3F: Uddannelse er den bedste forretning

Af Per Christensen
Formand for 3F

Med det brede politiske forlig om beskæftigelsesindsatsen før sommerferien er der taget hul på et kompetenceløft til de kortuddannede ledige, så mange flere kan blive faglærte. 

Det er et fremskridt af den store slags efter alt for mange års bevidstløs kontroltyranni og aktiveringsindsats over for de ledige, uanset om de har været mange år på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedets ubalance har to udveje
Forhåbentlig kan det politiske forlig om beskæftigelsesindsatsen blive startskuddet til en mere generel forståelse for den alvorlige ubalance på det danske arbejdsmarked: 

Alle i Danmark bliver rigere, hvis vi i fællesskab hjælper de kortuddannede videre med en faglig uddannelse og opkvalificering. Virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft, den samlede velstand bliver markant højere, og vi fastholder et samfund, hvor der trods alt er grænser for den sociale og økonomiske ulighed.

Per Christensen
Formand for 3F

De kortuddannede danskere - altså også dem, der ”går i stå” efter gymnasiet og ikke får en erhvervsrettet uddannelse - får i de kommende år svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har sammenlignet prognoserne for erhvervslivets behov og de unges uddannelsesmønstre, og hvis prognoserne holder stik, vil vi i 2020 stå med godt 140.000 danskere uden en erhvervsfaglig eller erhvervsrettet uddannelse, som der ikke er job til på det danske arbejdsmarked.

Man kan prøve at løse denne ubalance gennem to strategier. 

Enten kan man sætte lønnen for de kortuddannede ned og håbe, at det giver konkurrencefordel og flere jobs. Alternativt kan man give de kortuddannede et uddannelsesløft, så de får en faglig uddannelse inden for et område, hvor virksomhederne har brug for flere medarbejdere.

Lønnedgang giver et fattigere Danmark
Den første strategi er det samme som “ræset mod bunden”. Så kan de enkelte landes lønmodtagere kappes om, hvem der kan overleve på det laveste indtægtsniveau. 

De danske leveomkostninger med hensyn til bolig, transport og fødevarer gør selvfølgelig, at vi aldrig vil kunne vinde den konkurrence i Danmark, hvis man samtidig skal kunne leve af sin løn.

Men ifølge de statslige regne- og prognosemodeller for arbejdsudbud og -efterspørgsel, så skal lønnen sænkes med op imod en syvendedel, for at de økonomiske modeller forudser, at overskuddet af kortuddannede kan finde jobs i 2020. Det betyder en timeløn på 190 kr. i stedet for 220 kr. i timen, for nu at være meget konkret.

Strategien med lavere løn til de kortuddannede vil naturligvis også betyde, at den sociale ulighed i Danmark vokser dramatisk, for de højtuddannede holder jo ikke igen med deres lønkrav. 

Oveni viser AEs beregninger, at det danske samfund på den måde bliver langt fattigere: Vores BNP og samlede velstand vil være knap 60 milliarder kroner lavere, end Finansministeriet ellers forventer.

Gevinster i godt arbejde
Samlet set viser AEs analyser og beregninger, at vi alle i Danmark bliver rigere, hvis vi i fællesskab hjælper de kortuddannede videre med en faglig uddannelse og opkvalificering. 

Virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft, den samlede velstand bliver markant højere, og vi fastholder et samfund, hvor der trods alt er grænser for den sociale og økonomiske ulighed.

I 3F er vi naturligvis stærke tilhængere af strategien med opkvalificering. Det viser vi også med vores kampagne ”Godt arbejde er godt for alle,” hvor vi påviser, at det ikke kun er 3Fs medlemmer, som har glæde af ordentlige løn- og arbejdsvilkår.