Århundredets løftebrud at afskaffe efterløn

Postulatet om, at der "opstår" 70.000 arbejdspladser ved at fratage seniorerne efterlønsretten, er intet andet end et postulat.

Bjarne Laustsen
MF, Socialdemokraterne

Af Bjarne Laustsen,
MF, Socialdemokraterne

Statsministeren gnider sig i hænderne. Måske har han det som Holbergs Jeppe i baronens seng: "Drømmer jeg, eller er jeg vågen?" I sin nytårstale lagde han op til århundredets største løftebrud, fordi han ville afskaffe efterlønnen for de under 45-årige.

Det ser ud til, at Venstre vinder på den udmelding, selv om det sker på bekostning af Konservative og Liberal Alliance. Det er måske ikke så overraskende, for selvom Venstre var med til at indføre efterlønsordningen i 1979, har de reelt altid været imod den.

Da det i dag kun er ca. en tredjedel af dem, som er på arbejdsmarkedet, der indbetaler til efterlønnen, er der måske ikke noget at sige til, at der ikke er så mange, der forsvarer efterlønnen som i 1998 under Nyrup-regeringen.

Efterløn som forsikring
I dag er efterlønnen en forsikringsordning, der er tilknyttet a-kassen med en absolut ret til at vælge hvornår man vil gå på efterløn efter det fyldte 60. år. Venter de til de 62 år, bliver de belønnet med en højere ydelse og ingen modregning, og hvis man helt undlader at gå på efterløn, får man hele beløbet skattefrit tilbage i en efterlønspræmie på ca. 140.000 kr.

Det er lidt flot i dag, når vi hører unge mennesker og topøkonomer, der har deres på det tørre, fortælle om det urimelige i, at et velfærdssamfund også har en tilbagetrækningsordning for de 60-64-årige. Men de glemmer at fortælle, at de rigeste i dette land selv har meget lukrative fradragsmuligheder for pensionsordninger. Oven i købet kommer de konservative så og mener, at de rigeste skal have endnu flere skattelettelser.

Vi ved, at der er over 115.000 personer, der i gennemsnit indbetalte 278.000 kr. årligt på deres pensionsordning. Det er jo ordninger, som betales af alle andre skatteborgere, og det er også så store beløb, at den enlige mor, den ufaglærte og smeden ikke har mulighed for at benytte sig af den mulighed.

Derfor er det kun rimeligt, at den lille mand og i høj grad kvinde kan have en efterlønsordning. Det er jo "de fattiges pensionsordning". Jeg har netop indkaldt både beskæftigelsesministeren og finansministeren i samråd for at få afklaret, hvad det er for arbejdspladser, der opstår, når efterlønsordningen bliver nedlagt.

Nok at tage fat i
Postulatet om, at der "opstår" 70.000 arbejdspladser ved at fratage seniorerne efterlønsretten, er intet andet end et postulat. Desuden slår et farvel til efterlønnen endnu et hul i statskassen. Personer under 45 år skal have deres 25 mia. kr. retur - med renter. Herudover mister staten yderligere 2 mia. i egenbetaling til efterlønnen, fordi aldersgruppen så ikke fremover kan/skal betale til ordningen. I øvrigt er det helt uafklaret, hvorledes situationen for fleksjobbere samt gruppen af 45-58-årige vil blive efter en evt. reform. Vi aner heller ikke, hvornår de kan få folkepension, når de er kommet i 70-årsalderen. Samtidig vil DF nu have et 40-års optjeningskrav oven i. Alt i alt er der nok at tage fat på ved dette samråd.

Endvidere kom det også ind i velfærdsaftalen i 2006, at hvis 50-årige mister deres dagpengeret, vil de alligevel være efterlønsberettigede, blot de selv fortsætter med at betale deres kontingent til de bliver 60, og for de 55-årige gælder, at hvis de mister deres dagpengeret skal kommunen finde et servicejob til dem de sidste fem år, inden de når efterlønsalderen.

De borgerlige partiers had mod efterlønnen virker mere som et ideologisk korstog, når de påstår, at vi ikke "har råd til efterlønsordningen". I første omgang er der kun udgifter ved at afskaffe ordningen. Sandheden er den, at man kun kan spare penge på efterlønnens afskaffelse, hvis der var fuld beskæftigelse, og hvis man forhindrer seniorer i at få en anden ydelse som fx dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension.

Da jeg i 1998 stod i Nørrebrohallen og skulle forsvare efterlønsændringerne over for 1100 vrede SiD´ere, sagde jeg til dem, at nu kunne de selv bestemme, om der skulle være en efterlønsordning i fremtiden, for det ville være afhængigt af, om de var villige til at indbetale til ordningen. Og det viser sig, at ordningen bliver brugt primært af dem, den var tiltænkt. Det viser sig også, at der er flest tilmeldte og brugere i yderområderne som Bornholm, Læsø og Frederikshavns Kommuner, og det vil føre til øgede kommunale udgifter, hvis ikke staten samtidig omlægger bloktilskuddene.