3F: Er danskerne OK?

Af Poul Erik Skov Christensen
Forbundsformand for 3F

Er du OK?

Umiddelbart et uskyldigt og helt almindeligt spørgsmål, som folk bruger i flæng og i mange situationer. Men lige netop i dag får det en helt særlig betydning.

I dag skyder LO- og FTF-forbundene nemlig en stor kampagne i gang om overenskomster. En kampagne, der vil løbe over tre år, og som skal kaste lys over, hvilke rolle overenskomster spiller i dagens Danmark.

Syv ud af ti lønmodtagere tror, at politikerne på Christiansborg fastsætter mindstelønnen gennem lovgivning, og kun knap 50 procent af LO's medlemmer og mulige medlemmer ved, at det er deres fagforening, der sikrer deres overenskomst.

Poul Erik Skov Christensen
Forbundsformand, 3F

Med spørgsmålet "Er du OK?" vil vi få danskerne til at tænke over, om de er dækket af en overenskomst, og hvad overenskomsterne bringer med sig af ordnede løn- og pensionsforhold, ferie, løn under barsel, uddannelsesmuligheder mv.

Men hvorfor Søren har en fagbevægelse, der har eksisteret i mere end 100 år, pludselig i 2012 brug for at sætte en flere-årig kampagne i gang, der skal oplyse om dens kerneydelse. Det virker jo på mange måder absurd.

Stort behov for oplysning
Men ikke desto mindre bliver vi hver eneste dag bombarderet med eksempler på, hvorfor der er behov for en gedigen oplysningsindsats på flere fronter. Eksemplerne er alle vegne - på byggepladserne, i restaurations- og rengøringsbranchen, i landbruget, i transportbranchen mv.

Mange af eksemplerne er så groteske, at de er svære at tro på. De handler om østeuropæiske chauffører, der i lange perioder bor bag i deres biler på danske rastepladser og laver mad over primussen, når de ikke knokler i timevis til en ussel løn.

De handler om byggefirmaer og entreprenører, der systematisk fusker og underbetaler polakker, og de handler om rumænske rengøringsfolk, der gør rent på danske skoler og må hive resterne af skolebørnenes madpakker op af skraldespanden for at overleve.

Listen med eksempler er næsten uendelig og handler alle sammen om grådige danskere, der udnytter mennesker, som kommer fra lande med stor fattigdom.

Mennesker som måske kan få 300 euro om måneden derhjemme og som derfor med glæde vil knokle i døgndrift i Danmark for 500 euro, der svarer til 3.700 kroner.

Manglende viden er et stort problem
Jobbene, som nu bliver overtaget af underbetalte østeuropæere, var tidligere gode, helt almindelige stillinger, som man kunne leve et godt liv af i Danmark. De job forsvinder nu - ikke ud af landet, men ud af et arbejdsmarked, hvor overenskomster og anstændighed er to fremmedord.

Desværre er vores eneste udfordring som fagbevægelse ikke de grådige bagmænd, som til hver en tid vil forsøge at sno sig uden om overenskomster og udnytte fattige medmennesker.

En anden kæmpe udfordring er den generelle manglende viden om arbejdsmarkedet i Danmark.

Syv ud af ti lønmodtagere tror, at politikerne på Christiansborg fastsætter mindstelønnen gennem lovgivning, og kun knap 50 procent af LO's medlemmer og mulige medlemmer ved, at det er deres fagforening, der sikrer deres overenskomst.

Vejlegårdssagen var en øjenåbner
Et lysende klart eksempel på, at danskernes viden om arbejdsmarkedet er begrænset fik vi med Vejlegårdssagen i sommer. Det var en kæmpe øjenåbner for fagbevægelsen.

Her stod det klart, at folks viden om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer er meget lav og at der ikke er så stor refleksion over, hvad overenskomster er og hvad de betyder for én selv. Og jeg er helt med på, at vi kun kan klandre os selv for denne udvikling.

Vi har simpelthen ikke været gode nok til gennem årene at få forklaret den almindelige dansker, hvad vores eksistensberettigelse som fagbevægelse er. Men lige netop det forsøger vi nu at råde bod på ved blandt andet at sætte den store OK-kampagne i gang.

Men et er, at Vejlegårdssagen afslørede, at den almindelige dansker ikke er særlig stærk i arbejdsmarkedets ABC og Den Danske Model.

Noget andet er, at sagen viste os, at også den danske journaliststand har en viden om arbejdsmarkedet, der er hullet som en si.

Undskyld jeg siger det - og det er ikke for at skyde ansvaret fra mig - men der var nærmest ikke en eneste af de journalister, der dækkede sagen i sommer, der virkelig forstod, hvordan arbejdsmarkedet hænger sammen.

Dækningen fokuserede entydigt på friheden for den lille arbejdsgiver og ikke et eneste medie valgte at fokusere på, at arbejdsgiveren faktisk havde nogle medarbejdere, som han havde tromlet og som han havde frataget deres frie valg.

Alle danskere skal vide noget om Den Danske Model
Så derfor er der ingen tvivl om, at vi som fagbevægelse har en enorm udfordring med at oplyse HELE den danske befolkning om, at Den Danske Model ikke er en Lily-model, at det ikke er politikerne, der fastsætter lønnen, at arbejdsmarkedspensionerne, feriedagene og løn under barsel ikke er kommet af sig selv.

Og at det ikke er OK at lade grådige danskere dumpe lønningerne og se stort på arbejdsmiljøet, fordi de forfølger ussel mammon i den hellige friheds navn.

For at løfte denne udfordring vil den samlede fagbevægelse fra i dag og flere år frem spørge alle de danskere vi møder om de er OK?

Og jeg tror og håber på, at spørgsmålet vil være med til at sætte en refleksion i gang, og at folk - hvis de blot er ordentligt oplyst - ikke vil finde sig i at bo i et land, hvor den danske model bliver sat ud af kraft og hvor grådigheden råder.