Debat

OK-Fonden: Lovgivning spænder ben for friplejehjem

Som lovgivningen er indrettet i dag, bliver friplejehjem godkendt til og forpligtet til at levere hjemmepleje til borgere i en hel kommune. Opskaleringen kan ikke nødvendigvis håndteres af friplejehjemmene, hvorfor lovgivningen bør ændres, mener Ulrik Ahrendt-Jensen.

Med Boliger for Livet har vi en mulighed for at sikre, at plejehjemmenes faciliteter og ressourcer bliver udnyttet optimalt, skriver Ulrik Ahrendt-Jensen.
Med Boliger for Livet har vi en mulighed for at sikre, at plejehjemmenes faciliteter og ressourcer bliver udnyttet optimalt, skriver Ulrik Ahrendt-Jensen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ulrik Ahrendt-Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi får i OK-Fonden rigtig mange henvendelser om boliger, hvor trygheden og graden af hjælp er større end den, man får, når man bor hjemme i sit eget hus eller egen lejlighed. Den demografiske udvikling og det påtrængende behov for velegnede pleje- og ældreboliger har for alvor sat skub i efterspørgslen.

Debatten på Altinget Ældre vidner om idérigdom og vilje til at tage ansvar og gå nye veje – og det er helt nødvendigt!

Vi kan kun løse den store samfundsopgave, hvis alle gode kræfter mobiliseres, og hvis vi samarbejder på tværs af politiske anskuelser og varetagelse af forskellige interesser.

Udnyt fordelene ved at bo tæt på et plejehjem
I de sidste ti-femten år har OK-Fonden arbejdet med muligheden for at skabe en ny type boliger til ældre, som har behov for mere tryghed og hjælp, men endnu ikke er visiteret til plejehjem.

Vi kan kun løse den store samfundsopgave, hvis alle gode kræfter mobiliseres, og hvis vi samarbejder på tværs af politiske anskuelser og varetagelse af forskellige interesser.

Ulrik Ahrendt-Jensen
Adm. direktør, OK-Fonden

Vi havde allerede muligheden for at bygge og drive plejehjem og etablere seniorbofællesskaber, og vi ledte efter samarbejdspartnere, der kunne se fordelene ved at udvikle ”Boliger for Livet”.

Vi har været i dialog med en del kommuner om Boliger for Livet. Derfra har vi udviklet konceptet yderligere.

Nu sammentænker vi vores Boliger for Livet med plejehjem, så der kun er ganske få meter mellem disse to boligformer. Plejehjemmet kan levere hjemmehjælp og sygeplejeydelser til beboerne i Boliger for Livet, og beboerne kan bruge plejehjemmets fællesfaciliteter som café, frisør, træningsfaciliteter, festlokaler og wellness.

Herudover kan beboerne i Boliger for Livet også vælge at bestille for eksempel mad, rengøring og ledsagelse. Servicen gøres fleksibel og tilpasses den enkelte beboers behov, i tæt dialog og efterhånden som behovene opstår.

Der støttes op om et stærkt frivilligt miljø, til glæde og gavn for alle.

Boliger For Livet kan sikre kvalitet og tryghed
Når beboerne i de to boligformer bliver fælles om faciliteterne, skabes der mødesteder, der sikrer, at plejehjemmets faciliteter udnyttes optimalt.

I 2015 indviede vi de første Boliger for Livet i tilknytning til vores friplejehjem, Himmelev Gl. Præstegård i Roskilde, og sidste år indgik OK-Fonden og PFA et samarbejde om at tilbyde interesserede kommuner at opføre friplejehjem, seniorbofællesskaber og Boliger for Livet i ti byer i Danmark. De første af dem er på vej i Gilleleje og Slagelse.

Som lovgivningen er i dag, kan et friplejehjem godt blive godkendt i en kommune til at være leverandør af hjemmehjælp i eget hjem, men sådan en godkendelse gælder for hele kommunen.  

Ulrik Ahrendt-Jensen
Adm. direktør, OK-Fonden

Nytænkningen og mulighederne gør det attraktivt at arbejde på vores plejehjem og i Boliger for Livet. Vi arbejder med mindre, selvstyrende teams. Det styrker relationen mellem beboerne og de faste medarbejdere og giver en særlig tryghed. Samtidig bidrager det til rekruttering og fastholdelse i en generelt presset sektor.

Færre genindlæggelser, når hjemmepleje er tæt på
Effektiviseringen på hospitalerne betyder, at man udskrives så tidligt som muligt, ofte med behov for midlertidig pleje i eget hjem. Mange ældre i egen bolig ryger ind og ud ad hospitalerne.

Med hjemmepleje og sygeplejefagligt personale lige ved siden af på plejehjemmet, som kan levere den nødvendige pleje og omsorg til beboerne i Boliger for Livet, kan denne boligform også på dette område medvirke til større tryghed – og færre genindlæggelser.

Listen over fordele ved at bygge på denne måde og nytænke anvendelsen af plejehjemmene er lang. Men der er én udfordring, som gør det vanskeligt at etablere de udgående teams, som skal levere hjemmeplejen til Boliger for Livet.

Lovændring er nødvendig, hvis projektet skal lykkes
Som lovgivningen er i dag, kan et friplejehjem godt blive godkendt i en kommune til at være leverandør af hjemmehjælp i eget hjem, men sådan en godkendelse gælder for hele kommunen.

Det betyder, at enhver visiteret borger i kommunen kan vælge friplejehjemmet som leverandør, og så er vi forpligtet til at levere hjemmepleje, uanset hvor den pågældende bor. En sådan opskalering, og hvad det medfører af behov for biler, øget og skiftende bemanding med mere, kan vores friplejehjem ganske simpelt ikke håndtere.

Vi håber derfor, at loven kan laves om med en lille ændring, så friplejehjem med tilhørende ældreboliger kan få lov til at levere pleje til beboerne uden – som det er nu – også at være forpligtet til at levere til borgere i resten af kommunen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00