Debat

BoligJob-ordning vil skabe 6.000 job

DEBAT: BoligJob-ordningen er ikke for dyr for samfundet. Tværtimod er det for dyrt for samfundet at afskaffe den, mener Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Ordningen skaber både arbejdspladser og praktikpladser. Derfor skal den bevares.
Torben Liborius,
erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, mener, at regeringen bør bevare BoligJob-ordningen.
Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, mener, at regeringen bør bevare BoligJob-ordningen.
Susie Lund

Bachelorstuderende i Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Researcher hos Altinget.dk med ansvar for nyhedsportalerne Forskning & Innovation og Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri

Bedre boligmasse, flere i beskæftigelse og mindre sort arbejde. Det er effekten af BoligJob-ordningen. Og effekten er langt større og bedre, end regeringen hidtil har antaget.

For godt en måned siden kom vi i Dansk Byggeri med vores vurdering af, hvor mange arbejdspladser BoligJob-ordningen skaber i 2012. Den noget forsigtige vurdering var på 5.000 job. Alligevel lød det fra regeringen, at vores skøn var for optimistisk. Finansministeriet mener nemlig, at ordningen kun skaffer 1.200 job, og at prisen per job dermed er alt for høj. Det ligner bestilt arbejde for at nedlægge ordningen. Men hvorfor dog?

I torsdags kom de økonomiske vismænd med deres økonomiske rapport. Den viser, at vi i Dansk Byggeri faktisk har været forsigtige i vores beregninger på de anslåede 5.000 arbejdspladser. Vismændene har nemlig regnet sig frem til, at BoligJob-ordningen skaber 6.000 arbejdspladser i 2012.

BoligJob-ordningens mange fordele
I slutspurten i finanslovforhandlingerne er det derfor på sin plads endnu en gang at minde om de mange fordele, der er ved BoligJob-ordningen. Ordningen er ikke for dyr for samfundet. Det er tværtimod for dyrt for samfundet at afskaffe ordningen. Den skaber arbejdspladser og flytter dermed folk fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse, hvor de yder til vores fælles kasse.

Fakta
Bland dig
Vil du også deltage i debatten på Altinget | Bolig? Så send dit indspark til [email protected]

Regeringen gentager gang på gang det nødvendige i at skabe arbejdspladser og praktikpladser til de unge. BoligJob-ordningen gør begge dele. Det forekommer kortsigtet og hovedløst at nedlægge ordningen, en ordning, som befolkningen tilmed kender til, og rigtig mange har brugt og vil bruge.

Som argument for at nedlægge ordningen fremføres, at en del af det arbejde, som nu bliver trukket fra i skat, ville være blevet udført alligevel. Det er givetvis rigtigt, men det er i mindre omfang end den økonomiske balance for staten, for ordningen er med til at få de opsparingslystne danskere til at forbedre deres boliger. Uden ordningen ville en stor del af det også laves uden faktura og uden garanti for arbejdet til forbrugerne.

I torsdags kom de økonomiske vismænd med deres økonomiske rapport. Den viser, at vi i Dansk Byggeri faktisk har været forsigtige i vores beregninger på de anslåede 5.000 arbejdspladser. Vismændene har nemlig regnet sig frem til, at BoligJob-ordningen skaber 6.000 arbejdspladser i 2012.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri

Hent inspiration i Sverige
Når danskerne skifter vinduerne eller efterisolerer loftet, skaber det en bedre og grønnere boligmasse. Det er med til at leve op til regeringens eget mål om ingen fossile brændstoffer i 2050. Samlet er det uforståeligt, at regeringen af sig selv afviger fra den kurs, som den har lagt på energiområdet.

I Dansk Byggeri er vi endnu mere ambitiøse med hensyn til at skabe arbejdspladser, energirenovere og gøre sort arbejde hvidt. Derfor foreslår vi, at politikerne tager sig tid til at kigge mod Sverige. Den svenske ROT-ordning giver nemlig hver voksen svensker op til 50.000 kroner om året i fradrag til alle typer håndværksarbejde og tjenesteydelser. Undersøgelser viser, at ordningen har skabt 25.000 arbejdspladser i Sverige. Det er arbejdspladser, som vi sukker efter i Danmark.

Derfor synes jeg, at regeringen i det mindste skal sørge for at holde liv i BoligJob-ordningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00