3F: Vi har ikke brug for flere studenterhuer i yderområderne

Statsminister Mette Frederiksen (S) var meget klar i sin nytårstale om at skabe et mere sammenhængende Danmark. Der skal skabes bedre balance mellem land og by på en række områder, ikke mindst på uddannelsesområdet. Det er jeg rigtig glad for. 

Vi ved, at uddannelse, opkvalificering og kompetenceudvikling bliver afgørende i de år, der ligger foran os. Den grønne omstilling vil kræve nye kompetencer og specialviden på alle niveauer, og den teknologiske udvikling i kølvandet på coronakrisen vil stille store krav om viden, udvikling og forandringsparathed hos os alle.

Vi ved samtidig, at den fysiske placering af uddannelserne har stor betydning for, om unge og lidt ældre vælger at dygtiggøre sig. Ligger uddannelsesinstitutionen halvanden time væk, siger de fleste nej tak. Ligger den en halv time væk, siger de fleste ja tak.

Større forskel mellem land og by
De seneste årtier har vi haft travlt med at sammenlægge skoler. Argumentet har sådan set været lødigt: Større enheder betyder bedre kvalitet til gavn for de studerende.

Men det har samtidig betydet, at yderområderne – provinsen, Vandkantsdanmark - har tabt pusten. Der blevet større forskel på land og by.

Danmark kommer i den nærmeste fremtid til at mangle omkring 70.000 faglærte. Vi skal altså have fuld gang i uddannelsen af de kommende generationer, hvis ikke vi skal mangle kvalificeret arbejdskraft om 5 eller 10 år.

Mette Frederiksen er på helt rette spor, når hun snakker om at opruste på uddannelserne i Vandkantsdanmark. Men det er ikke helt ligegyldigt, på hvilken del af uddannelsessektoren der rustes op.  

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Det kan vi gøre ved at opruste erhvervsuddannelserne i de områder af Danmark, hvor ”kunderne” faktisk er, nemlig i de smukke, danske landområder.

Flere faglærte, ikke flere studenterhuer
Selv om en større andel af de unge i provinsen vælger en erhvervsuddannelse, er der alt for langt til den nærmeste erhvervsskole for rigtig mange elever. Det bliver urealistisk for dem at starte med timevis i bus og tog, og det giver også anledning til frafald, for dem, der alligevel prøver.

Så der er et stort potentiale i at have flere fagligt stærke erhvervsskoler lokalt. 

Mette Frederiksen er på helt rette spor, når hun snakker om at opruste på uddannelserne i Vandkantsdanmark. Men det er ikke helt ligegyldigt, på hvilken del af uddannelsessektoren der rustes op.

De danske gymnasieskoler har netop i pressen argumenteret for, at der bør oprustes på gymnasierne i de danske yderområder, så der kan oprettes mindst tre klasser på en årgang på alle gymnasier. Kun på den måde kan man sikre kvaliteten i de områder, hvor der er få gymnasielever, mener skolernes interesseorganisation Danske Gymnasier.

Men hånden på hjertet: Det er ikke flere studenterhuer, vi har brug for. Vi har brug for flere faglærte.

Flere ressourcer til erhvervsuddannelser i yderområderne
Derfor bør regeringen kigge på erhvervsskoleområdet, når der skal skabes balance mellem land og by. Der skal ganske enkelt tilføres flere ressourcer til at skabe bedre muligheder for erhvervsuddannelse i de danske yderområder, hvor en stor del af de unge er. 

Der skal også skabes endnu bedre efteruddannelsesmiljøer i landområderne, så vi kan få mange flere ufaglærte opkvalificeret til det faglærte niveau, der skal til for at kunne honorere morgendagens krav.

En af Danmarks helt store udfordringer i de kommende år er at få skabt tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft, så de danske virksomheder, der producerer miljøvenlige teknologi-løsninger til hele verden, kan beholde deres globale førerposition.