Debat

Ældre Sagen: Arbejdsgiverne skal kalde seniorerne til samtale

DEBAT: Ifølge prognoser bliver seniorer hovedleverandører af tilvæksten i arbejdsstyrken de kommende år. Men det kan først blive til virkelighed, når ældrestyrken rent faktisk kommer i spil på arbejdsmarkedet, skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør, Ældre Sagen

Folkepensionsalderen begynder at stige næste år med et halvt år, og i 2030 kan man først gå på folkepension som 68-årig.

En nyfødt kan i dag se frem til at fejre sin 75-års fødselsdag med sine kolleger på arbejdspladsen.

Frem mod 2035 forventes arbejdsstyrken at vokse med en kvart million mennesker.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Tre fjerdedele af denne stigning i arbejdsstyrken vil komme fra mennesker, der er fyldt 65 år. I 2035 vil hver tiende erhvervsaktiv være fyldt 65 år, mod knap hver tyvende i 2015. Seniorer bliver hovedleverandører af tilvæksten i arbejdsstyrken.

Det medvirker til, at dansk økonomi er holdbar – sågar overholdbar – på langt sigt. Men det er stadigvæk kun prognoser, som er behæftet med usikkerhed.

Det indebærer også, at man kommer uhensigtsmæssige regler og fordomme om seniorer til livs, så alder ikke bliver en hindring for at få arbejde igen, hvis man af den ene eller anden grund er kommet uden for arbejdsmarkedet.

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør, Ældre Sagen

Det bliver først til virkelighed, når ældrestyrken rent faktisk kommer i spil på arbejdsmarkedet. Der skal være de rigtige rammer for, at flere både kan og vil blive på arbejdsmarkedet.

Jeg glæder mig derfor til at tage hul på arbejdet i regeringens nye tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv.

”Der er stort behov for, at tænketanken kan udvikle nye visioner for arbejdsmarkedet. Og vi skal tænke fremad, så både nuværende og kommende seniorer får flere gode år på arbejdsmarkedet – uanset uddannelsesbaggrund.

Tag livtag med fordomme om seniorer
Barriererne for et længere arbejdsliv skal fjernes.

Det indebærer, at der skal være styr på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, at virksomhederne fører en personalepolitik, der fokuserer på udvikling af medarbejdere og i videst muligt omfang tager hensyn til medarbejdernes forskellige ønsker, behov og forudsætninger i arbejdslivet – uanset deres alder og hvor de er i livet.

Det indebærer også, at man kommer uhensigtsmæssige regler og fordomme om seniorer til livs, så alder ikke bliver en hindring for at få arbejde igen, hvis man af den ene eller anden grund er kommet uden for arbejdsmarkedet.

Så det er på tide, at virksomhederne lærer at kalde seniorer til jobsamtale!

Jeg forventer, at arbejdet i tænketanken kan medvirke til, at flere får lyst og mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Ikke kun nu, hvor flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, men også senere.   

Indretter vi arbejdsmarkedet til, at endnu flere både kan og vil blive ved med at arbejde, vil vi nemlig både kunne øge arbejdsstyrken og skåne dem, der ikke kan arbejde i længere tid.

Dokumentation

Ældre Sagens analyse af udviklingen i arbejdsstyrken

  • Antallet af 65+-årige i arbejdsstyrken er de sidste fem år steget langt mere end for andre aldersgrupper. Udviklingen ventes at fortsætte de næste 20 år.
  • Fra 2010 til 2015 voksede den samlede arbejdsstyrke med blot 0,8 pct. Antallet af 65+-årige i arbejdsstyrken steg med 31,4 pct.
  • Den samlede arbejdsstyrke forventes at vokse med knap 250.000 personer i de næste 20 år. Heraf vil ¾ – eller godt 185.000 personer – være fyldt 65 år eller mere. Den ældste gruppe leverer således langt hovedparten af den voksende arbejdsstyrke.
  • Personer på 65 år eller mere udgjorde 4 pct. af arbejdsstyrken i 2015. I 2035 vil de udgøre mere end 10 pct.
  • Et spejlbillede af denne udvikling er, at færre og færre går på efterløn. Hvor godt 60 pct. af de 62-årige efterlønsberettigede modtog efterløn i 2010, er det kun godt 44 pct. af de 62-årige efterlønsberettigede, der modtager efterløn i 2017

(Analyse er baseret på tal fra Danmarks Statistik og DREAM-gruppens socioøkonomiske fremskrivning 2017)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00