60.000 er faldet ud af dagpengesystemet

DAGPENGE: Nye tal viser, at mere end 9.000 personer har mistet deres dagpenge i 2015. Dermed har antallet af ledige, som har mistet dagpengene siden januar 2013, passeret 60.000.

Antallet af ledige, der har mistet dagpengene siden januar 2013, har passeret 60.000.
Antallet af ledige, der har mistet dagpengene siden januar 2013, har passeret 60.000.Foto: Søren Elkrog Friis/Altinget.dk
Cecilie Gormsen

Mere end 60.000 ledge har mistet deres dagpenge, siden dagpengereformen trådte i kraft 1. januar 2013. 

Nye tal fra AK-Samvirke, der er a-kassernes brancheorganisation, viser, at at der fra nytår frem til 31. juli er 9.000 ledige, som er røget ud af dagpengesystemet. Og dermed kommer det samlede antal siden 2013 op på 60.000.

"Her halvanden måned før Dagpengekommissionen kommer med sit forslag, kan vi konstatere, at et stort antal ledige fortsat mister dagpengene,” siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

Samtidig peger han på, at antallet af ledige, der mister den såkaldte arbejdsmarkedsydelse, også er stigende. Den midlertidige ydelse blev indført som en mulighed for de personer, som opbruger deres dagpengeret eller ret til den særlige uddannelsesydelse.

"Indtil videre er der 3.800, der i år har mistet den midlertidige ydelse," slår Verner Sand Kirk fast. 

Kommissionens 3 lækkede anbefalinger
Dagpengekommissionen er lige nu i gang med at lægge sidste hånd på sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem.  I en lækket udgave af de foreløbige anbefalinger, lægger Dagpengekommissionen op til tre mulige løsninger på dagpengeproblemet.

Den første mulighed er at "forlænge dagpengeperioden fra to til tre år". Det vil indebære, at dagpengeydelsen sænkes med mellem seks og 15 procent, alt efter hvem og hvor mange af dagpengemodtagerne reduktionen skal gælde.

Mulighed nummer to er at fortsætte med en to-årig dagpengeperiode som i dag, men som noget nyt at lade et halvt års beskæftigelse "udløse et tredje år med dagpenge på 80 procent sats".

Den tredje og sidste af kommissionens muligheder vil gøre det muligt løbende at genoptjene og forbruge dagpenge, hvor man for hver måned i beskæftigelse optjener to måneders dagpengeret. Denne mulighed vil kræve, at man reducerer ydelsen med fem procent, når den optjente dagpengeret er lavere end et år.

Dagpengekommissionens anbefalinger kommer 19. oktober

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00