hele landet findes der små og mellemstore virksomheder, fitnesscentre, personlige trænere og fysioterapeuter, som hver dag arbejder med netop forebyggelse.

De er tæt på borgerne, de er fleksible, og de har kapaciteten til at løfte en større del af opgaven. Men alt for ofte bliver de holdt udenfor, fordi systemerne ikke er indrettet til at inddrage dem.

Forebyggelse handler ikke kun om kampagner og anbefalinger. Det handler om at skabe rammer, hvor det er nemt at leve sundt.

Valdemar Alban
Politisk konsulent, SVMdanmark

Hvis en kommende politisk indsats skal gøre en reel forskel, kræver det derfor, at man tænker bredere og følger beskrivelsen af det nye Sundheds & Ældreudvalg.

Forebyggelse handler ikke kun om kampagner og anbefalinger. Det handler om at skabe rammer, hvor det er nemt at leve sundt, og hvor de aktører, der allerede gør en forskel, bliver tænkt ind som en del af løsningen. Det kan være gennem bedre samarbejde mellem det offentlige og private sundhedsaktører. Det kan være gennem økonomiske incitamenter, der gør det lettere for borgere at vælge motion og træning til.

Eller det kan være gennem et opgør med strukturer, der begrænser adgangen til behandling og forebyggelse.

Fælles for det hele er, at det kræver politisk vilje til at prioritere forebyggelse. Her er den nye udvalgsstruktur en mulighed for at sætte en ny retning i dansk sundhedspolitik, hvor vi ikke kun behandler, men i højere grad forebygger.

Hvor vi ikke kun ser sundhed som en udgift, men som en investering i både mennesker og arbejdsudbud.

Spørgsmålet er, om politikerne griber den.

For hvis ikke, så risikerer forebyggelse endnu en gang at blive et ord i en formulering, fremfor en reel prioritet. Og det har hverken danskerne, sundhedsvæsenet eller erhvervslivet råd til.