Akademikerne: Mangel på arbejdskraft kan løses med andet end udlændinge

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Virksomhederne oplever mangel på kvalificerede medarbejdere, og det hæmmer væksten. Ifølge DA kan dette alene afhjælpes ved at øge importen af udenlandsk arbejdskraft. Det tror vi ikke - der skal mere til.

Lad mig først og fremmest slå fast, at Akademikerne arbejder for, at udenlandske eksperter kommer hertil og bidrager med international viden og højtspecialiserede kompetencer inden for vores nicher på verdensmarkedet. Og vi er enige med DA i, at vi skal have gode rammebetingelser og tilgængelig højt kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

Men når jeg ser på det akademiske arbejdsmarked, så kan jeg ikke helt genkende den forsimplede historie, at udenlandsk arbejdskraft kan løse op for oplevelsen af manglen.

Det undrer, at virksomhederne ikke rekrutterer flere nyuddannede, når de nu mangler arbejdskraft. Ledigheden blandt dimittenderne falder ikke i samme takt som de andre grupper i øjeblikket.

Desværre oplever vi også en noget vigende interesse i at ansætte de højtuddannede flygtninge, som allerede er i Danmark. En af vores medlemsorganisationer, IDA, har etableret et stort program for højtuddannede flygtninge, hvor flygtningene tilbydes en herboende buddy med en lignende faglig profil samt et mentorprogram. Alt sammen for at øge flygtningenes muligheder for at finde og få et job.

Det undrer, at virksomhederne ikke rekrutterer flere nyuddannede, når de nu mangler arbejdskraft. Ledigheden blandt dimittenderne falder ikke i samme takt som de andre grupper i øjeblikket.  

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

IDA supplerer endda med opsøgende arbejde overfor ingeniørvirksomheder her i Danmark. Flygtningene benytter sig af disse tilbud for at komme i job. Men de bliver ikke ansat i samme omfang, som man ellers kunne forvente i disse mangeltider.

Så hvorfor bliver de herboende højtuddannede ledige ikke ansat, når nu virksomhederne oplever mangel?

Smal rekruttering
For det første er alt for mange små virksomheder desværre langt fra at ansætte deres første højtuddannede; uanset om det er en dansktalende eller en udlænding. Forleden hørte jeg om et VVS-firma med 11 svende og én ejerleder, hvor ejerlederen var meget presset på sin tid, som gik til administration af driften fra dag til dag.

Denne VVS-ejerleder kommer ikke videre ved at hente udenlandsk arbejdskraft ind; dertil er sprogbarrieren for stor. Hans behov er ikke i første omgang ’bare flere af de samme kompetencer’ – men faktisk nye kompetencer, der kan trimme hans forretning, så han selv og hans svende får tid til flere kerneopgaver; at levere mere godt VVS-arbejde til kunderne.

For det andet er større virksomheders HR-afdelinger og HR-partnere ofte kendetegnet ved at rekruttere for smalt; de går efter profiler, som de kender i forvejen. Dette gælder både offentlige og private virksomheder.

For de højtuddannedes vedkommende ser vi da også, at det tit er nyuddannede med nye uddannelsesprofiler, der er ledige i længere tid. De har svært ved at overbevise arbejdsgiverne om, at deres kompetencer også kan bruges, selvom de måske endda passer bedre med opgaveløsningen.

For det tredje bruger mange virksomheder ikke det danske beskæftigelsessystem, når de skal rekruttere højtuddannede til ordinære jobs. Systemet er da også fyldt med barrierer og grænser, ligesom kompetencerne til at bistå et godt match reelt kun findes i de få kommuner, hvor de fleste højtuddannede bor, når de dimitterer (i ’uddannelsesbyerne’).

Ydermere går det trægt med at bevilge ledige højtuddannede fagspecifikke kurser, selvom virksomhederne efterspørger specialister med specifikke kompetencer – fx indenfor IT.

Ledige på kursus
For det fjerde er virksomhedernes ledige stillinger og spændende karriereveje ikke nær så synlige, som man kunne ønske. Øget synlighed øger både arbejdskraftens mobilitet og virksomhedernes rekrutteringsgrundlag: så hvorfor slås der ikke flere job op?

På jobindex og jobnet var der henover december-januar i alt cirka 100 IT-opslag for højtuddannede med IT-profiler for hele landet. Det er da en del opslag, bevares, men det er da ikke nærheden af de tusindvis af IT-folk, som vi mangler ifølge debatten. I øjeblikket har vi cirka 500 ledige med en IT-profil i reserven i de akademiske a-kasser.

Men også hos de ledige er der et stykke arbejde at gøre: lær nu at oversætte jeres kompetencer til konkret opgaveløsning i den private sektors mange spændende både små og store virksomheder. Det er fokus i Akademikerkampagnen, som, udover det opsøgende arbejde i virksomhederne, årligt har over 300 kursister på skolebænken i to dage for at lære dem at markedsføre egne kompetencer overfor SMV’erne.

Derfor undrer det, at DA melder så unuanceret ud og siger, at udelukkende import af mere udenlandsk arbejdskraft kan bolstre Danmark mod en opbremsning af væksten.