Indsatsen for de langtidsledige halter

Af Jes Vilhelmsen
Senioranalytiker, AE-rådet

I forbindelse med Velfærdsreformen blev fuldtidsaktivering af langtidsledige indført. Siden oktober 2007 har forsikrede ledige, der har været ledige i mere end 2,5 år, haft ret og pligt til aktivering i den resterende ledighedsperiode.

I følge Beskæftigelsesministeriets egne tal fra Jobindsats.dk lå aktiveringsgraden for de ledige med over 2,5 års ledighed på kun lige over 57 procent i december 2009. Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af tiden de ledige i gennemsnit har deltaget i aktivering i den pågældende måned. Når aktiveringsgraden er så lav som 57 procent, er det derfor forholdsmæssigt få fra målgruppen, der fuldtidsaktiveres.

Dertil kommer, at aktiveringsgraden det seneste år er faldet fra det hidtil højeste niveau på knap 67 procent til de 57 procent fra december måned, der er det senest offentliggjorte tal.

Vurderet ud fra Beskæftigelsesministeriets tal, aktiveres de ledige i målgruppen altså stadigt mindre, ligesom ordningen endnu ikke er fuldt implementeret. Hvis ordningen var fuldt indfaset burde aktiveringsgraden ligge i omegnen af 80-90 procent. 

Hvis vi ser på den nuværende indsats over for de forsikrede ledige, halter indsatsen gevaldigt på flere områder. Udover at aktiveringsgraden blandt de ledige med mere end 2,5 års ledighed er meget lav, står det også sløjt til med rettidigheden i aktiveringen, og med at give samtaler til tiden.

Jes Vilhelmsen
Senioranalytiker, AE-rådet

Samtaler hver måned
I løbet af foråret 2010 vil regeringen fremlægge et nyt udspil til bekæmpelse af langtidsledighed. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside samt regeringens "Danmark 2020 Viden > vækst > velstand > velfærd". I sidstnævnte fremgår det blandt andet, at regeringen vil intensivere indsatsen mod langtidsledighed ved, at der holdes tættere kontakt med personer med særlig høj risiko for langtidsledighed.

Mere konkret skal de ledige efter første aktiveringstilbud indkaldes til samtaler hver måned, hvor det i dag skal ske hver tredje måned. 

Men hvis vi ser på den nuværende indsats over for de forsikrede ledige, halter indsatsen gevaldigt på flere områder. Udover at aktiveringsgraden blandt de ledige med mere end 2,5 års ledighed er meget lav, står det også sløjt til med rettidigheden i aktiveringen, og med at give samtaler til tiden.

Urealistiske initiativer
Jobcentrene kan altså ikke på nuværende tidspunkt levere varen over for de forsikrede ledige. Og på den baggrund synes det ikke umiddelbart realistisk, at Jobcentrene kan løfte opgaven med flere samtaler til de ledige.

Det giver god mening, at regeringen vil sætte ind over for den hastigt voksende langtidsledighed. Det giver dog ingen mening, hvis jobcentrene ikke er i stand til at gennemføre de nye initiativer.

Regeringens udspil til at bekæmpe langtidsledighed bør derfor være realiserbare. Derudover bør udspillet indeholde en plan for, hvordan jobcentrene skal overholde den eksisterende lovgivning. Når initiativerne fra Velfærdsreformen endnu ikke er fuldt implementeret, synes der at være noget grundlæggende galt med den måde, som indsatsen er tilrettelagt på.